• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Foto-guides
  • Om
  • Kurser
  • Kontakt

Is-sandwich med chocolate chip cookies

Is-sandwich med cookiesSå sidste weekend, ik’. Først eksploderede mit cykeldæk på den fredelige cykeltur, derude hvor kragerne allerede er vendt. Ja, vitterlig eksploderede.
Og søndag valgte jeg, at smide mig i sofaen og lige hælde nybrygget, skoldhed kaffe ud over mig selv. Ikke bare en sjat. Hele koppen. Min tæer er stadig blå efter en time under pivkoldt vand.

Anyway.

Der er kommet nye cykeldæk. Med lakridsbolsjer i kassen. Og jeg drikker stadig kogende kaffe. Liggende i sofaen.

Så jeg tænker vi skal fejre, at jeg overlevede. Forestil dig lige, at der havde sneget sig et traume ind for kaffe! Yrk, så hellere traumet for at cykle – det kan jeg da leve med.

Nå, men ingen fejring uden snacks og jeg tænker, at du er helt med på den her; is-sandwich! Men ikke bare is-sandwich med tørre vafler. Næ nej du, chocolate chip cookies med saltede mandler fyldt med chokoladeis – det er det, som vi er ude i idag.
Oh manner, du kan godt lave et nyt hul i bæltet. Lægge badebuksen på hylden. De her banditter smadrer enhver bikiniform.

Medmindre, selvfølgelig, at du tør vove dig ud på en cykel bagefter..

Is-sandwich med cookies
Men Louise, de der is-sandwich ser da besværlige ud?

De seje svinger jo selvfølgelig lige en rocker-dyr ismaskine op på køkkenbordet og brygger en hjemmelavet is sammen. Vi andre, vi smider en liter (eller tre – der var jo tilbud..) i kurven, når der alligevel skal købes ind til chocolate chip cookies.
Her er der nemlig ingen hoppen over hvor gærdet er lavest. De skal bages selv. Og har du endnu ikke haft fingre i bloggens mest populære opskrift på cookies, så kan du godt glæde dig!

Du får dem spicet op med saltede mandler i den her omgang. Det er ret lækkert med salt til den søde is og knas til den hule tand. Og så er størrelsen halveret på cookies i forhold til den originale opskrift. Bare så det er mere okay, at tage 3 issandwiches.

BONUS: Begår du de her 8 fejl når du bager cookies?
Download min gratis cookieguide og få hemmeligheden til bagning af perfekte cookie
s – hver gang!

Tænker du 24 styk, altså 12 is-sandwich er mere end du kan klemme ned, så har du to muligheder.

1. Lav alle dine is-sandwich og frys dem ned med mellemlægspapir mellem dem. Lad dem tø op 5 minutter inden, at du sætter tænderne i dem næste gang. Ellers skal du nok have tandlægen på speed dial. Is-sandwichen får en lidt andet tekstur når cookies’ene bliver frosset, men det er slet ikke dumt. Det er afprøvet her.

2. Rul alt cookie-dejen til kugler. Bag det antal kugler, som du skal bruge. Frys resten af cookie-kuglerne ned. Når du er lækkersulten igen. Imorgen. Så kom de frosne cookie-kugler på en bageplade og bag dem efter anvisning i opskriften. De skal ofte have 1-3 minutter mere. Klik her og læs hele guiden til frysning af dine cookies.

Okay. Der er faktisk også en tredje mulighed.

3. Bag alle cookies’ene. Lav dem du kan spise til is-sandwich. Gem de øvrige cookies i en lufttæt beholder og snack løs resten af ugen. Du kunne selvfølgelig også snuppe de billige point, hive molevitten med på arbejde og dele selvmedlidenheden over manglende ferie med dine kollegaer.

Nuvel.

Jeg kommer lidt til kort med flere tips til rart arbejdsmiljø, jeg går ind for fedte-metoden. Men tips til cookies, det kan du til gengæld få i lange baner – snup min cookie-guide herunder.

 

Is-sandwich med cookies

Is-sandwich med chocolate chip cookies

Print opskrift Pin opskrift
Tilb. tid11 minutter
Samlet tid11 minutter
Antal: 24 stk

Ingredienser

  • 120 g sukker
  • 140 g farin
  • 140 g smør, stuetempereret
  • 1 æg, L
  • 240 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk vaniljesukker
  • 50 g grofthakkede, saltede mandler
  • 100 g mørk chokolade, chips eller grofthakket

Fyld

  • Din yndlings is.
Opskriften fortsætter efter annoncen

Sådan gør du

  • Rør/pisk ved lav hastighed sukker, farin og smør sammen til en ensartet masse.
  • Tilsæt æg og pisk igen.
  • Bland mel, vaniljeessens/ekstrakt (eller vaniljesukker), bagepulver, natron og salt sammen i en anden skål.
  • Tilsæt melblandingen lidt af gangen, mens der røres/piskes ved lav hastighed.
  • Vend til sidst mandler og chokolade i dejen og bland det godt i.
  • Kom dejen på køl min. 1 time - gerne til dagen efter.
  • Del dejen i 35 g stykker og rul dem til kugler.
  • Sæt kuglerne på en bageplade med bagepapir - det skal være god afstand mellem dem.
  • Bag cookies midt i ovnen ved 175 grader i ca. 11 minutter
  • Tag cookies ud og kom dem med bagepapir over på en bagerist.
  • Afkøl 15 minutter.
  • Tag cookies af bagepapiret og lad dem afkøle helt på bageristen.

Fyld

  • Tag isen ud lidt før brug, så den bliver medgørlig.
  • Kom 1 isske fuld is mellem to cookies.
  • Pres sandwichen godt sammen og spis straks.

Del din mad med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen - det bedste er at se en opskrift blive brugt af dig :-)
BONUS: Begår du de her 8 fejl når du bager cookies?
Download min gratis cookieguide og få hemmeligheden til bagning af perfekte cookie
s – hver gang!

Is-sandwich med cookies

Previous Post: « Abrikosmarmelade med citron
Next Post: Bag madbilledet: Sådan foodstyler og fotograferer du is sandwich »

Reader Interactions

Comments

  1. Camilla

    Hej Louise.
    I dag må være en af de mange gange, jeg har brugt denne opskrift til cookies og de bliver bare lige lækre hver gang, så nu tænkte jeg det var på tide at sige tak for en fantastisk opskrift
    God weekend

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hvor er det dejligt at høre Camillia :-)

      Tusinde tak for din kommentar og rigtig god weekend!

  2. Kira

    Hej
    Mange tak for en skøn madblog – den eneste, hvor jeg altid sørger for at læse den finurlige, sjove og informative indledning :)
    Spørgsmål: når du skriver “smør” i denne opskrift og i andre, er det så smørbar-smør eller rigtig smør?
    Mvh. Kira

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Kira,

      Tak :-) Dejligt at høre, at du kan bruge opskrifterne.

      Brug “rigtig” smør for det bedste resultat, men du kan også godt bruge smørbar smør :-)

      God bagelyst!

  3. Michelle

    Hej
    Der står ikke hvornår vaniliesukker skal i. Jeg putter det i sammen med melet. Jeg laver altid 9 kugler ad gangen med en str på 35 g. På den måde smelter kagerne ikke sammen i ovnen. Det er uden tvivl min ynglingsopskrift på ccc, og jeg får altid ros for dem. Tak for opskriften. :-)
    Mvh Michelle

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Michelle,

      Tak for din kommentar og input til opskriften. Dejligt at høre at du kan lide dem :-)

      Det er helt korrekt at vaniljesukkeret skal i sammen med melet – jeg opdaterer lige opskriften, så det kommer med :-)

      Hav en fortsat skøn dag og tak fordi du gjorde mig opmærksom på fejlen.

  4. Camilla

    Hvor mange cookies er der plads til på en bageplade? 😊

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Camilla,

      Tak for dit spørgsmål.

      Det er lidt forskelligt hvor mange cookies det bliver til, men hvis du deler dejen i 35 g stykker, så skulle de gerne kunne være på en bageplade allesammen.

      Prøv det ad og lad os høre om resultatet i en kommentar på bloggen.

      Hav en fantastisk dag :-)

  5. Emma

    Hejsa! Jeg er igang med at skulle prøve denne lækre opskrift af. Og her faldt jeg lige over et spørgsmål, skal ovnen forvarmes?

    Svar
    • Loui

      Hej Emma,

      Tak for dit spørgsmål.

      Ja, opvarm ovnen (alm. ovn, ikke varmluft) til ca. 175 grader, inden dine cookies kommer i ovnen.

      Jeg håber du kan lide dem :-)

      Sig endelig til hvis du har flere spørgsmål.

      Hav en fantastisk dag.

  6. Michelle

    Er det almindelig ovn eller varmluftovn du bager dem ved? :)

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Almindelig ovn :)

  7. Linn

    Selvom det er søndag formiddag, og jeg ikke har spist frokost, får jeg akut lyst til is-sandwich nu nu nu! Du lykkes virkelig, at få det til at se top-lækkert ud hver eneste gang! :)

    Svar
  8. Mia

    Tak for cookie-guiden. Gode tips.

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Mia

      Velbekom, dejligt du kunne bruge dem :)

  9. Janni

    De smukkeste billeder som altid :)

    Jeg har nogle spørgsmål til foodstylingen på billederne, håber det er okay jeg stiller dem her. Jeg har været gennem alle dine artikler og emails og er så vild med det hele, lærer rigtig meget. TAK.

    Hvordan kan du tage billeder med dine hænder på – er det dine egne eller har du en assistent? Synes det ser rigtig fint ud, men kan finde ud af hvordan jeg skal gøre det.

    Hvordan tager du billeder af is, uden det smelter? Er det ikke rigtig is?

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Janni

      Tusinde tak og ja, selvfølgelig – du smider bare alle de spørgsmål du har den her vej :)

      1. Når jeg tager billeder med mine egne hænder på, så er mit kamera sat fast på et stativ og mit kamera er indstillet til, at tage billedet med 10 sek. interval. På den måde, kan jeg have mine hænder frie.

      2. Det er rigtig is ;) Men jo, is er virkelig stridt at fotografere og det kræver at billedet (foodstylingen, baggrund, lys, komposition) er helt planlagt og kameraet indstillet inden du overhovedet finder isen frem.

      Håber det var lidt hjælp, ellers så spørger du bare igen, så uddyber jeg :)

  10. Tine Hansen

    Seje negle :D Er det blomster der er på?

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Tine

      Tak ;) Nej, det er faktisk palmer, som er på :)

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Gør som over 22.000 andre

Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

guide til fotoudstyr

Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

Alt i en gryde, 30 minutter og der er fuld smæk p Alt i en gryde, 30 minutter og der er fuld smæk på både duft og smag med den her tunesiske gryde med kylling og couscous 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og det var tiltrængt på den her mandag! For den er altså svær at komme efter sådan en uge med madgilde i Dubai ✨
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Så hurtigt tilbage i arkivet og hive den her sag her frem til aftenmaden. Igen uden autentisk lam, men med kylling fra fryseren. Og lige en bøtte kikærter i også, så der er rester både til tirsdag og onsdag med 🤞
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Sammen med hjemmelavede, fedtede fladbrød (eller en købte i snæver vending, og lige lunet på panden i smør), så er der nem aftensmad med fuld blæs på lune himmelstrøg 😋☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Skal du have en grydefuld med? 😃👋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#madinspiration #nemmad #hurtigmad #aftensmadinspiration #spicyfood #kylling #sundmad
Alt godt i én pande med kylling. 30 minutter. Og Alt godt i én pande med kylling. 30 minutter. Og der er serveret. Genial aftensmad til de der dage, hvor det skal være nemt ☺️☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og den her sag med kylling og kartofler i spinat/parmesansauce er en alt-i-en-favorit, som bare storhitter på bloggen.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Har du prøvet den? 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvis ikke, så sus over på bloggen (link i bio) og kast den på næste uges madplan 📋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#aftensmad #madinspiration #nemmad #kylling #hurtigmad #madplan #onepotmeal
FREDAGSKAGE: Rabarbercrumble 🌸
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Syrlige, søde rabarber. Pakket ind i sprød, lun crumble. Og med 3-4 scoop is …uh, eller lige en omgang cremefraiche rørt med vanilje 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
35 minutter, så kan du dykke ned i herligheden 🥄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det var planen herfra. Den helt store ske, et lunt hjørne på terrassen og en god podcast i ørene. Meeen med udsolgte rabarber og dem i haven, der kun lige kigger op over jorden, så må planen nok justeres ..til en lørdagscrumble, når jeg har været på jagt 😄

Har du til gengæld rabarber på lager, så nap opskriften ovre på bloggen nu (eller smid en 😋, så sender jeg dig det direkte link til rabarbercrumblen ☺️)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
God weekend ☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#fredagskage #kageinspiration #rabarber #bagetid #crumblecake #rabarbercrumble #fredagsfeeling 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Ingen bagning.⁠ Ingen baks.⁠ ⁠ Okay, du skal Ingen bagning.⁠
Ingen baks.⁠
⁠
Okay, du skal lige have gang i 3 skåle og en mellemvask af piskeris til håndmixeren.⁠
⁠
Men altså..⁠
⁠
Næsten ingen baks 😄⁠
⁠
Det er bare “riiitch”, at hive posen til chokolade-påskeæggene op, kaste dem på toppen og håbe på gæsterne ikke spiser hele molevitten af den her..⁠
⁠
Cheesecake med citron - og små påskeæg.⁠
⁠
Den er nemlig også god dagen efter 😋⁠
⁠
Nap opskriften til påskeferien ovre bloggen (smid en 👋, hvis du lige skal have det direkte link) 
⁠
Og husk: i aften kl. 21.00 lukker dørene (og tilbuddet) for Foodstyling Masterclass, så skal du med, så er det oppe over ⏰☺️ Klik på link i bio ⁠
⁠

#cheesecake #kageinspiration #påskekage #bagetid #sødesager #påskeæg #kage 
⁠
⁠
Chokoladekage? Banankage? Bananbrød? Den er lidt Chokoladekage? Banankage? Bananbrød? Den er lidt af den hele. En hybrid. Lad os sige banan-chokoladekage 😀

Svampet, saftig og spækket med chokolade.

Og opskriften er nem; ingen fedteri med piskning af smør og sukker (som altid flyver rundt i hele køkkenet). Det er næsten bare at få fyldt kanden med kaffe og råbe weekend 😊

Og sådan en kunne jeg snildt bruge en halv af på et madbillede for år siden 👀.

Lækker kage, frem med kameraet. Flytte rundt. Tage billeder fra 1, 2, 3, ..7 vinkler. Ny opstilling. Justere kameraet. Om igen. Og igen.

…3 timer, 274 billeder, køkkenet var k-a-o-s og ud af de 274 billeder .. well, der var det måske 3 billeder, som sad i skabet. Eller de lignede egentlig ikke helt de billeder, som jeg havde håbet på. 

Foodstyling endte oftest i halve dage med frustration over ikke, at kunne være kreativ og finde på en smart foodstyling på kommando 🤦‍♀️

Måske har du også prøvet det her med winge den? Prøve dig frem. Eller tro på, at du burde finde på en smart foodstyling på kommando? 

Problemet er bare, at det er virkelig svært. Og det betyder altså ikke, at du er håbløs til foodstyling (det bildte jeg mig selv ind i alt for lang tid). 

I stedet skal du bruge 5 minutter på planlægning. 

For det at være forberedt er det halve af et godt madbillede ✨ 

👉 At vide hvilken baggrund, som du skal bruge. Hvilket props. Komposition. Vinkel, der er bedst. Hvor lyset skal ramme. Hvordan du vil indstille dit kamera. Hvor du skal bruge dit billede og til hvem - alt så du ved præcis, hvilke værktøjer og konkrete metoder, du skal bruge for at komme derhen.

Og sammen med et specifikt workflow, så bliver billederne bliver markant bedre (og du kan fotografere langt hurtigere 🙌 ).

Det kan du nemt lære - lige nu kan du springe med på Foodstyling Masterclass til forårspris (+5 sprøde bonusser). Mit step-by-step online kursus, hvor du lærer at at planlægge, opbygge, style, fotografere og redigere gode madbilleder med enkle metoder og teknikker 📸😀⁠
⁠⁠
Vi er hele vejen rundt, så du ikke skal gætte, håbe på det bedste og tro på du bare ikke har ‘det’. ⁠⁠
⁠⁠
Det har du 💪⁠

Kom med og krudt op for dine madbilleder. Klik på link i bio
Saftig, blød krumme. Krydret tomatsauce. Fedtet o Saftig, blød krumme. Krydret tomatsauce. Fedtet ost. Og et hint af oregano og salt. 

Pizzasnurrer! 

Eller det er faktisk lyv.

Vi er mere ude i en jaa…hip pizza-svirvel 😄

Geniale både på madpakken og som lækre madbrød 😋

Både med den helt nemme tomatsauce og lige din favorit ost eller varierer med en af dem her:

👉 Pesto 
👉 hvidløgs- eller kryddersmør
👉 flødeost med smag 

Nap opskriften ovre på louiogbearnaisen.dk (link i bio), dobbelt op og frys ned - så er madpakken klaret helt ind i april ☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#madpakke #madpakkeinspiration #madtilbørn #pizzasnegle #pizzasnurrer #frokosttid #børnikøkkenet #mellemmåltid #madfotograf #bagetid #lunchideas #foodblogfeed #foodphotographyandstyling
Nemme og lækre æggemuffins fyldt med skinke, kar Nemme og lækre æggemuffins fyldt med skinke, kartofler og spinat 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Lige hevet på brunchbordet, måske til påske? Eller bare som nem, mættende snack på madpakken - de er ret geniale.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og endnu bedre, så kan de varieres i det uendelige 😃
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nap listen med de 7 ekstra ideer til fyld og den spritnye opskrift på de forrygende gode æggemuffins ovre på bloggen nu (link i bio og story)☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#æg #æggemuffins #æggekage #brunchideas #morgenmadsinspiration #madpakke #madinspiration #sundmad #proteinrecipes #madfotograf #brunchbuffet #børnikøkkenet #lunchboxideas #frittata #eggmuffins #foodblogfeed #foodphotographyandstyling 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvad siger du til et stykke (eller 3) lige til at Hvad siger du til et stykke (eller 3) lige til at starte ugen på? 😋🫖🍋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#citronkage #bageglæde #kagetid #kageinspiration #madfotograf #mandagsinspo #foodstylish #lemoncake #foodblogfeed #droolclub 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Privacy Manager
Cookie-og privatlivspolitik

Copyright © 2022 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework