• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Foto-guides
  • Om
  • Kurser
  • Kontakt

Mexicansk tunsalat

tunsalat-nem-opskrift-paa-tunsalat Der er endnu aldrig blevet kørt så mange mellemmader ned herhjemme, som den sidste uge. Spegepølse, roastbeef – alt der svinger med remoulade og ristede løg er favoritten. Og det eneste, som er at finde i køleskabet pt.

Køkkenet er lukket og slukket.

Og det er det hele værd! Sagen er nemlig, at vi er blevet forældre!

Jojo..

Til en pelset, sort slyngel på 9 uger. Den lækreste hundesnude i miles omkreds. Og den frækkeste.Han har allerede tygget sig gennem tæer, sko og alle efterårets blade(!), samtidig med der bliver smeltet hjerter i stride strømme.

Tændstikkerne sidder fast i vores øjne, stemmen er steget et par oktaver og du finder et klistret smil i hele femøren på os – selv når noget sidder i anklerne, mens rugbrødsmaden bliver kvalt inden festen forsætter.

Der er fart på.

BONUS: Kom opskriften på din madplan – hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op

Jeg havde egentlig planlagt at forsætte arbejdet post hvalpeindflytning.
Lige kunne klare lidt tid ved computeren, en hurtig foodstyling (snup gratis foodstylingguide her) og nye opskrifter i køkkenet, mens barnet sov.

Well.

Den var god i teorien..

Vi snorksover arm i arm, når der endelig er pause.

tunsalat-nem-opskrift-paa-tunsalat

Nå. Men.

De der rugbrødder.

Mine smagsløg hvisker og hvisker i det fjerne på lidt stimulans.
Bevares spege, remo og ristede pirrer dem da lidt. Med efterfølgende kronisk dårlig ånde.

Så i en stille frokosttime i dag, blev der sat turbo på. Højtlydt snorken under spisebordet og et styk hækkeløbende Louise over reb og tøjdyr – lige direkte ud i køkkenet, for, at flå (med lydløs list) råvarer ud af skabe og skuffer.

Glem alt om lækker efterårsmad, kålsalater eller tykke supper. Der skal sommer på menuen i det her frostvejr og jeg faker den med en hurtig tunsalat.

Der blev skruet helt op for smagene! Mexicanske strejf når de er bedst. Behøver jeg overhovedet sige, hvor fremragende den ene bid efter den anden smagte.

Hallo smagsløg. Hallo nye teksturer. Hallo ny ånde (med tun).

Jeg lavede en mægtig skålfuld tunsalat, som gerne skal holde de næste måltider.
Nuvel, skålen skal lige lukkes hermetisk i køleskabet. Det der stykke madfilm, som skødeløst er kastet over, stopper ikke dunsten efter tunsalat. Men altså mælk med smag af tun…det kan jeg ikke anbefale!

Til gengæld er tunsalaten pragtfuld og smager formidabelt, både som de her tacos (rugbrødet trængte til en pause), men også i pitabrød, i lækre frokostboller og på en god skive rugbrød.

Eller den helt klassiske, som er min plan senere: mellem to sandwichbrød. Haps!

tunsalat-nem-opskrift-paa-tunsalatEt tip til tun her på falderebet!

Jeg er ikke meget for at indrømme det, men jo dyrer dåse tun, jo bedre. Det er god nok.

Vi er enige om, at det kradser lidt, når du skal betale mere end en flad ti’er for en konservesdåse. Sådan har jeg det i hvert fald. Det er bare en magisk grænse uanset, hvor lækkert indholdet i dåsen så måtte være.
En dåse bønner til 13 kroner trækker lidt i øjenkrogen, når den skal ned i indkøbskurven. Kender du det?

Måske er det bare mig..

Men som sagt. Jo flere penge du graver op af lommen til tun, jo mere saftig og lækker er den. Ikke sagt, at du ikke kan bruge budgetdåsen til 7 kroner i en snæver vending – den kræver bare lidt mere mayo ;)

Så hvad siger du? Trænger du også til en skud frisk og frejdig sommersmag? Et break fra græskarsuppen eller bagte rodfrugter på 100 måder?

Relateret: Hokkaido græskarsuppe med varme krydderier

Snup den her ultra nemme tunsalat og spice din november op. Skærer du lidt ned, inden du skal vælte dig i konfekt hele december, kan du helt undlade dressingen. Eller bruge en fromage frais, skyr eller noget andet, der giver krøller på tungen ;)

Hopper du på “ingen dressing”, så miks evt. lime, chiliflager, salt og peber med et par skefulde olivenolie og vend din tunsalat med den sag. Ret lækkert – også som selvstændig frokostsalat.

tunsalat-nem-opskrift-paa-tunsalat

Mexicansk tunsalat

Print opskrift Pin opskrift
Forb. tid10 minutter
Samlet tid10 minutter
Antal: 2 pers

Ingredienser

  • 1 dåse tun i vand, drænet
  • 1/2 løg
  • 1/4 agurk
  • 6-10 radiser
  • 8-10 sugar snaps
  • 1 dl frisk persille, eller koriander, hvis du er til det stads
  • 1/2 jalapeno, uden kerner
  • 3 tsk kapers

Dressing

  • 4 spsk mayo
  • 3 spsk cremefraiche, 9%
  • Saft af 1 lime
  • 1/2 tsk chiliflager
  • Salt/peber

Servering

  • Tacos eller hjemmebagte små tortillas
Opskriften fortsætter efter annoncen

Sådan gør du

  • Skær løg, agurk, radiser og sugar snaps i fine tern.
  • Hak persillen groft. Hak kapers og jalepeno fint.
  • Vend grøntsager, persille og kapers sammen med tun. Der må gerne være gode chunks af tun, så lad være med, at røre for meget i tunen.

Dressing

  • Bland mayo, cremefraiche, limesaft, chiliflager, salt og peber sammen. Smag dressingen til.

Salat

  • Vend dressingen i tunsalaten og smag salaten til. Tilsæt evt. mere limesaft, chili, salt og peber.
  • Fyld tunsalaten i små tortillapandekager og spis løs.

Del din mad med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen - det bedste er at se en opskrift blive brugt af dig :-)

cocker spaniel

Den sorte slyngel…

Previous Post: « Tacos med syrlig kålsalat, krydret oksekød og jalapenodressing
Next Post: Maltstykker med æble, valnødder og rug »

Reader Interactions

Comments

  1. Låvise

    Tillykke med familieforøgelsen, hvor er han dog skøn – nyd hvalpetiden, den er alt for hurtig væk <3

    Svar
  2. Pia

    Lækker salat! Har allerede lavet den to gange.

    Svar
  3. Sofie

    SÅ sød den er. Det er godt nok den sødeste hvalpe jeg har set længe.
    Tag dig alt den tid du skal, vi læsere er her nu du er tilbage igen.

    Svar
  4. Frida Hansen

    Hvor er han bare en skøn hvalp – tillykke med ham!

    Svar
  5. Caroline

    OMG, hvor er han cute :)

    Svar

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Gør som over 22.000 andre

Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.


guide til fotoudstyr

Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

Kæmpe, sprøde, chewy brownie cookies med den der Kæmpe, sprøde, chewy brownie cookies med den der krakelerede top 🍪 Allerbedst med en kop kaffe i den ene hånd og 1, 2, 3 styk i den anden.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
..Hvis du altså er kæmpe cookie-fan 😄 For de er heftige, de her brownie cookies og over-size – ligesom sådan en cookie skal være ☺️ Jeg ville skippe frokosten, så der er rigelig plads! 🙈
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Opskrift? Find opskriften på de intense chokolade cookies på bloggen nu (link i bio og min story) og på 20 minutter, så har du cookies 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#cookies #kageinspiration #chocolatecookies
100% garanti for hvidløgsånde 😮‍💨😄 .. 100% garanti for hvidløgsånde 😮‍💨😄 ..med de her små hvidløgsbrød med 2x ost!
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nemmest er det at hive posen med de to færdigbiksede hvidløgsflutes op af køledisken. Men skal du lige prale lidt ekstra henover weekenden, så napper du de her hvidløgsbrød med ikke bare ost..men dobbelt op på ost 🙌 Glem alt om at få den skive brød, hvor Hatting var nærig med smørret. Her er rigelig smør, hvidløg og ost til alle 😁
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Jeg har lavet hvidløgsbrødene i mini-udgave, som en hurtig hapser..snack til 🍷🍺 Er du mere på et hvidløgsbrød til aftensmad, så drop at dele trekanterne og lav i stedet store horn. Nap opskriften herunder.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvidløgshapser med ost 🧄🧀🥐
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
1 rulle croissant-dej (eller hjemmelavet, blød dej, evt. pølsehornsdej)
50 g blødt smør
1 fed hvidløg, presset
1/4 tsk hvidløgspulver
1 spsk friskhakket persille 
6 spsk revet parmesanost
50 g revet mozzarella

Bland smør, hvidløg, hvidløgspulver og persille sammen. 
Fold dejen ud og del i trekanter. Smør hver trekant med hvidløgssmør og drys med parmesan. Del trekanten i to på langs og kom revet ost på den brede ende. Rul hver af de smalle trekanter sammen omkring osten til et horn.
Læg på bageplade med bagepapir. Bag ved 180 grader i ca. 10 minutter til de gyldne og bagte. Server lune.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
📍 Note: Jeps, du kan sagens bruge en pre-made hvidløgssmør, hvis det skal være ræ’tig nemt 😉
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#hvidløgsbrød #madinspiration #appetizers
Cremet pasta med bacon, svampe og parmesansauce 😋 Jeps, vi er ude i alt-i-en-pande, 20 ..23 minutter og så er den helt nemme aftensmad klaret👌
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Er du på endnu mere mæthed? Steg er par kyllingfileter inden, du kaster svampene på panden. Eller hey, måske der er en rest lørdagskylling, som lurer i køleskabet. Den tilsætter du bare sammen med spinaten og får lunet igennem lige inden servering ☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Find den cremede pastaret med flere tips ovre på bloggen nu (link i bio og story) 👉
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#madinspiration #nemaftensmad #lækkermad #pastarecipe #onepanmeal
Nutellafyldte pandekager 🤭🥞 Vild med nutella Nutellafyldte pandekager 🤭🥞 Vild med nutella på pandekager (eller kender du nogen, som er😄)?, så er de her geniale til weekenden! Tykke, amerikanske brunch pandekager med nutella bagt ind i midten 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Sådan laver du pandekagerne:
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
1️⃣ Sæt en stor tsk nutella på et stykke bagepapir og smør ud til 7 cm i diameter.
2️⃣ Kom i fryseren indtil nutellaen er gennemfrossen - ca. 1 time.
3️⃣ Forbered en brunch-pandekagedej 👉find link til opskrift i profil og story (og har du ikke kærnemælk, så brug mælk og udelad natron i opskriften - det har jeg gjort ved dem her).
4️⃣ Kom pandekagedej på en pande. Løsn med en kniv den frosne nutella og kom den straks ovenpå pandekagedejen. Fordel ca. 1
spsk dej på nutellaen, så den er skjult. Bag pandekagen færdig og spis løs ☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og jeps, de kan også sagtens fryses og nemt lunes 🙌
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#brunch #brunchideas #pandekager #madtilbørn #nutella #morgenmad
Cremet one pot pasta på 20 minutter ⏱️ Og så Cremet one pot pasta på 20 minutter ⏱️ Og så er det bare at hive panden på bordet, finde gaflen frem og dykke ned i en forrygende omgang one pot pasta med chorizo, tomat og ost, som klarer selv den hårdeste mandag ☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Find opskriften ovre på bloggen med guide til sagen (link i profil og story) 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#nemmad #onepotpasta #onepotmeal #madinspiration #nemaftensmad #aftensmad
Nutella-roser til fredagen og weekenden med 🌹☺️ Jeps, de kræver lidt fingerfærdighed, men så har du også de fineste små “happere” til kaffen fyldt med Nutella ..marcipanremonce, vaniljecreme eller den gode marmelade - du bestemmer 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nutellaroser (12 stk)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
10 g gær
1 dl mælk
1 æg
2 spsk sukker
1 nip salt
100 g blødt smør
Ca. 250 g hvedemel
Nutella 
1 æg , til pensling
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
1️⃣ Rør gæren ud i mælken og rør ægget i.Tilsæt sukker, salt, halvdelen af melet og rør det hele godt sammen.
2️⃣ Tilsæt det bløde smør og ælt det i dejen – tilsæt mel lidt efter lidt.
3️⃣ Dæk skålen med madfilm og lad dejen hæve i 1 time.
4️⃣ Del dejen i 12 stykker og form til kugler. Rul en kugle ud til en cirkel. Lav 4 snit 3/4 del ind mod midten på hver side af cirklen.
5️⃣ Læg en stor tsk nutella på midten og fold siderne skiftevis op omkring nutellaen. Fold dejsnipperne rigtig godt(!) ind under bunden, så de ikke bobber op under bagning. 
6️⃣ Læg roserne på en bageplade med bagepapir og pensl med sammenpisket æg. 
Bag ved 200 grader (alm. ovn) eller 175 grader (varmluft) i ca. 15 minutter til de er gyldne. 
7️⃣ Tag nutellaroserne ud og lad dem afkøle på en bagerist.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#fredagskage #nutella #kageinspiration #bageglæde #nutellacake
Annonce @visit.dubai Forårets bedste tilbehør ti Annonce @visit.dubai Forårets bedste tilbehør til aftensmad ☺️ For den klassiske tabbouleh har fået ekstra bid med gode, mættende kerner i stedet for bulgur. Og lige til et stykke kylling, så er der toplækkert tilbehør, som giver baghjul til både pastasalat og de klassiske kartofler i ovnen 😊
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Fuld blæs på feriestemningen? ☀️ Server med krydrede oksespyd og grillet halloumisalat og så er det bare at spæde op med hjemmebagte (eller bragte) naanbrød og du sidder næsten under palmen i Dubai med bukserne ‘brattet’ godt op over de blege vinterankler 🌴😄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Find opskriften på hele molevitten i den nye, gratis kogebog nu (link i bio og story) 👋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#visitdubai #dubaicookbookdenmark #madinspiration #tabbouleh #nemmad #aftensmad #sundmad #lækkermad
5 ekstra-gode sandwich til madpakken, weekendturen 5 ekstra-gode sandwich til madpakken, weekendturen (eller hvis det er rugbrødsdag på madplanen, den ikke rigtig rykker i smagsløgene og du liiige skal have den spiffet lidt op 😄)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hiv det gode grydebrød, heftige surdejsbrød eller hjemmebagte rugboller op af fryseren - eller sus forbi favoritbageren.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og fyld løs:
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🌟Bagels med Avocado/kikærte-spread med pistacienødder og basilikum
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🌟Grydebrød med steak-rester, bacon og løgmarmelade (eller syltede rødløg)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🌟Rugboller med hjemmelavet hønsesalat
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🌟Surdejsbrød med æggesalat
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🌟Baguettes med hønsesalat på græsk yoghurt
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det er bare at mixe og matche i dit brød - om du er på kylling, æg, vegerarsagen eller måske har en rest lørdagssteak i køleskabet 😋 Hvad siger du, hvad er du på? 😃🥪
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Find alle de nemme sandwich-opskrifter ovre på bloggen under “frokost og madpakke” (link i bio)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#madpakke #madinspiration #sandwich #nemmad
Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Privacy Manager
Cookie-og privatlivspolitik

Copyright © 2023 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework