Vi kigger bare lige hurtig ind i dag. Jep, vi. Min sorte slyngel, Eddie er med.
Godt og vel 4 måneder og ikke helt uddannet assistent endnu. Kamerastativer som kan gnaves, mad som dufter lækkert i hvalpehøjde og kedelig, kedelig mor, som bare sidder stille på en kontorstol – det er ikke nemt, at være skurk i sin bedste alder.
Nuvel, julen er ankommet, der er godter til maven i vente og 4 feriedage i streg med familie, mad og juleri til den store guldmedalje.
Så inden vi forlader skuden. Skærmen. Vil vi ønske dig en helt forrygende jul. Spis nu rigeligt og kram både de to og firbenede, pelsede venner ekstra meget.
Vi ses på den anden side :)
Hov.
Vent.
Har du endnu ikke snuppet min cookiebog, så er det ved at være sidste udkald. Imorgen, d. 24. dec. kl. 12.00 slutter cookiefesten og det er ikke muligt, at købe cookiebogen.
Så skal juledagene forsødes med en cookie eller 8, så finder du 30 opskrifter på de allerbedste (og farligeste) cookies lige her.
Og jep, til dig der har glemt mandelgaven, så bliver det altså ikke meget nemmere end med den her bog. Jeg siger det bare; 1 stk tarvelig marcipanbrød eller 30 opskrifter på saftige cookies til hele 2017?
>> Du finder cookiebogen her indtil i morgen kl. 12.00
Hej Louise
Har lige læst din “årsberetning” for 2016, en velskrevet beretning med sorg og glæde, håber rutsjeturen er slut
Det glæder mig at du vægter 8 ugers banditten højere end meget andet og deri er banditten jo nok enig..
Dine opskrifter/flotte billeder giver megen inspiration til måltiderne her.
Tak for 16 og god vind til dig i 17
Hilsen Bjarne
Hej Bjarne
Tusinde tak og også et godt 2017 til dig – dejligt, at du har lyst til at følge med :)
Haha, jep – han er helt enig og han er også det allervigtigste for mig, så han står i første række – altid :)
Mange hilsner
Louise