• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Foto-guides
  • Om
  • Kurser
  • Kontakt

Sådan bruger du dit 50 mm objektiv rigtig

Objektivet er i hus, smækket på kameraet oooog…

Hmm, det larmer? Billederne er nogle gange slørede? Det kan ikke altid fokusere? Og nogle gange er baggrunden sløret, andre gange ikke?

Alle taler om at 50mm objektiv er helt fantastisk, men du er slet ikke overbevist! Faktisk er du lidt skuffet.

Brug 50mm objektiv rigtigt

I hear you!

Selvom jeg roser 50 mm objektivet til skyerne og tilbage igen. Anbefaler alle der gider høre, at de skal købe det, så er det ikke kun lutter lagkage. Al fotografering kræver øvelse, men med et par tips på vejen, så rocker du dit nye 50mm.

Er du klar?

Lad os se på, hvordan du så bruger dit 50 mm på bedst mulige måde, så du ikke ender ud i skuffelse. Eller bare undren.

Allerførst – et hurtigt “to-do”.

Husk at skrue over til “AF” på objektivet, så du kan bruge din autofokus.

canon kamera-spejlrefleks-foto-kursus

Dit objektiv skal støje

Du fokuserer og dit 50mm larmer. Brummer. Støjer. Det er helt normalt, at dit objektiv larmer på autofokus.Vi er ikke ude i øredøvende raslen, så er det tilbage til butikken med det. Men det skal summe – både på autofokus og hvis du fokuserer i Live-view.

Jojo, på Canon EF 50 mm f/1.8 STM, betyder STM at motoren i objektivet er mere lydsvag. Med tryk på “mere”..

Har du den tidligere udgave (Canon EF 50 mm f/1.8 II) kan du høre en forbedring objektiverne imellem. Men uden lyd – der er vi ikke endnu.

Well.

Bruger du dit 50 mm objektiv til video på et kamera med autofokus/ansigtsfokus, så slå det fra. Ellers ender du op med den der lækre lyd fra objektivet gennem hele videoen.

Been there, done that. 

 

Pas på med at bruge 50 mm ved største blænde f/1.8

Yes, det er lækkert med billeder med slørede baggrunde – og 50 mm er fantastisk til den sag. Jeg gætter da også på, at det nok var en af grundene til du investerede i banditten.

Men selvom du kan gå helt ned til f/1.8, så betyder det ikke, at du skal det.

Here’s the deal:

At fotografere med en stor blænde kan skabe forrygende billeder, men det kræver også at du holder tungen lige i munden. Selv det mindste ryk med kameraet kan ende ud i at hele dit billede bliver sløret.

Det samme med fokusering – sidder den ikke lige i skabet, ender du med at det vigtigste i dit billede bliver sløret. Fx. øjnene på personer.

Eller som de her billeder, hvor jeg har fotograferet med en blænde på f/1.8 og ikke har fået fokuseret rigtigt.

En del fotograferer, som bruger 50 mm objektivet synes “The sweet spot”, altså der hvor objektivet fungerer bedst, er ved f/4.0 eller f/5.6.

Det er en smagssag.

Skarphed betyder ikke altid alt.

Motiv, stemning, komposition, lys – alle de ting, som skaber et billede er lige så vigtigt. Du kan fotograferer fantastiske billeder på en af de største blænder – bare du bruger den ekstra tid; får fokuseret rigtig og er stille som en ninja.

Fotoudstyr for begyndere

 

Vær opmærksom på din dybdeskarphed

Igen tilbage til den der blænde. Der er lækkert med muligheden for, at lege med dybdeskarpheden – især på portrætbilleder, hvor du slører baggrunden og personen står skarpt.

Men jo flere mennesker, du slænger ind i dit billede, jo mindre blænde skal du bruge.

Forestil dig et klassebillede/familiebillede med 3 rækker. Vælger du f/1.8, fordi du kan, så ender du med kun at kunne se den forreste person. Resten er slørede.

Skru i stedet din ISO op eller sæt dit kamera på et stativ, vælg en lang lukketid og en mindre blænde.

Voila!

Mere dybdeskarphed, hele familien kan ses. 

Om det er godt eller dårlig, det må du selv vurdere ;)

Men bare så vi er enige.

Det bløde look er ikke lig med professionelle billeder.

Du skal ikke være bange for at vælge en mindre blænde og få mere dybdeskarphed i dit billede. 

 

Husk din mindste fokusafstand

Du vil rigtig gerne tæt på. Helt close up på en blomst, en flue eller din mad. Du flytter tæerne, går helt tæt på.

Fokuserer. Og fokuserer.

Men dit 50 mm objektiv bliver bare ved med at køre og kan ikke stille skarpt.

Du prøver i Live-mode og får endelig taget et billede.

Hmm, men det er bare ikke rigtig skarpt – selvom du fokuserede?

Problemet er: 

50 mm er et all-around objektiv, men det er ikke et makroobjektiv.

Alle objektiver har en mindste/nærmeste fokusafstand, altså den mindste afstand du skal være fra dit motiv for, at kunne fokusere. Går du tættere på, sætter objektivet sig på tværs og vil ikke stille skarpt.

På Canon 50 mm EF f/1.8 STM er den mindste fokusafstand 0.35 m, altså du skal minimum være 35 cm fra dit motiv for at kunne fokusere og få det skarpt.

 

På AF-S Nikkor 50 mm f/1.8G er den mindste fokusafstand 0.45 m, altså du skal minimum være 45 cm fra dit motiv for at kunne fokusere og få det skarpt.

 

 

Den mindste fokusafstand kan du også se på siden af dit objektiv.

På Canon er der enten et blomster-icon (som står for macro), samt et tal, hvilket er den mindste fokusafstand.

Eller du finder et “vindue” på objektivet, hvor du kan aflæse den mindste fokusafstand.

 

 

Kort og godt:

Når du vælger et objektiv er det vigtig, at du lige kaster et blik på den her mindste fokusafstand og så følger den!

Skal du have hårene med på edderkoppens ben, så skal du ud i et makroobjektiv, fx. Canon EF-S 60mm f/2.8 Macro USM. Det har en mindste fokusafstand på 0.20 mm, er bygget så du kan få alle detaljer med, samt komme heeelt tæt. Se lopperne på Fido..

Bonus: Den ultimative guide til det rigtige fotoudstyr for nybegyndere

 

Brug dine ben

50 mm er en prime lens, så den eneste mulighed for zoom er at flytte dig fysisk.

Det er fristende bare at knipse løs fra samme spot; natur, mennesker, fugle, den pæne blomst derovre. Du kan jo bare beskære billederne, så motivet kommer tættere på, bagefter.

Noo!

Flyt dine ben og få billederne så rigtige så muligt i dit kamera.

Altså.

Du spankulerer hen til blomsten. Eller børnene som leger. Lader mågen hænge i luften og i stedet skyder den, som sidder på molepælen – den du rent faktisk kan se.

Selvfølgelig kan du beskære dine billeder bagefter, men lad være med at bruge beskæring som et zoom-redskab.

Dit billede består af x-antal pixels. Når du beskærer det, napper du en del af de her pixel – billeder fylder automatisk ikke flere ind.

Det betyder:

Jo mere du beskærer, jo færre pixels har du til rådig og jo dårligere bliver din billedkvalitet. Dit motiv, som så skarpt ud på det oprindelige billede, vil blive grynet, jo mere du “zoomer” med din beskæring”.

Eksempler, siger du?

Got it.

Tjek blomsterne ud herunder.

beskæring i fotografering

1. Originale billede / 2. Samme billede som er beskåret

Det er ikke den her blomst, du smækker op i storformat på stuevæggen.

Så.

Krudt op i de stænger, trav hen til dit motiv og knips løs.

 

Få sløret baggrund  – hver gang

Nu siger jeg lige noget, som skal blive mellem os.

Der er noget, man får hak i tuden for ude i fotoverdenen, hvor de seje er pjattet med tabeller, beregninger og über nørderi. Du kan hente apps, købe målere og regne løs på indstillinger og afstand til du er blå i hovedet.

Eller du kan  tage den lidt på slump og have et par 50mm-tommelfingerregler i rygsækken. Kameratasken.

Jo tættere, du er på dit motiv, jo mere sløret vil din baggrund blive. Og jo længere væk dit motiv er fra baggrund, jo mere sløret vil baggrunden blive.

Skru væk fra Auto Mode

“Jo dyrer objektiv, jo bedre objektiv”, dit 50 mm f/1.8 er er ikke et objektiv til 10.000 kr, så ja der er forskel.

Men som sagt, så er det et forrygende godt begynder-objektiv.

Det er bare lige en lille hage.

For at få alt ud af dit 50 mm, så skal du over på den manuelle side. Objektivet er fantastisk. Det er bare ikke magisk. Slet ikke på auto mode.

Suk.

Jep, skal dit objektiv virkelig shine (og det skal det), så skal du kunne styre kameraets fokuspunkter, blænde, lukketid, ISO og lysmåling.

Du har hørt det utallige gange det med den manuelle side, ikke?

Trætheden kommer snigende.

Men hey, inden du sender objektivet tilbage.

Vent.

Den gode nyhed: 

Du kan faktisk allerede, udover fokuspunkter, øve dig på den der slørede (eller skarpe baggrund) uden at gå fuld manuel mode.

  • Find Program Mode – vi gennemgik manuel mode for begyndere her.
  • Indstil din ISO (Hent din guide til den sag her)
  • Kig ind i din kamerasøger.
  • Når du er derinde, kan du dreje på dit kamerahjul og skifte din blænde og lukketid.

 

Og hey, alt behøver ikke være sløret, bare fordi du kan ;)

Fotoudstyr for begyndere

Du har styr på objektivet, men hvad med resten af udstyret? 

Hvad er det nu lige, at du har brug for, når du springer ud i fotografering og hvilket gear kan godt vente lidt, til sparegrisen har fået fyldt maven igen?

Den gode nyhed. Du behøver ikke sælge din højre arm for at kaste dig ud i fotokunsten. Men du slipper nu ikke helt – vil du have den bedste start på din fotografering, så er der lidt ekstra, som du har behov for udover kameraet.

Men det kan være en jungle!

Så jeg har samlet et kit med mine Must-Have Tools til nybegyndere i fotografering. Både gear og software – klik her og hent guiden til fotoudstyr.

 

 

Previous Post: « Hjemmelavet snaps med stikkelsbær, rabarber eller mojito + champagnedrinks
Next Post: Salat med jordbær, perlebyg, tomater og pesto »

Reader Interactions

Comments

  1. Beril

    Hej Louise,

    Ved du om Canon EF 50 mm f/1.8 STM objektivet vil passe til Olympus PEN E-PL8 kamera?

    på forhånd tak!

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Jeg ved ikke, om du kan få en adapter til det – der skal du forhøre dig om hos en fotohandler 🙂

  2. Yasmin

    Hej Louise.
    Jeg er lige startet på dit kursus og er igang med at spare op til nikkor 50mm F/1.8, som du anbefaler.
    Jeg har i forvejen et tamron objektiv som hedder AF70-300mm f/4-5.6 LD macro 1:2.
    Jeg er meget ny, og har faktisk fået det her objektiv i gave, hvor jeg ikke anede, noget om objektiver. Det eneste jeg vidste, var at jeg gerne ville kunne tage billeder er små dyr, blomster, natur og lign.
    Hvordan er din erfaring med dette objektiv?
    Jeg er indtil videre tilfreds med det, men ved heller ikke noget særligt om det, da jeg lige er begyndt på kursuset :-)

    Derudover anbefaler du så et beskyttelsesglas til selve skærmen på kameraet? Jeg er lidt øm over for det og er bange for at det bliver ridset.

    på forhånd tak!

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Yasmin,

      Jeg har ikke praktisk erfaring med netop det objektiv, men har dog erfaring med macro.Macro kan være tricky og kræver lidt øvelse, men er genialt til at fotografere natur, som du gerne vil.

      Et par tips til at arbejde med dit objektiv:

      – Brug en lille blænde. Macro-objektiver har en ret lav dybdeskarphed, som hurtig kan ende med et sløret billede, og derfor vil man normalt vælge en mindre blænde end med normale objektiver.

      – At bruge en mindre blænde kræver mere lys, så det er vigtigt med fokus på lukketid og ISO.

      – Et kamerastativ kan være et rigtig god ide, når du lærer at bruge dit makro-objektiv, og især når du arbejder med lukketiden.

      – Prøv at skifte til manuel fokus, hvis dit kamera kæmper lidt med auto fokus med macroobjektivet – det er noget man ofte vil opleve.

      – Læg mærke til, hvilke brændvidde, som du fotograferer mest ved. Oplever du, at du ofte ikke er nede på en 70 mm, så er 50 mm måske ikke det rigtige, hvis du primært har brug for at kunne stå langt væk fra dit motiv og isolere et motiv, som du kan med dit objektiv.

      Ja, jeg vil helt klart anbefale et beskyttelsesglas, når du er ude i naturen, og du er øm over for det. Der findes filter af rigtig god kvalitet nu, så invester i sådan et, så du får ro i maven.

      Rigtig god fornøjelse :-)

  3. Pernille

    Tak, tak, tak! Og lidt mere tak. Super anvendelig guide! Og dejlig blog du byder på i det hele taget.

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Pernille

      Tak! Dejligt at du kan bruge guiden :)

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Gør som over 22.000 andre

Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

guide til fotoudstyr

Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

Nutella brownie med 3 ingredienser! 😃 ⠀⠀⠀ Nutella brownie med 3 ingredienser! 😃
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Yup, det bliver ikke meget nemmere! 

Hiv nutella, æg, mel frem. 

Pisk, vend, bag. 

Og på 20 minutter (inkl. opvask), så har du perfekte brownies 👌

Ikke sådan tandklæbende fudgy. Eller chokoladekage-tør. Niks, men lige med den der helt rigtige konsistens, så de forsvinder i en ruf 😋⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Nap opskriften på brownies ovre på bloggen nu (link i bio og story) 🤎 ..og jep, de er også gode med både hakket chokolade eller nødder vendt i ☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#madinspiration #nutellalovers #kage #brownies #nemkage #snack
Den ultimative Tandoori kylling 🍗 Spækket med Den ultimative Tandoori kylling 🍗

Spækket med smag og genialt match til den hurtige salat fra i går 🙌⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Så nem omgang?
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nææ 😉 Du kommer til at bruge 17 minutter foran krydderihylden i supermarkedet. Du ved, lure og lure – det er altid helt umuligt at skelne krydderierne fra hinanden og finde dem, som man skal bruge!
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nå. Hjem med rovet, tømme et helt skab, så der er plads til duftende dåser, glas og breve. Men så er du også helt klar på indisk paaaarty – resten af året! ..du skal jo igennem dit nye arsenal af krydderier 😄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Du kan selvføjelig også nappe den nemme og købe en bøtte færdig tandoori krydderi-mix - næsten ingen løftede øjenbryn herfra ☺️
Uanset hvad du er på, så krudt op for smagsfesten med Tandoori kyllingen her og måske et hjemmebagt naanbrød? Du finder det hele ovre på bloggen (link i bio og story) 🧡
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#aftensmad #aftensmadinspiration #indiskmat #kylling #lækkermad
Vitaminbomben af en salat spækket med gulerødder Vitaminbomben af en salat spækket med gulerødder, rødbede, spinat og forårsløg. Bobbet op med mættende kikærter og quinoa. Mixet med persille og forårsløg. Og så lige en skarp vinaigrette dressing til at samle hele molevitten 👌
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Knas? Giv salaten et drys ristede græskar eller hakkede, saltede mandler.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Endnu mere? Feta er slet heller ikke dumt, det samme med rest grillet kylling i tern, hvis du kaster salaten i madpakken 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#nemaftensmad #madinspiration #salatbowl #saladrecipe #sundmad
Den ene ting, som mangler i din kaffepause ☺️👆
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Havregrynsbarer med chokolade 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nemt, let og lækkert, - og næsten kunne forveksles med en halvsund myslibar. Det er de ikke. Til gengæld er de et hit til kaffepausen her i ugen: Om du bare er dig. Har andre med på arbejdsholdet slash studieholdet eller en familie, som kigger forbi i weekenden.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Skal der ekstra til? Bob dem op med:
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
✨Smeltet chokolade lige smurt på toppen
✨Ekstra knas med hasselnødder, mandler eller valnødder i 
✨ Tørret frugt, hvis du er på det hold .. rosiner, tranebær, abrikoser
✨ Smag af vanilje, revet appensinskal eller et hiv kanel
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Opskriften dur med det hele (find link i bio og i story)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Tag hvem du vil dele en havregrynsbar med i din kaffepause? 😃👇
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#kageinspiration #kaffeogkage #nemmad #snackideas #kage
Træt af kålsalat? Nap den her 👆
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Sprælsk marrokansk-inspireret salat gulerødder, kikærter og quinoa. Lige vendt med en krydret dressing og så er der lækker, mættende salat og tilbehør til aftensmad og madpakken med 💯
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Den helt nemme? pre-revne gulerødder, kikærter på dåse og forkogte quinoa. Så det næsten bare at blande 😁
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
👉 Find salaten ovre på bloggen (link i bio og direkte link i story) 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#nemaftensmad #sundmad #madinspiration #vegetarianrecipes #madpakke
5 aftensmadsretter på under 30 minutter ⏰
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Okay, jeg overvejede 10, for arkivet bugner af hurtige opskrifter. Men du får 5 🖐️ 

De 5 opskrifter, som er ekstra geniale til januar – og februar med. Både på råvarer, nemhed og (fuld blæs på) smag. For lad os bare være ærlige her; der skal altså sparkes lidt ekstra gang i de lunkne smagsløg i de her måneder 😅
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det gør vi her. Både med laks, kylling, oksekød og vegetarisk 👇
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🔥 Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling i parmesansauce 
🔥 Curry med blomkål, kartofler og kikærter⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🔥 Tunesisk-inspireret gryde med kylling og couscous⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🔥 Laks i grøn karry
🔥 Kartoffel- og porresuppe med bacon

Hvilket hold er du på? 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
(Du finder dem alle pakket og klar ovre på bloggens forside nu - link i bio)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#nemaftensmad #madinspiration #hurtigmad #sundmad #30minutemeals
Hurtig snack til madpakken 👆Og om du…
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
👉 napper den helt nemme løsning med en rulle købt pizzadej
👉 krudter op for den klassiske hjemmelavede dej (måske med lidt groft mel)
👉 eller praler med en flerdags surdejsudgave af en dej
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
..det styrer du. Pizzapakkerne dur med hele og klarer både madpakken, snacken til fredagsrødvinen og “bare fordi” på en søndag ☺️🍕
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Find opskriften i min story nu 📲
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#madinspiration #snackideas #nemmad #madpakke #madpakkeinspiration 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Aftensmad på 20 minutter 👆
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Er du også en af de heldige, som fik den helt store kasse i julegave? 👀Eller måske fik du nappet den her i “godt-tilbud-sæsonen”? Du ved, den helt trendy kasse, med …yup,  brølet af en Air Fryer 🌪️

Har du fået bakset sådan en sag ind på køkkenbordet, ..well, så er den her opskrift ikke til dig 🙈

Men til gengæld er den lige så nem. Hurtig. Og med et spark til smagsløgene efter en måske allerede kålholdig januar 😄

Laks i grøn karrysauce 

Du skal lige koge en pose ris. Eller holder du lav profil på kuldydrat-fronten, så smide en pose pre-chopped blomkålsris i indkøbskurven. 

Men ellers så er vi ude i lynhurtig aftensmad. Ikke på 30 lange, maverumlende minutter. Niks. Du kan kaste panden på bordet efter kun 20 minutter✌️

Så giv Air fryer’enen pause, hiv panden frem og nap opskriften ovre på bloggen nu (link i bio) ☺️👋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#nemaftensmad #madinspiration #sundmad #laks #lækkermad
Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Privacy Manager
Cookie-og privatlivspolitik

Copyright © 2023 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework

GRATIS CHEATSHEET

Følg tabellen og indstil nemt ISO på dit kamera

x