• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Foto-guides
  • Om
  • Webshop
  • App
  • Kontakt

Is med rabarber og crumble

is med rabarber og crumble - is på kondenseret mælk - opskrift

Dig som har hængt ud herinde længe ved, at jeg har en tysk pusher. En som leverer lutter gode sager fra det tyske marked til billige penge. Mandelmel, hasselnøddemel, Nutella, Sekt ect.

I påsken kom der en ny leverance; kondenseret mælk!

Yes, det fås i Danmark, men her er kun én slags. I det tyske er vi mere ude i en halv hyldes penge. Især den russiske dåse skulle være lidt af et scoop.

Så der er fyldt op på kondenseret mælk og uanset, hvor lækkert Dulce de Leche er, så er der grænser for, hvor mange dåser karamel vi kan få spist os igennem.

Så hvad kan du ellers bruge kondenseret mælk til?

Yes, du er skarp. Hjemmelavet is på kondenseret mælk. Og med årstidens bedste starut, rabarber, som syrligt modspil til, lad os være ærlige her, kvalm mælkecreme.

Well, top af med en sprød crumble og jeg tror da nok lige sommeren når nye højder. Især fordi du hverken skal have ismaskinen støvet af eller røre i isen undervejs.

Det er bare ind i fryseren, smid dig i liggestolen og 6 timer og en lækker solskoldning efter, er der hjemmelavet is som har det hele. Sødme, syrlighed, knas og den der bløde konsistens.

Tjek dem ud: 10 søde opskrifter med rabarber

Okay, du er ikke lige rabarbertypen. Altså alle andre sommersager; jordbær, hindbær, stikkelsbær vil også gøre det ret godt i isen.

is med rabarber og crumble - is på kondenseret mælk - opskrift
Eller du kunne jo også hoppe ud i en lidt mere fancy udgave. Den der Key Lime Pie, den er jeg helt sikkert på i nærmeste fremtid.

Andre varianter, siger du. Lad os se. Syrligt, sprødt – jeg tænker:

Is på kondenseret mælk 

  • Key Lime Pie: Digestivekiks + limesaft + limeskal
  • Kaffe + hård nougat
  • Lemon Curd + knust marengs
  • Grillet fersken + pecannødder

Chunky Monkey, Chocolate Chip Cookie Dough, de klassiske banditter?

Det bliver lidt til den søde sige, hvis du spørger mig. Men har du munden fuld af søde tænder, så giver du bare gas :)
Imens så napper jeg resten af rabarberisen. På langs. I sofaen. Den ekstra knogle i nakken er stadig på spil og det kræver rigeligt med is.

Både på nakken og i maven ;)

 

is med rabarber og crumble - is på kondenseret mælk - opskrift

Is med rabarber og crumble

Print opskrift Pin opskrift
Antal: 8 pers

Ingredienser

Crumble

  • 75 g koldt smør, i tern
  • 100 g hvedemel
  • 50 g lys muscovadosukker, eller 1/2 sukker, 1/2 farin
  • 1/4 tsk salt

Rabarberkompot

  • 700 g rabarber
  • 80 g sukker
  • ca. 3 spsk citron

Is

  • 250 g kondenseret mælk
  • 4 dl piskefløde
  • Korn af 1 vaniljestang

Sådan gør du

Crumble

  • Kom hvedemel og smør i en skål. Smuldr det sammen med fingrene indtil du får en crumble, det tager lidt tid. Tilsæt muscovadosukker og bland det i. Tryk dejen sammen til ca. 3 cm rustikke klumper og fordel dem på en bageplade med bagepapir.
  • Bag crumble ved 180 grader i ca. 10-15 minutter, til de er gyldne. Tag crumble ud og lad den afkøle helt på en bagerist.

Rabarberkompot

  • Skær rabarberne i ca. 5 cm stykker. Kom dem i et ovnfast fad og vend dem med sukker.
  • Kom folie over fadet og bag ved 200 grader i ca. 25 minutter eller indtil rabarberne er møre.
  • Tag dem ud og lad den afkøle lidt. Kom de møre rabarber i en skål/blender og stavblend/blend dem til en jævn kompot.
  • Smag til med citronsaft. Kompotten skal være let syrlig, så den giver modspil til den søde is.

Is

  • Kom kondenseret mælk, fløde og vanilje i en skål. Pisk det til skum.
  • Vend halvdelen af rabarberkompotten i.
  • Smuldr crumble til ca. 1 cm stykker og bland herefter 1/3 af crumblen i.
  • Fordel isen i en form (her 15 x 20 cm) eller brug en sandkageform.
  • Fordel resten af rabarberkompotten på toppen af isen og brug en kniv til, at lave swirl på toppen.
  • Slut af med crumble.
  • Frys isen i min. 6 timer.

Servering

  • Tag isen ud 20-30 minutter før servering.

Noter

Rabarber kan udskiftes med anden frugt eller bær.
Tilsæt evt. 1/2 tsk ingefær til crumble.
Find også opskriften i min app!Download Louiogbearnaisens opskrifts-app

 

Previous Post: « Varme hveder, emailsignaturer og en ekstra knogle i nakken
Next Post: Grissini med salt og rosmarin »

Reader Interactions

Comments

  1. Maria Viborg

    Hej Loui

    Det lyder så lækkert! Det skal jeg prøve. Må jeg høre hvor du har købt aluminiumsformen. Jeg har googlet og kan ikke lige finde en der ligner.

    Mvh Maria

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Maria

      Det er også en farlig god is! Den er købt i Ikea :)

      Mange hilsner
      Louise

  2. Louise Sophie

    Hej Louise, hmmm hvor ser den lækker ud! Jeg overvejer om man skulle prøve mad kammerjunker frem for crumble? Tror du det ville være godt?🥰

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Det er jeg sikker på det vil :-)

      Prøv det ad og lad os høre om resultate.

      God weekend!

  3. Signe

    Hej!

    Jeg tænkte på, hvilken forskel der er, når man bager rabarberne, fremfor at koge det sammen på klassisk vis? :-)

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Signe,

      Jeg synes, de får en lidt mere intens smag, når de bliver bagt.

      Herudover er det heller ikke nødvendigt at tilsætte væske, så det bliver ligesom bare “ren” rabarber-smag 🙂

  4. Gerd Visby

    Frosne rabarber er vel ok til rabarberkompot? Det vandige vil vel fordampe eller?
    Jeg vil lave en islagkage på mandelbund/nøddebund med nederste lag af kond. Mælk m knust Daim- dernæst et lag is af køns. Mælk m rabarberkompot.
    Bedste hilsner Gerd

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Gerd,

      Tak for din kommentar og spørgsmål til opskriften.

      Ja, det er helt fint med frosne rabarber. Tilsæt evt. lidt mindre vand.

      Lyder som en lækker dessert – del gerne resultatet med os i en kommentar her på bloggen :-)

      Hav en fortsat god dag.

  5. Pia

    Hej loui

    Jeg påtænker at lave din is da den lyder og ser fantastisk lækker ud.
    Jeg vil rigtig gerne være lidt på forkant og lave den denne weeken og serverer den næste weekend. Forbliver crumblen sprød, når den har været frosset?

    Hilsen Pia

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Pia,

      Tak for din kommentar og spørgsmål.

      Crumblen forbliver sprød, også selvom den har været frosset ned – så du kan sagtens lave den på forhånd :-)

      Lad mig endelig høre om resultatet :-)

      Hav en dejlig dag.

  6. Tina

    Hej Louise
    Hvor mange personer er der ca til?
    De bedste hilsner
    Tina

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Tina,

      Tak for dit spørgsmål.

      Herhjemme er der kun til 2 personer 😄 Men der bliver cirka 8 kugler is med en is-ske – så rundt regnet 4-6 personer alt afhængig af, om der er tilbehør til isen, og hvor meget hver person spiser.

      Lad mig endelig høre om resultatet :-)

  7. alberte

    NØJ hvor lækkert, elsker dine opskrifter og har efterhånden prøvet en del, isør dine meatballs i tomatsovs er et kæmpe hit :D
    ville høre om denne is kunne bruges til at lave en islagkage, og hvis ja hvordan? bare hælde massen udover en bund eller? tænkte man evt kunne lave en kiksebund? go dag ;)

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Alberte

      Tusinde tak :)
      Det tænker jeg sagtens du kan. Hæld isen i en springform i stedet – og ja da, vil være rigtig lækkert med en kiksebund :D

  8. Anna

    Hej Loui

    Jeg står faktisk midt i at lave rabarberisen, men jeg synes ikke helt, at fløden, vaniljen og den kondenserede mælk vil piskes til skum. Kan det passe, at det tager ret lang tid? Eller behøver konsistensen ikke nødvendigvis være ligeså “skummet” som ved almindeligt flødeskum?

    – Anna

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Anna

      Nej, det bliver ikke ligeså “skummet” som flødeskum, men det skal piskes ret tyk.

  9. Stine S.

    Nu har jeg prøvet flere af dine opskrifter og hold nu k… de er bare gode og lykkes bare hver gang. Senest lavede jeg rabarber isen og den gik rent ind hos min ellers rabarber skeptiske mand og børn.

    Svar
  10. Mia

    Hej Louise

    Har fulgt dig længe og du skriver fantastisk og fængende, det skal du vide.
    Jeg arbejder som redaktør og vil bare sige, at det er meget unikt, det som du kan. Du får læseren til, at føle sig talt med på en naturlig og moderne måde, som bestemt ikke er nem kunst, uden det bliver påtaget.
    Du har et særligt talent og er en af de dygtigste jeg har oplevet meget længe.

    Håber du en dag får lyst til at udgive noget. Jeg vil elske at læse med.

    Mange hilsner
    Mia

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Mia

      Tusinde tak for din helt fantastiske kommentar, den betyder rigtig meget :)

      Mange hilsner
      Louise

  11. Mette

    Hej Loui

    Det ser fantastisk ud og super flotte billeder.
    Tak for den bedste blog!

    – Mette

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Mette

      Tusinde tak, hvor er det bare dejligt at høre :)

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Hent min Opskriftsapp

Gør som over 22.000 andre

Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

guide til fotoudstyr

Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

Lækre, grønne bønner med bid, sprød bacon og k Lækre, grønne bønner med bid, sprød bacon og knasende nødder. Og så lige svitset hurtigt i hvidløg og tilsat en skvis syrlig æbleeddike 💚
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Perfekt tilbehør til frikakadellen, plantedellen eller den store, lækre karbonade (Uf, den er min svaghed! 🙈)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Uh, eller en fyldt mørbrad med pesto, soltørrede tomater og feta her i weekenden 🍷☺️ De grønne bønner på panden dur som nemt tilbehør til det meste - nap dem i appen og på bloggen nu (link i bio) + 6 tips til, hvordan du kan spiffe dem endnu mere op 😃👋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#aftensmad #nemaftensmad #tilbehørtilaftensmaden #grønnebønner #madinspiration #hverdagsmad #foodandwine #easydinner #eatplants #foodphotography #madfotograf #madfotografering
Marrokansk gryderet med græskar og kikærter til Marrokansk gryderet med græskar og kikærter til en omgang #meatfreemonday 🙌😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Eller bare en lækker mini-aften i Marokko, med duftende krydderier, varme helt ud i tæerne og drømmerier om lune himmelstrøg ☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Har du en tagine i gemmerne, så dur retten ret godt deri. Ellers så griber du bare den helt store gryde, som her og tømmer køkkenskabene for krydderier og de andre gode sager 😊👉 Tjek hele listen i appen og ovre på louiogbearnaisen.dk
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#aftensmad #madinspiration #maroccanfood #nemaftensmad #vegetarmad #easydinner #sundmad #pumpkinrecipes #onmytabletoday #aftensmadsinspiration #kødfri #vegetarian #foodandwine #eatyourveggies
FREDAGSKAGE: Kanelsnegle i fad ☺️⁠⁠ ⁠⁠ FREDAGSKAGE: Kanelsnegle i fad ☺️⁠⁠
⁠⁠
2 måneder med stride kålsalater og utallige fastelavnsboller.⁠⁠
⁠⁠
Vi trænger til en klassiker. Sådan en heftig, snasket sag, som bare er ligetil. Ingen dikkedarer.⁠⁠
⁠⁠
Kanelsnegle – den ultimative klassiker. Her hevet i et fad, så du ikke skal bøvle med en bageplade smurt ind i fyld 😅⁠⁠
⁠⁠
Skal du have en snegl med?⁠ 👋⁠
⁠⁠
Og til dig, som fulgte med på #21foodstylingtips i januar: Kan du lure, hvilket tip, som er brugt her?⁠⁠
⁠⁠
Yup, vi er på #12, den med hånd-teknikken, så der kan indstilles kamera og fokus på motivet, som hånden holder. Det betyder, at kanelsneglen her står ovenpå ...en tændstikæske 😉⁠
⁠⁠
⁠⁠
⁠⁠
#baking #foodblogfeed #foodart #eatwell #huffposttaste #sweetmagazine #f52grams #storyofmytable #eeeeeats #tastemade #instayum #foodphotographer #foodstylist #beautifulcuisines #fredagskage #cinnamonbuns #louiogbearnaisen #bakingblog #inmykitchen #sweettreats #kagetid #bageglæde #treatyourself #kanelsnegle #kageinspiration
Fordi, der ikke kan være andre fredagskager i dag Fordi, der ikke kan være andre fredagskager i dag ☺️. ⁠⁠
⁠⁠
Okay, sådan en flødekammeraet af en fastelavnsbolle 😋 Men lige der, der er det nu 4 årige projekt "bag sådan en" stadig på .. to-dolisten 🙈
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Dem klarer bageren lidt endnu. I stedet så napper jeg en omgang gammeldags fastelavnsboller - både dem med remonce og dem med vaniljecreme. Det er jo fastelavnsweekend 🙌😊 (og hey, også sidste chance, hvis du skal med på Foodstyling Masterclass - vi slutter søndag ⏰)⁠⁠
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvilken slags fastelavnsbolle er din favorit? 😃
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#fastelavnsboller #fredagskage #gammeldagsfastelavnsboller #fastelavn #bageglæde #bagetid #kageinspiration #madfotografering
“Foodstyling handler kun om at style mad, som al “Foodstyling handler kun om at style mad, som allerede er pæn."⁠⁠
⁠⁠
Du ved, pæne kager, farvestrålende salater og dugfriske råvarer.⁠⁠
⁠⁠
Ikke på min vagt! ☺️⁠
⁠⁠
No way! Det skal ikke være sådan, at du ikke udvikler, fotograferer og deler en opskrift eller mad fordi det ikke umiddelbart er “fotogent”!⁠
⁠⁠
Måske har du allerede lagt planen om at dele din berømte Boeuf bourguignon på hylden. Retten rocker ellers hitlisterne her i den sibiriske kulde 😄❄️⁠
⁠⁠
Om du bruger den på din madblog, til at sælge grydelapper eller du har den perfekte udskæring kød på din webshop, som du gerne vil vise i retten.⁠⁠
⁠⁠
Madbilleder performer 📸⁠
⁠⁠
På Foodstyling Masterclass handler det om at style og fotografere den mad, som du gerne vil dele. Vi arbejder med alt mad. Både ovnretter, brun mad og yrk(!) gryderetter. Det handler om, hvilke teknikker, strategier og redskaber som virker og hvordan du bruger dem 🙌⁠
⁠⁠
Og jeg har en ekstra bonus til dig i dag, for at gøre det endnu nemmere med de lidt bøvlede retter.⁠⁠
⁠⁠
10 Foodstylingsituationer: Vi gennemgår 10 foodstylingsituationer (drinks, gryderetter, sandwich mv), hvor du få gode råd til det, du skal være opmærksom på, guides til kameraindstilling, tips til lys, komposition og placering af motiv og alle de hemmelige tips og tricks til foodstyling.⁠⁠
⁠⁠
Du får den oveni i dit kursus. For at gøre det endnu enklere for dig,  at style og fotografere den mad, som du gerne vil dele.⁠⁠
⁠
klik på link i bio (@louiogbearnaisen ) og nap hele molevitten nu ⁠👉⁠
⁠⁠
Har du holdt dig fra bestemte opskrifter eller mad, fordi du synes det var bøvlet at fotografere og style?⁠ 👀⁠

⁠⁠⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#madinspiration #simremad #slowcooking #aftensmad #comfortfood #foodstylist #foodstylingandphotography #madfotografi #foodstylingmasterclass #foodandwine #lækkermad #onmytabletoday 
⁠⁠
⁠⁠
Har du indimellem tænkt, at det kunne være rart Har du indimellem tænkt, at det kunne være rart med feedback på dine madbilleder? ⁠
⁠
Eller synes, du ofte sidder lidt fast og går i stå med tvivl, usikkerhed og spørgsmål? ⁠
⁠
Måske har du overvejet en live-foodstylingworkshop?⁠ 🤔⁠
⁠⁠
Ofte bliver jeg spurgt om jeg ikke holder sådan en. ⁠
⁠
Det gør jeg ikke. ⁠
⁠
For jeg oplever bare ikke, at det er den bedste måde at lære madfotografering på, fordi: ⁠⁠
⁠⁠
👉 Du har ikke et prof. studio derhjemme inkl. udstyr, props, vinduer, når du rent faktisk skal bruge det, som du har lært på workshoppen.⁠⁠
👉Du skal dele undervisningen med 8-10 andre. Også Lotte, som snakker hele tiden.⁠⁠
👉Du kan ikke bestemme tempoet for din egen læring.⁠
👉 Du kan huske max 10-15% bagefter.⁠
👉Du kan umuligt lære og øve alle aspekter af madfotografering på én eftermiddag (eller en weekend) uanset, hvor sej du er.⁠⁠
⁠⁠
Men workshops har en pointe - når der er flere med, så er der mere værdiudveksling og flere forskellige resultater. Og du kan få feedback på dit arbejde😃⁠
⁠⁠
Derfor har jeg lavet noget nyt i år, noget jeg har overvejet det meste af 2020: Et foodstyling-gruppeforløb 🙌⁠
⁠⁠
Foodstyling PRO er et 'do it together' gruppe-coaching program, for dig, som er topmotiveret og vil tage bedre madbilleder - uden tvivl, overvældethed og “det er også fordi..”-undskyldninger. ⁠⁠
⁠⁠
På Foodstyling Pro kombinerer vi high touch support, personlig feedback og gruppe-sparring 💪⁠
⁠⁠
Det betyder, at du hænger ud med mig (og min kaffeånde pustende i nakken) og 9 andre topmotiverede kursusdeltagere i en lukket Facebookgruppe, på 4 video-sessioner og aldrig kommer til at gå i stå med tvivl og spørgsmål, mens du tager bragende gode madbilleder 😀⁠
⁠⁠
Jep, vi træner vi sammen. Ikke i tætpakkede, hæsblæsende 2 dage. Men hen over 3 måneder med fuld fokus på dine madbilleder.⁠⁠
⁠⁠
Det bliver en fest 🥳⁠
⁠⁠
Klik på link i bio @louiogbearnaisen og læs mere om Foodstylingholdet 🔎⁠
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
(Bagte rodfrugter med myntecreme og ristede græskarkerner 😋)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#foodstylingandphotography #foodphotography #foodstylingtips #foodstylingmasterclass #aftensmadinspiration #rodfrugter #nemaftensmad #sundmad #vegetarisk
For nogle uger siden fik jeg en sød kommentar. De For nogle uger siden fik jeg en sød kommentar. Den handlede om, hvor sjovt det var at se min udvikling fra Louiogbearnaisen for 10 år siden og til i dag - særligt på billedefronten.⁠⁠
⁠⁠
Indimellem har jeg haft lyst til at slette godt og vel 5 år af indholdet på bloggen. Ikke fordi opskrifterne er dårlige, men fordi billederne er tåkrummende 😅⁠
⁠⁠
Men de bliver der.  For de er den bedste reminder. ⁠⁠
⁠⁠
For dig, der måske føler, at du slet ikke er kreativ, har et medfødt styling-talent eller tænker du aldrig vil kunne tage gode madbilleder 😔⁠
⁠⁠
Vi starter alle et sted. Og jeps, jeg startede helt, heeeeelt fra bunden. Du kan bare swipe og se nogle af mine tidligere billeder 🙈⁠
⁠⁠
Jaa?⁠ 😉⁠
⁠⁠
Foodstyling handler ikke om talent, kreativitet eller held. Det handler om, hvilke teknikker, metoder og værktøjer som virker og hvordan du bruger dem. ⁠
⁠⁠
Og det kan du nemt lære - lige nu kan du springe med på Foodstyling Masterclass til forårspris (+ bonusser). Mit step-by-step online kursus, hvor du lærer at at planlægge, opbygge, style, fotografere og redigere blændende gode madbilleder med konkrete og enkle metoder og teknikker 📸😀⁠
⁠⁠
Vi er hele vejen rundt, så du ikke skal gætte, håbe på det bedste og tro på du bare ikke har ‘det’. ⁠⁠
⁠⁠
Det har du 💪⁠
⁠⁠
Klik på link i bio @louiogbearnaisen og læs mere om Foodstyling Masterclass⁠ 👉⁠
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#21foodstylingtips #foodstylingkursus #madfotografering #foodphotography #foodstylingandphotography #madbilleder #foodstylingmasterclass
Phew, det var #21foodstylingtips! ⁠⁠ ⁠⁠ Wa Phew, det var #21foodstylingtips! ⁠⁠
⁠⁠
Wauw, det har været forrygende med alle jer, som har hængt ved, tagget, DM’et og delt jeres madbilleder med mig gennem januar og har haft lyst til at være med på det mundrette tema: ⁠⁠
⁠⁠
“Krudt-op-for-madbillederne-januar-og-gør-klar-til-at-lægge-2021-feedet-ned-med-bragende-gode-madbilleder”⁠ 😄⁠
⁠⁠
Kæmpe high five 🙌⁠
⁠⁠
Vi fejrer det med små, lækre marengskager med mascarponecreme og bær 🍒⁠
⁠⁠
Vi har været gennem så mange områder af foodstyling, teknikker, metoder, mindset og et hav af madbilleder. Og jeg håber sådan, at du har tyvstjålet det hele undervejs og fået fif'ene brugt ? 📸⁠
⁠
Hvilket tip har været din favorit? 😃⁠
⁠⁠
⁠⁠
⁠⁠
⁠⁠
⁠
⁠⁠
#marengs #petitcake #kagetid #kage #droolclub #cakeinspiration #sweettreats #kageinspiration #foodstyling #canonnordic #adobelightroom #lightroomedit #foodphotographyandstyling #madfotografering #lækkerier #kagebord #sødesager
Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Copyright © 2021 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework