Nu er det ikke sådan, at jeg stiller mig bag kameraet, får en åbenbaring og stylingen på magiskvis sidder i skabet hver evig eneste gang.
Langt fra.
Lad os prøve noget nyt i dag. Lad os se på nogle af de billeder som aldrig nåede bloggen. Hvor foodstylingen fejlede, og jeg rev hår ud i store totter.
“Genial opskrift, Louise, det bliver et mega fedt billede.”
Jeg var ret sikker på, at salaten faktisk ville sælge sig selv på et billede og derfor tog jeg den lidt på gefühl. Ingen planlægning.
På farvehjulet er blå og orange det perfekte match, men nogle gange fungerer teori ikke helt i praksis – slet ikke når der også sniger sig grøn ind.
27 minutters rykken rundt. Jeg var på nippet til at kyle den varme perlebygsalat ud. Glemme alt om den og bikse en anden opskrift til bloggen sammen.
Så.
Dyb vejrtrækning.
Den nemmeste kompositionregel og en skud lys fra siden.
Perlebyggen overlevede med den mest simple styling. At jeg så nok burde have skiftet objektiv, for at undgå det skøre perspektiv fra vidvinkel i billedet, det taler vi ikke om. Nogle stylinger er bare en nødplan.
Okay, fyldte kartofler med hønsesalat.
En opskrift og billeder til Alt for damerne – temaet var efterår, men ikke på den traditionelle, rustikke måde. Mere nordisk, mere stil, hvilket i mine tanker betød blå, metal og tekstur.
Nuvel, begge billeder indeholder nøgleordene, de blå nuancer matcher bare ikke på det første billede. Mønster og tekstur gider ikke hinanden og kompositionen sender vores øjne lige ud af billedet – fremfor at guide os gennem det.
Haps, en chokoladekage burde være lige ud af landevejen. Sådan en sag kan jo få alles mundvand til at løbe i stride strømme.
Problemet med bagte kager fra siden er bare, at medmindre de er smurt op, så er de ikke ret flatterende.
Herudover havde min kage en kæmpe flænge i toppen, som sprang lige i øjet. Revnen kunne klares med kagestykker skåret ud og ja, et lille touch magi med redigering i Lightroom.
Nuvel og så er runde kager bare pænere oppefra. Det er altid en sikker stylingplan; ‘If it ain’t broke, don’t fix it’
Cookies kan være lidt en flad, kedelig starut at style. Så jeg hev lidt ekstra ind i billedet.
Råvarerne var tiltænkt at skulle vise indholdet af cookiesene, men endte med at tage al opmærksomheden i billedet – både pga. af størrelse, men også pga. af det hvide.
Hvid tiltrækker vores øjne i billeder, og det er altid det som vi vil se først. Så i stedet for at have fokus på cookies, som egentlig var superstjernen i billedet, så stjal råvarerne al opmærksomheden.
Og kluden? Ingen ved helt, hvad den gør i billedet..
På det andet billede er det hvide klæde lagt under fadet med cookies. Så fremfor at stjæle opmærksomheden bliver vores øjne, via det hvide, ledt hen til det vigtigste i billedet; cookies!
Og farven på cookies? Døjer du med, at kameraet ikke napper den helt rigtigt?
Måske du skal skifte din farveprofil i Lightroom.
Temaet var et måltid, som man kunne samles om. Højre billede med de runde elementer, endte med at skabe en følelse af det.
Jeg tænker egentlig, at det første billede kunne have fungeret, hvis jeg havde undgået forvrængningen fra vidvinkel objektive), placeret flere elementer (evt. øl, og glas, for at skabe en illusion af snacks), brugt et bræt som skabte mere kontrast til kartoflerne og måske smidt en portion hænder ind i billedet.
1 ret, samme baggrund, to udtryk/fortællinger.
Come on.. Brunt i brunt, med dårlig belysning. Jeg vil ikke engang kommentere det. Det var en lang dag..
Nogle gange skal man bare gå helt enkelt.
På en restaurant havde jeg set sådan et billede, med forskellig slags mad sat på gafler og hold nu mavle, det var fedt. Så total inspireret tog jeg ideen med og afprøvede den på de her meatballs.
Problemet var bare, at de også havde en af gaflerne med meatballs på en mørk baggrund og jo mere, jeg arbejdede på stylingen, jo mere kradsede det i etikken. Det blev plagiat. På Foodstyling Masterclass er der sat en hel lektion af til etik i foodstyling med blandt andet de 4 spørgsmål, du skal stille dig selv som fotograf. Det er ikke fedt, at få stjålet en cykel. Og det er heller ikke fedt, at få kopieret en styling fuldstændig.
Gaffelbilledet kunne være fedt, men det vil kræve en lidt mere unik tilgang til stylingen.
Med første portion rabarberkoldskål var jeg ude i 17 setups, hvor det her var et hurtig testskud af et dem.
Målet var et blødt, feminint udtryk i et lyst billede (sådan fotograferer du lyse madbilleder). Det fungerede overhovedet ikke. Det mørke rugbrød og den røde kompot udgør den helt klassiske fejl i madfotografering.
Tilbage i køkkenet, ny dag, ny omgang koldskål og setup. Samme farvenuance i hele billedet og mere ro.
Opgaven hed marmelade med syltesukker fra Dansukker. Jeg gik efter en hel simpel styling, hvilket 95% af tiden fungerer for mig og min billedstil.
Der er bare lige de der sidste 5% – når billedet føles ufærdigt, kedeligt og forkert. Det her er et eksempel på det.
Så frem med abrikoser, som kunne skabe liv og en balance med den orange marmelade. Herudover grønne blade, der gav sammenhæng med det grønne på emballagen. Alt i alt, at skabe en balance og få produktet, som billedet handlede om, integreret med de øvrige elementer.
Og næ – snydt pomfit! Bladene er faktisk ikke abrikosblade. Jeg kunne simpelthen ikke opstøve friske abrikoser med grene og blade. Så hvad gør man når billedet desperat mangler noget grønt? Ud i haven, nippe en håndfuld blade og grene fra æbletræet og stikke dem ind i abrikoserne.
Jep, velkommen bag kulisserne på de dage som kræver alternative metoder.
Fransk løgtærte. Fordi baggrunden betyder alt for dit billede, udtrykket og stemningen.
Well, er så er det faktisk også muligt, at redde et billede, når en af de dage melder dig sig. Hvor du ikke lige når det mens det gode lys er der, og den smeltede ost er ubarmhjertig – 3 minutter så er den tør og kedelig.
Tak til Lightroom. Det her er sager, som du ikke kan klare i hverken PicMonkey, Pixlr eller med 17 filte fra 3 apps. Der skal det tunge skyts til. Og et billede fotograferet i Raw. Men så er alt også muligt. Seriøst, Lightroom redder din mås hver gang!
Du kan se de endelige madbilleder her: Ostebrød med krydderurter og hvidløgssmør
Det er svært at være kreative på kommando
Gennemgående for en del af de her billeder, at jeg ikke har planlagt dem.
At tænke mit madbillede igennem inden jeg stillede mig bag kameraet og kampen mod tiden startede.
Madfotografering handler om planlægning:
Om at vide hvilken baggrund, som du skal bruge. Hvilket props du skal finde frem. Hvilken vinkel som maden ser bedst ud i. Hvor lyset skal ramme. Hvilken farveteori du snupper. Hvordan du vil indstille dit kamera. Hvad du vil sige med dit billede og til hvem, så du ved hvilke værktøjer du skal bruge for, at komme derhen.
Jojo.
Det er fedt at prøve sig frem, “go with the flow”, du ved.
Det er bare ikke altid flow’et kommer susende.
I hvert fald ikke til mig.
Og du har ikke flere dage eller bare timer til at style – mad skal fotograferes hurtigt.
Det betyder at skal du planlægge dit madbillede inden du stiller dig bag kameraet – hele planlægningsprocessen og workflowet får du trin-for-trin på Foodstyling Masterclass så du kan tage kontrollen over stylingen og ikke skal “håbe på det bedste” mere.
Planlægning er 50 % når du fotograferer madbilleder.
Som instant sparer dig strittende hårpragt, sprungen bombe i køkkenet og et kamerabatteri, som blinker stressende rødt.
Tak for en den lækre gratis foodstylingguide :)
Hej Mette
Velbekom, dejligt du kunne bruge den :)
Hej Louise
Tusinde tak for en god blog, du er smadderdygtig og en rigtig god formidler. Jeg har lært så meget af dine artikler om foodstyling og hvor er det befriende at se at du også “bare” er et menneske :) Tak for det.
Mvh. Henriette
Endnu et fantastisk indlæg!
Er helt vild med at du deler tips til fotografering af mad.