Louiogbearnaisen 2016: Året der gik

Slutning og starten af året er lig med evaluering, opsamling og tilbageblik. Jeg praktiserer det i stor stil og bader i sentimentalitet og grå skyer omkring den her tid. Hvert år. Og det er faktisk ganske okay, for at kunne træde ind i næste år med begge ben, så er det min proces.

Et hurtig slag på tasken, så har jeg skrevet det her indlæg om 8-9 gange. Jeg startede det først i december, men 2016 har været ualmindelige kringlet. Også at få ned på papir. Digitalt.

2017 er ramt. Med de sidste raketter smidt på himlen udenfor, så får du det. Ikke flere omskrivninger – jeg er klar til et farvel til 2016 og hallooo til 2017.

Lad os se året der gik på Louiogbearnaisen og ikke mindst bag kulisserne.

De her “at se tilbage”, “det lærte jeg”, “året der gik” er noget af det, som jeg synes er mest interessant at læse hos andre. Er du også en af de nysgerrige, så hold på hat og briller – bryg en ekstra stor kop kaf’, der er god længde på indlægget her!

Du ved, når man taler om sig selv, så er det svært at begrænse sig ;)

Allerførst det analytiske. Det er jo ikke en madblog uden, at der lige bliver hevet årets mest populære opskrifter frem og tjekket op på, hvor mange opskrifter det egentlig blev til i årets løb.

Så.

Jeg har, ligesom sidste år, luret på din gøren og laden herinde. Yes, jeg kigger med over skulderen når dit mundvand løber.
Bloggen sladrer om det hele; hvad du rynker på næsen ovre, når de søde tænder rasler og hvornår din mave rumler. Overvågning for alle pengene, du kan godt bekymre dig – jeg kan næsten se dine natlige ture ud i køleskabet ;)

Arj, bare rolig.

Statistikkerne og jeg er kun nysgerrige på, hvad du vil have mere af. Er det fredagskage? Er det sunde salater, nem aftensmad, madpakker? Eller måske flere guides til fotografering og foodstyling?
Hvert år har jeg mine egne favoritopskrifter og yndlingsindlæg og selvfølgelig en tese om, hvad I kan lide. Holder den stik?

Rapporterne er printet, analyseret og heller ikke i år er vi helt enige om, hvad der var allerbedst.

Men jeg indrømmer nu gerne, at jeg sådan overordnet er ret godt tilfreds med 2016 på bloggen.
Jeg blev nogenlunde mæt. Det håber jeg også, at du gjorde :)

Nå, skal vi komme til sagen? Vi skal have nogle tal på bordet. Hvem blev årets vinder?

Trommehvivl…

Fanfare…

Truthorn…

Here we go.

På førstepladsen stryger Klassisk kanelstang ind, som år 2016 mest populære opskrift. Faktisk er I generelt ret glad for kanel; kanelsnegle, kangelgifler, snurrer – alt med kanel scorer højt på listen.
Så stort tillykke med sejren til kanelstangen. Den krævede da også 825 g smør og 3 forsøg, da jeg endte med at brænde den på igen og igen.

På en flot andenplads har vi Fyldte kartofler med pulled pork og grøn relish + mexicansk salat med æble, radiser og lime, hvilket er lige som det skal være. Opskriften er nemlig også på min personlige top 5 og er blevet lavet et par gange eller 5 hen over året. Jeg plejer normalt ikke, at lave den samme opskrift igen. Altid på jagt efter noget nyt. Men den her omgang har været et hit og reddet så mange fredagsmiddage med gæster, hvor fantasien var pist væk.

Tredjepladsen snupper grydebrødet, som blev bagt i en af mine uundværlige støbejernsgryder. Sej krumme, kæmpemæssige huller og en skorpe som taler for sig selv. Yes, det er kræs, det her brød – især som brug i en steak sandwich. Den sneg sig egentlig også ret godt op på hitlisten i år. En 7-8. plads ramte den.

Så alt i alt en god blandet landhandel på top 3. Hvert år prøver jeg desperat, at finde et mønster. En retning. Men I spiser præcis ligeså rodet og uforudsigeligt, som jeg – jeg er pjattet med det.

Mit eget yndlingsindlæg? 

Det endte faktisk med at være et samarbejde med Nespresso om iskaffe! Okay, det var kaffe og jeg har en svaghed for det sorte stads, så måske har det også spillet en smule ind… Men ellers så var det bare et af de blogindlæg, hvor dagen var det. Hvor der var overskud til ekstra kreativitet, alt gik op i højere enhed og jeg endelig fandt tilbage til glæden og arbejdsrutinen efter en ret hård sommer på det personlige plan.

Mere iskaffe i 2017, tak!

 

Okay, nok om det umiddelbare, lad os kradse lidt i overfladen og hive gardinet til det, der egentlig skete bag skærmen.

2016 var. Ja, uforudsigeligt og afsindigt hårdt. Både et af det bedste og et af de værste år.
Det var året, hvor jeg satte alt ind på det selvstændige arbejdsliv, tog chancer og fandt gejsten mere end jeg har haft i flere år.

Men det var samtidig året, hvor jeg mistede det allerkæreste, fandt grænsen  til hvor meget som det er muligt at arbejde og fik fokus på mine udfordringer og svagheder.

Det er har været en rutsjebane uden lige – sådan kan det vist allerbedst beskrives.

Så mit 2016, lad os tage det fra en ende af.

Året startede med at jeg planlagde et foodstylingkursus, som skulle blive et efterfølger til Online fotokursus. Planen var at det max. skulle tage 6 uger fra start til slut. Altså det være færdig, solgt og klappet og klart 1. marts.

Det holdt ikke!

Det endte som Foodstyling Masterclass, en massiv sag af et kursus.

Og nåhr ja, så endte det med at tage 5 hele måneder. Fra start til slut.

Phew.

Mit hidtil største projekt nogensinde. Det overgik alt jeg nogensinde har lavet.

Da vi nåede til juni var jeg færdig. Mast. Det trak tænder ud og jeg er ikke sikker på, at jeg havde gjort det igen, hvis jeg kendte udsigterne.
Okay, det havde jeg nok (med de lektioner, jeg lærte undervejs), for det var her jeg virkelig fandt glæden – det at skabe noget fra bunden, være udfordret og teste mig selv, at kunne hjælpe andre og følge mine seje studerende i deres udvikling.
Det har ikke været det hele værd, det skal jeg være den første til at indrømme – men det har været den bedste beslutning og det, som jeg er mest stolt af her i 2016.

Uden tvivl.

(Tak til alle jer studerende, som har været med – I er de bedste.)

Januar og februar

Januar og februar arbejde jeg ved siden af kurset med, hvordan jeg skulle kombinere Louiogbearnaisen med det nye projekt på bedst mulige måde, samt hvordan Louiogbearnaisen skulle udvikles og hvilke strategier, som skulle muges ud og andre skubbes ind.

Efter 7 år med louiogbearnaisen som ren madblog og på stort set samme måde trængte jeg til forandring. Så det var med en vejrtrækning helt ned i tæerne, at de nye tiltag blev taget i år – ville du løbe skrigende bort eller hænge med på en ny æra?

Marts

Marts lancerede jeg Foodstyling Masterclass, arbejde i døgndrift og var høj af adrenalin.
På den ene side begejstret og forventningsfuld over projektet. På den anden side med en knude på størrelse med en kampesten i maven over den investerede tid, mængde af penge og usikkerhed, som lå bag.

April 

Foruden kursus, så diskuterede jeg en forlagsaftale. Og endte med, at takke nej til kogebogen.

Juni

Juni gik med samarbejdsprojekter, videooptagelser med Tulip, catche op på bloggen og ikke mindst privatlivet. Alt skete på halvkraft, for ressourcerne var nede på nul efter det første halvår. Åbenbart er jeg heller ikke overmenneskelig..

Juli

Da juli ramte troede jeg, at jeg skulle i gang med næste projekt. Og måske en uge eller to ferie. Men den største sorg ramte og i tre uger græd jeg. Vi mistede hundesnuden. Jeg brød fuldstændig sammen. Jeg mistede det vigtigste, mest elskede i min verden og jeg savner hende stadig hver evig eneste dag.

August

Med stadig et sind, som var ret gråt og trist kom august. Sommeren sluttede og samarbejdsprojekter, fotodeals, kommunikationsarbejde og åbning af kurset råbte højt. Jeg kunne ikke arbejde på halvkraft mere.

August blev måneden, hvor alt skulle samles op, planlægges, administreres – foruden at al den fantastisk feedback, som jeg fik på Foodstyling kurset, skulle implementeres og kurset skulle opgraderes.

September

September var vild og forrygende. Jeg underviste et hold på VIA university College i Foodstyling, arbejdede på samarbejdsprojekter til bloggen og lancerede Foodstyling Masterclass for anden gang. Herudover kom endnu et kogebogstilbud, som jeg også endte med at takke nej til.

Var foråret travlt, toppede september med flere grader. Det var her jeg virkelig lærte lektionen om, at planlægge realistisk i 2017.

oktober

I oktober startede det nye hold på Foodstyling Masterclass Jeg tog en afgørende beslutning for bloggen og afsluttede derfor et større blogsamarbejde, lagde nye retningslinjer og gav den en makeover på alle de små detaljer til brugervenlighed og bag kulisserne. Nye systemer og de obligatoriske hårudrivende problemer, som altid følger med. Tak til den allerbedste og mest tålmodige webmand aka. kæresten.

Herudover kastede jeg mig ud i projekt: ny e-bog, som egentlig skulle have været igangsat i foråret. Men hey, et efterår spækket med cookiestestning – det var altså heller ikke en dårlig ide ;)

november

Kurset og e-bogen forsatte ind i november. Og et nyt familiemedlem flyttede ind. Den sorte slyngel.
Jeg troede, at jeg kunne arbejde nogenlunde videre. Du ved, bare på deltid. Men ret hurtigt indså jeg, at ham den 8 ugers bandit krævede lidt flere timer i døgnet. Så alt andet, som var planlagt blev skåret fra. Fuld fokus på de studerende på kurset, cookiebog og Skurken. Hvalpen. Intet andet.

December

December blev dedikeret til lancering af e-bogen: Cookies, planlægning af det nye år og revurdering af året på alle planer. Herudover at få stablet en arbejdsdag på benene med en hvalpedreng, som synes det er en ren fest, at man arbejder hjemmefra.

Top hyggeligt og lidt en udfordring med en fotoassistent, som allerhelst bare vil gnave i træbaggrunde, ledninger, tæer eller grave store huller i haven, når nogen sidder kedeligt ved skrivebordet.

Cookiebogen blev modtaget bedre end jeg kunne drømme om og der har virkelig været cookiefest uden lige med jer allesammen hele december. Jeg kunne ikke tænke end bedre måde at slutte året af på. Tak, fordi I var med :)

Nye tiltag i 2016

Der er blevet udgivet markant færre opskrifter på Louiogbearnaisen i år, hvilket har været strategien fra starten af året.
Med kursusprojekter, undervisning, andet samarbejde og al det administrative bag bloggen var jeg nødt til, at omstrukturere. Skulle Louiogbearnaisen udvikle sig og gå nye veje, blev der nødt til at komme andre boller på suppen.

Så jeg trådte et skridt tilbage og analyserede min blogproces. Kvalitet fremfor kvantitet.

Fremfor 3 halvgode blogindlæg med opskrifter om ugen, blev det 1 forrygende madblogindlæg om ugen. Et blogindlæg, hvor der var også var bedre tid til min yndlingsdel; at skrive.

Flere af jer, har da også bemærket de ekstra lange blogindlæg. I en tid, hvor alt skal være hurtigt, virker det lidt som at skyde sig selv i foden – men min tese har været; hvis du kigger herind, så skal du sørme også have noget for pengene. For din tid.

Og hvis du bare scroller og kigger på madbillederne, så er det også okay.

Yes. Du er afsløret. Som sagt, jeg følger med i det hele ;)

Udover opskrifter, så er bloggen vil den skarpe læser også have bemærket  oversvømmelsen med foodstyling og madfotografering i år. Efter for/imod diskussioner med mig selv i hele 2015 tog jeg endelig beslutningen og udvidede Louiogbearnaisen.

Jeg var ret spændt på jeres respons på det nye emne (som efterhånden er blevet 50% af Louiogbearnaisen!). Nogle synes det var fedt, andre sprang det let og elegant over – holdt sig til maden. Endeligt var der dem, som fandt nye græsgange hos mine seje blogkollegaer.

Var det så en fejl eller en succes? 

Efter 7 år med louiogbearnaisen, så har det givet mig et frisk pust og ny energi, at kunne kombinere de to emner jeg allerhelst gider, at snakke om; mad og fotografering. Det har virkelig været helt forrygende år herinde og imod-listen er blevet streget over med en stor, fed, sort krusedulle.

Vi forsætter ufortrødent med mad + fotografering + foodstyling i 2017.

Foodstyling Masterclass

Hele året er du da så også blevet overlæsset med snak om mit kursus Foodstyling Masterclass, stolpe op og stolpe ned. På bloggen, på email, på de sociale medier. Og jeg fik også jokket et par stykker af jer over tæerne – der var godt med bidskhed i min indbakke og der var tider, hvor der blev grædt en tåre eller to.
Men til gengæld var der endnu flere af jer som bakkede op om kurset og mit nye tiltag.
Foodstyling Masterclass åbnede dørene. Ikke bare en, men to gange. Og det har været fuldstændig fantastisk, overvældende og det bedste, som er sket i år – tak til alle jer seje studerende, som har været med (I rocker de madbilleder) og til alle jer, som har støttet fra sidelinjen. Tak! Jeg kan slet ikke sige, hvor meget det betyder og hvor taknemmelig jeg er :)

Jeg glæder mig sådan til næste åbning af Foodstyling Masterclass her i foråret og ikke mindst, en relancering af Online fotokursus senere på året.

Lad 2017 blive året, hvor alle kameraer kommer ud af skabet. Frem fra skuffen. Og der bliver skudt og skabt forrygende billeder med selvsikkerhed.

Året 2016

Ja. Vi er ved, at nå op på romanlængde her.

Jeg stopper smøren – 2016 er vist ved, at være grublet i bund.

Det har været broget, ikke lutter lagkage og der var mange ting som kunne være gjort bedre – omend det hele, så tror jeg nu året har været lige præcis, som det skulle for mig. I hvert fald arbejdsmæssigt.

Et år, hvor jeg har lært … at gå mere efter mavefornemmelsen og 117 andre værdifulde lektioner, som er proppet i rygsækken til 2017.

2016 var en øjenåbner.

Er du kommet gennem min romanen, så high five!

Jeg håber, at du fik sluttet 2016 af på bedst mulige måde og får et forrygende 2017. Jeg glæder mig til, at vi ses sultne og klar her i 2017, som bliver fyldt med mægtige lækre herligheder. For både den søde, salte og raslende tand – samt fotografering og foodstyling for fuld udblæsning.

Jeg kan slet ikke vente!

Tak fordi du har lyst til, at være med her på Louiogbearnaisen – det betyder mere end du aner :)

/ Louise

 

Dit 2016? 

Hvad har du taget med dig. Hvad har været din største udfordring/din stolthed? 

Fortæl, pral.