• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Foto-guides
  • Om
  • Kurser
  • Kontakt

Den ultimative madplan

Jeg har lavet noget nyt. Fordi jeg ikke kan lade være.

Og fordi pengene fosser ud af madkontoen herhjemme. Vi handler hver evig eneste dag. Det er dumt. Men lige så træls er madplaner. De låser madglæden fast.

Nuvel, i fire dage har jeg spist tærte og i dag rugbrød.

Så en madplan. Vi prøver det.

Men den fedtede notesblok eller det kridhvide printerpapir får kamp til stregen nu. Skal der hænge en madplan på mit køleskab, så skal den også være bare med lidt spræl.

Okay.

Det gik lidt over gevind.

Det gør det ofte med mine projekter, så intet nyt under solen der.

Alligevel blev den her madplansskabelon en smule overkill til blot vores brug.

Så her er den til dig!

En skabelon til din madplan i 52 varianter. En til hver uge – spækket med spræl.

Her kunne man sige, at det var det.

Men lad os da lige hive madplanen ind.

madplan

Så.

Kan du heller ikke læse dine egne kragetæer? Eller er det de andre i familien som er vanskelige og ikke helt kan tyde din skønskrift.

I hear you!

Men madplanen hænger du allerbedst på køleskabet fremfor at ligge i rodet mellem de 117 andre apps på mobilen. Det bliver aldrig rigtig effektivt.

Den gode nyhed; du kan både blæse og have mel i munden på madplansfronten.

Det betyder, at i stedet for at printe madplansskabelonen, finde en indtørret kuglepen og kradse blokbogstaverne ned. Så kan du lynhurtigt udfylde hele madplanen på din computer, tablet eller smartphone. Trykke print og abracadabra – madplanen er klar til køleskabet. I pænt design.

Og læselig for hele familien.

Madplan - skabelon

Jeg overvejede at klaske en god pris på molevitten; 52 madplansskabeloner

En hurtig research på Etsy; her tager krea-damerne alt fra 30, 50, 10o kroner for klassiske print-og-udfyld madplansskabeloner.

Det var oppe og vende.

Men skal vi ikke sige, at du får madplanen – gratis.

Det betyder, at du ikke skal lægge en krone for den. Du får den tilsendt, hiver den ned, gemmer og kan printe madplaner lige så tosset, som du lyster.

En tidlig julebonus, kan vi kalde det – fordi du har fulgt med i årets løb på Louiogbearnaisen.

Jeg er pjattet med dig :)

Grib din madplan

Og hey.

Tag lige din madplan med mig på Instagram @louiogbearnaisen når den er smækket på køleskabet.

Lad mig se den in action!

 

Previous Post: « Æblesnaps med rosmarin og ingefær (+ video)
Next Post: Agurkeruller med laks »

Reader Interactions

Comments

  1. Ole Kresten Finnemann Juhl

    Kære Louise
    Tak for madplanen!
    Jeg har et forslagorslag:
    Hvad siger du til, at du udfylder madplanen og tilbyder densåvel uden som med en middagsret til hver dag i året – fra din egen opskriftsamling, naturligvis.
    Så får du promoveret og spredt din egne opskrifter og vi brugere kan jo altid – før print -erstatte dine forslag efter behov.
    Du har endda mulighed for at komponere madplanen, så indkøbte råvarer kan udnyttes bedst muligt i fx to opskrifter i ugen (det er svært for to personer at spise et helt hvidkålshoved i én ret på én dag; eller en kylling for den sags skyld).

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Ole,

      Tak for tippet – det vil jeg absolut tage med mig og overveje 😊

      Hav en fortsat god dag!

  2. Andrea

    Hej,
    Har prøvet at tilmelde min mail på de links du har sat op, men den står bare i venter i lang tid. Er det blevet for sent at downloade, eller var det kun i julen? :)

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Andrea,

      Har du haft held med at downloade madplanen?

      Jeg har lige prøvet og ikke oplevet nogle problemer med det.

      Prøv evt. lige igen og lykkedes det heller ikke, så send en email til:mail@louiogbearnaisen.dk, så sender jeg den til dig :-)

      Hav en fortsat dejlig dag!

  3. Pernille odby

    Har ikke modtaget madplanerne endnu. Har tilmeldt mig men der kommer intet. :-(

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Pernille,

      Tak for din besked.

      Vi beklager meget, at du ikke har modtaget madplanen – har du evt. kigget i din spam-mappe? Nogle gange kan den nemlig godt ryge deri :-)

      Ellers er du meget velkommen til at sende en email til os (mail@louiogbearnaisen.dk), så vi kan sende madplanen til dig :-)?

      Tak og hav en dejlig dag.

  4. Kenneth

    Hej
    Jeg får ikke tilsendt madplanen, selv om jeg har forsøgt et par gange. Er det noget du kan fikse?

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Kenneth,

      Er du sød at sende mig en email, så skal jeg sende den til dig :-)

      Beklager problemerne med at downloade den.

      Hav en fortsat god dag!

    • Kenneth

      Hej Louise,
      Jeg har sendt dig en mail på mail@louiogbearnaisen.dk den anden dag. Har du modtaget den?

    • Louiogbearnaisen

      Hej Kenneth,

      Nej desværre, jeg kan ikke se den i indbakken.

      Hvilken email har du sendt den til?

      Du må meget gerne sende den til: kontakt@louiogbearnaisen.dk

      Tak og hav en fortsat god dag :-)

  5. Ditte

    Hej
    Jeg har også tilmeldt mig to gange uden jeg har modtaget noget – har tjekket spamfilter :)

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Ditte,

      Er du sød at sende mig en email, så vi kan finde ud af, hvad der er gået galt og du kan få madplanen tilsendt?

      Tak og hav en dejlig dag :-)

  6. Annika

    Hej Louise.

    Jeg har tilmeldt mig 2 gange og har desværre ikke modtaget noget endnu.
    Gør jeg noget galt.

    Mvh Annika.

    Svar
    • Loui

      Hej Annika,

      Tak for din besked og jeg beklager selvfølgelig, at du ikke har modtaget madplanen.

      Har du evt. tjekket dit spamfilter for at se om e-mailen skulle være der?

      Hvis ikke, så send mig gerne en email.

      Hav en dejlig dag.

  7. Birthe

    Hej Louise!
    Jeg har bedt om at få tilsendt din finde nye “madplan” men syntes ikke jeg har modtaget noget :-(

    Er der mon noget galt???

    Svar
    • Loui

      Beklager ventetiden Birthe :-) Har du modtaget madplanen? Ellers så send mig gerne en email.

  8. Rikke

    Har endnu ikke modtaget madplan, på trods af at jeg nok er kommet til at tilmelde mig 2 gange. Har tjekket uønsket post, der er de hellere ikke.

    Svar
    • Loui

      Har du modtaget madplanen? Ellers så send mig lige en email. Beklager ventetiden :-)

  9. malene

    Jeg er simpelthen ikke madplans typen, men jeg elsker dine opskrifter, så tak under alle omstændigheder :D
    Kh Malene

    Svar
    • Loui

      Tak Malene! Sådan er vi jo så forskellige, men super at høre at du kan bruge mine opskrifter :-)

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Gør som over 22.000 andre

Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

guide til fotoudstyr

Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

Tilbehør til aftensmad eller lige den hurtige fro Tilbehør til aftensmad eller lige den hurtige frokostsalat her i de lune (okay, liiidt lunkne) dage? ☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Prøv den her: Salat med asparges, ærter, radiser, nødder og feta.

Den er ret go' ☺️ Sammen med sukkerærter, radiser, agurk og knas, så har du en grøn, mættende salat som går til det meste.

Og laver du et ekstra stykke krydret kylling eller måske en den grillede laks, så der topnem måltidssalat til madpakken, som kommer til at hive lange øjne efter sig i kantinen 😄😉
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nap opskriften ovre på bloggen (link i bio)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ 
⁉️Noo! Ingen asparges i grøntafdelingen? Eller bare ikke vild med de grønne kammerater? Hiv de grønne bønner med hjem. Både friske og frosne dur også perfekt i salaten. 

 

#aftensmadinspiration #nemmad #madinspiration #sundmad #madpakke
Har du været på de første jordbær? 😀 ⠀⠀ Har du været på de første jordbær? 😀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Ellers så nap den første (liiidt syrlige) bakke og kast på den her lækre omgang af en bagt cheesecake med dobbelt op på jordbær! Yup, både i den friske version på toppen og lige serveret med en jordbærsauce også 🍓😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det er rent sommergilde ..måske i weekenden? ☺️☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#kageinspiration #cheesecake #bageglæde #danskejordbær #kage #kagetid
Studenterbrød, jordbærkager og napoleonshatte. K Studenterbrød, jordbærkager og napoleonshatte. Kanelsnegle med gærdej Og horn.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Mine 5 go-to fredagskager, når der bliver provianteret ved bageren (Hvad er du på?).
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og hornene, de ligger altså lunt i svinget når skal vælges. Sådan ræ’tig lunt 😄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Helst bare med remonce og mørk glasur, som et klassisk skagenshorn. Det slår de halvtørre kærnemælkshorn med hindbær, hippe rabarberhorn og dem, hvor du skal lede efter nougaten, med længder 👀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Så yup, vi hopper på hjemmebagte skagenshorn i dag: Bløde, søde, saftige og med rigeligt marcipan-remonce i midten. Ren frås – ingen tørre horn her 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Find kaffen frem, nap opskriften ovre på bloggen og hav en fantastisk fredag herfra 😊☕️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#kageinspiration #bagning #fredagskage #fredagsfeeling #bageglæde #bagværk
Alt i en gryde, 30 minutter og der er fuld smæk p Alt i en gryde, 30 minutter og der er fuld smæk på både duft og smag med den her tunesiske gryde med kylling og couscous 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og det var tiltrængt på den her mandag! For den er altså svær at komme efter sådan en uge med madgilde i Dubai ✨
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Så hurtigt tilbage i arkivet og hive den her sag her frem til aftenmaden. Igen uden autentisk lam, men med kylling fra fryseren. Og lige en bøtte kikærter i også, så der er rester både til tirsdag og onsdag med 🤞
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Sammen med hjemmelavede, fedtede fladbrød (eller en købte i snæver vending, og lige lunet på panden i smør), så er der nem aftensmad med fuld blæs på lune himmelstrøg 😋☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Skal du have en grydefuld med? 😃👋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#madinspiration #nemmad #hurtigmad #aftensmadinspiration #spicyfood #kylling #sundmad
Alt godt i én pande med kylling. 30 minutter. Og Alt godt i én pande med kylling. 30 minutter. Og der er serveret. Genial aftensmad til de der dage, hvor det skal være nemt ☺️☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og den her sag med kylling og kartofler i spinat/parmesansauce er en alt-i-en-favorit, som bare storhitter på bloggen.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Har du prøvet den? 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvis ikke, så sus over på bloggen (link i bio) og kast den på næste uges madplan 📋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#aftensmad #madinspiration #nemmad #kylling #hurtigmad #madplan #onepotmeal
FREDAGSKAGE: Rabarbercrumble 🌸
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Syrlige, søde rabarber. Pakket ind i sprød, lun crumble. Og med 3-4 scoop is …uh, eller lige en omgang cremefraiche rørt med vanilje 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
35 minutter, så kan du dykke ned i herligheden 🥄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det var planen herfra. Den helt store ske, et lunt hjørne på terrassen og en god podcast i ørene. Meeen med udsolgte rabarber og dem i haven, der kun lige kigger op over jorden, så må planen nok justeres ..til en lørdagscrumble, når jeg har været på jagt 😄

Har du til gengæld rabarber på lager, så nap opskriften ovre på bloggen nu (eller smid en 😋, så sender jeg dig det direkte link til rabarbercrumblen ☺️)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
God weekend ☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#fredagskage #kageinspiration #rabarber #bagetid #crumblecake #rabarbercrumble #fredagsfeeling 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Ingen bagning.⁠ Ingen baks.⁠ ⁠ Okay, du skal Ingen bagning.⁠
Ingen baks.⁠
⁠
Okay, du skal lige have gang i 3 skåle og en mellemvask af piskeris til håndmixeren.⁠
⁠
Men altså..⁠
⁠
Næsten ingen baks 😄⁠
⁠
Det er bare “riiitch”, at hive posen til chokolade-påskeæggene op, kaste dem på toppen og håbe på gæsterne ikke spiser hele molevitten af den her..⁠
⁠
Cheesecake med citron - og små påskeæg.⁠
⁠
Den er nemlig også god dagen efter 😋⁠
⁠
Nap opskriften til påskeferien ovre bloggen (smid en 👋, hvis du lige skal have det direkte link) 
⁠
Og husk: i aften kl. 21.00 lukker dørene (og tilbuddet) for Foodstyling Masterclass, så skal du med, så er det oppe over ⏰☺️ Klik på link i bio ⁠
⁠

#cheesecake #kageinspiration #påskekage #bagetid #sødesager #påskeæg #kage 
⁠
⁠
Chokoladekage? Banankage? Bananbrød? Den er lidt Chokoladekage? Banankage? Bananbrød? Den er lidt af den hele. En hybrid. Lad os sige banan-chokoladekage 😀

Svampet, saftig og spækket med chokolade.

Og opskriften er nem; ingen fedteri med piskning af smør og sukker (som altid flyver rundt i hele køkkenet). Det er næsten bare at få fyldt kanden med kaffe og råbe weekend 😊

Og sådan en kunne jeg snildt bruge en halv af på et madbillede for år siden 👀.

Lækker kage, frem med kameraet. Flytte rundt. Tage billeder fra 1, 2, 3, ..7 vinkler. Ny opstilling. Justere kameraet. Om igen. Og igen.

…3 timer, 274 billeder, køkkenet var k-a-o-s og ud af de 274 billeder .. well, der var det måske 3 billeder, som sad i skabet. Eller de lignede egentlig ikke helt de billeder, som jeg havde håbet på. 

Foodstyling endte oftest i halve dage med frustration over ikke, at kunne være kreativ og finde på en smart foodstyling på kommando 🤦‍♀️

Måske har du også prøvet det her med winge den? Prøve dig frem. Eller tro på, at du burde finde på en smart foodstyling på kommando? 

Problemet er bare, at det er virkelig svært. Og det betyder altså ikke, at du er håbløs til foodstyling (det bildte jeg mig selv ind i alt for lang tid). 

I stedet skal du bruge 5 minutter på planlægning. 

For det at være forberedt er det halve af et godt madbillede ✨ 

👉 At vide hvilken baggrund, som du skal bruge. Hvilket props. Komposition. Vinkel, der er bedst. Hvor lyset skal ramme. Hvordan du vil indstille dit kamera. Hvor du skal bruge dit billede og til hvem - alt så du ved præcis, hvilke værktøjer og konkrete metoder, du skal bruge for at komme derhen.

Og sammen med et specifikt workflow, så bliver billederne bliver markant bedre (og du kan fotografere langt hurtigere 🙌 ).

Det kan du nemt lære - lige nu kan du springe med på Foodstyling Masterclass til forårspris (+5 sprøde bonusser). Mit step-by-step online kursus, hvor du lærer at at planlægge, opbygge, style, fotografere og redigere gode madbilleder med enkle metoder og teknikker 📸😀⁠
⁠⁠
Vi er hele vejen rundt, så du ikke skal gætte, håbe på det bedste og tro på du bare ikke har ‘det’. ⁠⁠
⁠⁠
Det har du 💪⁠

Kom med og krudt op for dine madbilleder. Klik på link i bio
Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Privacy Manager
Cookie-og privatlivspolitik

Copyright © 2022 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework