• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Foto-guides
  • Om
  • Kurser
  • Kontakt

Carrot Cake Balls

Carrot cake balls - dadelkugler, som smager som gulerodskage

Jeg er ikke specielt vild med de her Carrot Cake Balls.

Du læste rigtig.

Ingen smagsløg, som dansede fandango. Eller bare foretog et sløjt rejehop.

Gennem 3 måneder har gulerodskage-kuglerne ligget og ulmet i bunken af virtuelle kladder. Skal, skal ikke. Kan man udgive en opskrift, som man personligt ikke kaster sig frådende over?

Ikke rigtig, vel.

Der er bare det at: 

Én røg ned. Okay en halv dadelkugle så. Resten blev givet væk og spist med massiv appetit, smil over hele femøren og råb efter opskrift af min kaffedate-inde.

Min kæbe ramte bordkanten.

What!?

Du behøver altså ikke fake, at du kan lide dem ..

Hun kørte fire gulerodsbites mere ned, stadig smilende(!) og resten røg i tasken med hjem.

Jeg er dog stadig ikke helt overbevist – de må være blevet gemt i en hul tand.

Nuvel.

Lad os gøre noget lidt utraditionelt her:

Du får opskriften på de krydrede dadelkugler med gulerod, min uforbeholdne mening og så styrer du selv om du springer på dem. Eller klikker videre til den ægte vare. 

***

For noget tid siden var jeg til et oplæg, hvor de diskede op med tynd kaffe…og pæne “kagebolde”.

Jeg blev lovet, at de ville smage som gulerodskage.

Det gjorde de ikke.

I hvert fald ikke sådan som min gulerodskage smager. Lidt ligesom de populære snickerskugler bestående af dadler og peanuts heller aldrig har smagt som Snickers.

På vej hjem, med rigtige chokokiks fra tasken i mundvigen, ulmede gulerodskuglerne alligevel i baghovedet. Mindre hipt pulverstads, flere nødder og ud med kokosolie, nøddesmør og stevia. Joo, måske kunne der lykkes..

2 dage, 3. forsøg senere:

Det er fusk med de dadler der. De kan, efter mine smagsløg, ikke erstatte en kage uanset, hvad de blandes med.

Eller bare kamufleres.

Carrot cake balls - dadelkugler, som smager som gulerodskage

..Energikugler

..Sunde trøfler

..Paleo kugler

..Protein bites

..Magiske kugler

..Raw bites

Kald dem, hvad du vil. De findes i alle afskygninger, deler vandene og kræver en forkærlighed for dadler.

Så selvom jeg gerne vil diktere hvad andre kan lide, bøjer jeg mig i støvet for trenden her.

Årets must-do treat; Carrot Cake Balls

…til dig der er all-in på den rynkede frugt.

Sådan lød meldingen i hvert fald fra veninden 10 dage og 47 dadelkugler senere :)

 

Nap opskriften her:

Carrot cake balls - opskrift med dadler

Carrot Cake Balls | Dadelkugler med gulerod

Print opskrift Pin opskrift
Antal: 18 stk

Ingredienser

  • 180 g pecannødder
  • 100 g friske dadler, uden sten
  • 1 stor gulerod, fintrevet
  • 1 tsk kanel
  • 1/2 tsk stødt ingefær
  • 1/2 tsk muskatnød
  • 1/2 tsk salt
  • 75 g mandelmel
Opskriften fortsætter efter annoncen

Sådan gør du

  • Kom 120 g pecannødder, dadler, gulerod, krydderier, mandler og hasselnødder i en lille foodprocessor.
  • Kør ca. 1 min til en grov masse - tilsæt evt. mere mandelmel, hvis massen er for lind.
  • Kør herefter til den ønskede konsistent (1-2 minutter mere).
  • Kom massen i køleskabet i 30 minutter - så er det nemmere, at forme kugler.
  • Hak de resterende 60 g pecannødder fint.
  • Tag den ud og form kugler - ca. 1 tsk størrelse.
  • Rul kuglerne i de hakkede pecannødder.
  • Holder sig friske i ca. 1 uge i køleskabet.

Noter

Pecannødder kan udskiftes med valnødder.
Mandelmel kan udskiftes med hasselnøddemel.
Del din mad med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen - det bedste er at se en opskrift blive brugt af dig :-)

 

Previous Post: « Foccacia brød med tomat og rosmarin
Next Post: Is med mint og chokolade + is med saltet karamel + is med hindbær og hvid chokolade »

Reader Interactions

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Gør som over 22.000 andre

Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

guide til fotoudstyr

Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

Tilbehør til aftensmad eller lige den hurtige fro Tilbehør til aftensmad eller lige den hurtige frokostsalat her i de lune (okay, liiidt lunkne) dage? ☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Prøv den her: Salat med asparges, ærter, radiser, nødder og feta.

Den er ret go' ☺️ Sammen med sukkerærter, radiser, agurk og knas, så har du en grøn, mættende salat som går til det meste.

Og laver du et ekstra stykke krydret kylling eller måske en den grillede laks, så der topnem måltidssalat til madpakken, som kommer til at hive lange øjne efter sig i kantinen 😄😉
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nap opskriften ovre på bloggen (link i bio)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ 
⁉️Noo! Ingen asparges i grøntafdelingen? Eller bare ikke vild med de grønne kammerater? Hiv de grønne bønner med hjem. Både friske og frosne dur også perfekt i salaten. 

 

#aftensmadinspiration #nemmad #madinspiration #sundmad #madpakke
Har du været på de første jordbær? 😀 ⠀⠀ Har du været på de første jordbær? 😀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Ellers så nap den første (liiidt syrlige) bakke og kast på den her lækre omgang af en bagt cheesecake med dobbelt op på jordbær! Yup, både i den friske version på toppen og lige serveret med en jordbærsauce også 🍓😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det er rent sommergilde ..måske i weekenden? ☺️☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#kageinspiration #cheesecake #bageglæde #danskejordbær #kage #kagetid
Studenterbrød, jordbærkager og napoleonshatte. K Studenterbrød, jordbærkager og napoleonshatte. Kanelsnegle med gærdej Og horn.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Mine 5 go-to fredagskager, når der bliver provianteret ved bageren (Hvad er du på?).
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og hornene, de ligger altså lunt i svinget når skal vælges. Sådan ræ’tig lunt 😄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Helst bare med remonce og mørk glasur, som et klassisk skagenshorn. Det slår de halvtørre kærnemælkshorn med hindbær, hippe rabarberhorn og dem, hvor du skal lede efter nougaten, med længder 👀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Så yup, vi hopper på hjemmebagte skagenshorn i dag: Bløde, søde, saftige og med rigeligt marcipan-remonce i midten. Ren frås – ingen tørre horn her 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Find kaffen frem, nap opskriften ovre på bloggen og hav en fantastisk fredag herfra 😊☕️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#kageinspiration #bagning #fredagskage #fredagsfeeling #bageglæde #bagværk
Alt i en gryde, 30 minutter og der er fuld smæk p Alt i en gryde, 30 minutter og der er fuld smæk på både duft og smag med den her tunesiske gryde med kylling og couscous 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og det var tiltrængt på den her mandag! For den er altså svær at komme efter sådan en uge med madgilde i Dubai ✨
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Så hurtigt tilbage i arkivet og hive den her sag her frem til aftenmaden. Igen uden autentisk lam, men med kylling fra fryseren. Og lige en bøtte kikærter i også, så der er rester både til tirsdag og onsdag med 🤞
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Sammen med hjemmelavede, fedtede fladbrød (eller en købte i snæver vending, og lige lunet på panden i smør), så er der nem aftensmad med fuld blæs på lune himmelstrøg 😋☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Skal du have en grydefuld med? 😃👋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#madinspiration #nemmad #hurtigmad #aftensmadinspiration #spicyfood #kylling #sundmad
Alt godt i én pande med kylling. 30 minutter. Og Alt godt i én pande med kylling. 30 minutter. Og der er serveret. Genial aftensmad til de der dage, hvor det skal være nemt ☺️☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og den her sag med kylling og kartofler i spinat/parmesansauce er en alt-i-en-favorit, som bare storhitter på bloggen.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Har du prøvet den? 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvis ikke, så sus over på bloggen (link i bio) og kast den på næste uges madplan 📋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#aftensmad #madinspiration #nemmad #kylling #hurtigmad #madplan #onepotmeal
FREDAGSKAGE: Rabarbercrumble 🌸
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Syrlige, søde rabarber. Pakket ind i sprød, lun crumble. Og med 3-4 scoop is …uh, eller lige en omgang cremefraiche rørt med vanilje 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
35 minutter, så kan du dykke ned i herligheden 🥄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det var planen herfra. Den helt store ske, et lunt hjørne på terrassen og en god podcast i ørene. Meeen med udsolgte rabarber og dem i haven, der kun lige kigger op over jorden, så må planen nok justeres ..til en lørdagscrumble, når jeg har været på jagt 😄

Har du til gengæld rabarber på lager, så nap opskriften ovre på bloggen nu (eller smid en 😋, så sender jeg dig det direkte link til rabarbercrumblen ☺️)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
God weekend ☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#fredagskage #kageinspiration #rabarber #bagetid #crumblecake #rabarbercrumble #fredagsfeeling 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Ingen bagning.⁠ Ingen baks.⁠ ⁠ Okay, du skal Ingen bagning.⁠
Ingen baks.⁠
⁠
Okay, du skal lige have gang i 3 skåle og en mellemvask af piskeris til håndmixeren.⁠
⁠
Men altså..⁠
⁠
Næsten ingen baks 😄⁠
⁠
Det er bare “riiitch”, at hive posen til chokolade-påskeæggene op, kaste dem på toppen og håbe på gæsterne ikke spiser hele molevitten af den her..⁠
⁠
Cheesecake med citron - og små påskeæg.⁠
⁠
Den er nemlig også god dagen efter 😋⁠
⁠
Nap opskriften til påskeferien ovre bloggen (smid en 👋, hvis du lige skal have det direkte link) 
⁠
Og husk: i aften kl. 21.00 lukker dørene (og tilbuddet) for Foodstyling Masterclass, så skal du med, så er det oppe over ⏰☺️ Klik på link i bio ⁠
⁠

#cheesecake #kageinspiration #påskekage #bagetid #sødesager #påskeæg #kage 
⁠
⁠
Chokoladekage? Banankage? Bananbrød? Den er lidt Chokoladekage? Banankage? Bananbrød? Den er lidt af den hele. En hybrid. Lad os sige banan-chokoladekage 😀

Svampet, saftig og spækket med chokolade.

Og opskriften er nem; ingen fedteri med piskning af smør og sukker (som altid flyver rundt i hele køkkenet). Det er næsten bare at få fyldt kanden med kaffe og råbe weekend 😊

Og sådan en kunne jeg snildt bruge en halv af på et madbillede for år siden 👀.

Lækker kage, frem med kameraet. Flytte rundt. Tage billeder fra 1, 2, 3, ..7 vinkler. Ny opstilling. Justere kameraet. Om igen. Og igen.

…3 timer, 274 billeder, køkkenet var k-a-o-s og ud af de 274 billeder .. well, der var det måske 3 billeder, som sad i skabet. Eller de lignede egentlig ikke helt de billeder, som jeg havde håbet på. 

Foodstyling endte oftest i halve dage med frustration over ikke, at kunne være kreativ og finde på en smart foodstyling på kommando 🤦‍♀️

Måske har du også prøvet det her med winge den? Prøve dig frem. Eller tro på, at du burde finde på en smart foodstyling på kommando? 

Problemet er bare, at det er virkelig svært. Og det betyder altså ikke, at du er håbløs til foodstyling (det bildte jeg mig selv ind i alt for lang tid). 

I stedet skal du bruge 5 minutter på planlægning. 

For det at være forberedt er det halve af et godt madbillede ✨ 

👉 At vide hvilken baggrund, som du skal bruge. Hvilket props. Komposition. Vinkel, der er bedst. Hvor lyset skal ramme. Hvordan du vil indstille dit kamera. Hvor du skal bruge dit billede og til hvem - alt så du ved præcis, hvilke værktøjer og konkrete metoder, du skal bruge for at komme derhen.

Og sammen med et specifikt workflow, så bliver billederne bliver markant bedre (og du kan fotografere langt hurtigere 🙌 ).

Det kan du nemt lære - lige nu kan du springe med på Foodstyling Masterclass til forårspris (+5 sprøde bonusser). Mit step-by-step online kursus, hvor du lærer at at planlægge, opbygge, style, fotografere og redigere gode madbilleder med enkle metoder og teknikker 📸😀⁠
⁠⁠
Vi er hele vejen rundt, så du ikke skal gætte, håbe på det bedste og tro på du bare ikke har ‘det’. ⁠⁠
⁠⁠
Det har du 💪⁠

Kom med og krudt op for dine madbilleder. Klik på link i bio
Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Privacy Manager
Cookie-og privatlivspolitik

Copyright © 2022 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework