Et helt nyt sprødt år! Jeg har brugte 3 timer forleden på at google whiteboardtavler. Yes, 3 timer! Hvem havde troet der var så mange at vælge imellem – det er jo en hel videnskab, at købe en hvid tavle..
Jeg var SÅ tæt på, at bestille et monster af en tavle; 4 sider, som kunne foldes ud, hjul – hele molevitten. Årh, den var smækker lækker. Hvis man kan sige det om en tavle.
Men altså, det er bare lidt koldt, at stå og kradse planer på tavlen ude i haven i de her måneder. Host, ja, tavlen var ret stor..
Så jeg “nøjes” med 2 enkle whiteboardtavler, som netop i dag er landet i min forhave. Klar til planer for 2016, klar til mål og muligheder. Alting er bare bedre på en stor tavle!
Og planer og mål er lige præcis, hvad det skal handle om idag. Egentlig er det vist mest anset, at dele de lidt mere bløde værdier i forhold til mål for det nye år. Du ved, mere tid til familien, mere sund mad, mere fritid, mere asen og masen på et løbebånd..
Jaa, dem kan jeg ikke flotte mig med. Gid jeg kunne. Men så kryber realisten frem fra mit indre og ret hurtige er vi enige om, at de planer aldrig kommer til at ske i mit tilfælde.
Frem med whiteboards. Frem med post-its. Frem med den store kop kaffe. Så er jeg i mit rette element, så er det realisten og jeg kan blive enige om mål og planer for 2016.
Og dem er der nok af. Skal vi blot sige, at min realist svigter lidt, når vi kommer til den her slags planer – så er mulighederne uendelige. Der er dobbelt op på timer i døgnet og ingen hårudtrækkende udfordringer undervejs.
Alt er muligt!
Rart, ikke ;)
Skal vi se på sagen? Jeg tænker, at dele lidt af de mål, som omhandler louiogbearnaisen.dk her i 2016.
Louiogbearnaisen.dk | 2016
Mad, meget mere mad. Fra sundt til syndigt. Og køkkenguides. Tips og tricks. Blandet med ord, billeder og alt det, som du kender herfra. Jeg forsætter, hvor jeg slap i 2015 og regner med 2016 bliver et mægtig lækkert, mundvandsløbende år. Der er i hvert fald både nem aftensmad, madpakker til voksne, fredagskager, lørdagsdrinks og meget mere planlagt til bloggen. Lutter gode sager, hvis jeg selv skal sige det :)
Foodstylingkursus | Forår 2016
Madfotografering og foodstyling for badass bloggere, mad-entreprenører og visuelle kommunikatører
Hvis du vil få flere læsere og samarbejdsaftaler til din madblog, sælge flere fødevareprodukter eller måske arbejde med visuel kommunikation inden for fødevarer– altså kort sagt tjene flere penge på din passion, så er løsningen madfotografering og foodstyling!
Et billede siger mere en tusinde ord og hvis du skal skille dig ud, så skal det ske visuelt.
Vil du lære hvordan du fotograferer og foodstyler mad professionelt?
Her i foråret 2016 åbner jeg dørene i en begrænset periode til mit foodstylingkursus, som er et step-by-step program, som viser dig hvordan du opbygger, styler, fotograferer og redigerer madbilleder som en pro!
I det her kursus viser jeg dig præcis, hvordan du selv tager professionelle billeder i din egen stue og giver dig al min viden, tips og tricks. Du kommer bag kulisserne på alt – fra basis kamerateknik, til storytelling, rekvisitter og de hemmelige foodstylist-tricks.
Lækre billeder er dit stærkeste våben til, at blive set – om det så er til nye samarbejdsaftaler, flere læsere, konsulentopgaver, produktsalg eller et nyt job! Lær at tage professionelle, mundvandsløbende billeder, som du kan sælge på igen og igen. Og igen!
Du kan allerede nu snuppe 7 tricks til dine madfotos og lære de 3 dødssynder du aldrig må gøre igen – nap den gratis guide her.
Mad workshops | sommer 2016
Hvad siger du til en Baking Bootcamp? Eller måske et par timer, hvor du lærer alt om sammensætning af en lækker salat? Bager de bedste cookies? Hvordan du får brugt resterne i dit køleskab eller sylter alle sommerens lækre sager til efteråret? Eller hvad du har brug for i køkkenet og køleskabet når du flytter hjemmefra?
Blogkursus | efterår/vinter 2016
Vil du lære hvordan du skaber en profitabel blog – tager din passion fra hobby til det næste niveau? Jeg får rigtig mange mails hver eneste uge med spørgsmål til blogmediet og et som går igen og igen er hemmeligheden bag en populær blog.
Du må ikke sige det her til nogen, vel? Men der faktisk ikke nogen hemmelighed, der er ingen mystik. Du kan også få mange læsere. Du kan også få din blog til at se professionel og lækker ud. Du kan også tjene penge på din blog.
Jeg har været i bloggamet i 6 år. Faktisk 10 år, hvis vi tæller de blogs med, som jeg skrev på før louiogbearnaisen.dk. Jeg har været igennem det meste, testet, prøvet en del af. Nogle bloggere får over-night succes. Jep, det findes faktisk. For 1 ud af 100.000. Jeg var ikke en af dem. Mit gæt er, at det er du nok heller ikke. “Pray and hope”-strategien. Well, den dur hellere ikke hvis du vil tage din blog til det næste niveau.
Så hvad virker? Jeg samler al min erfaring og de strategier som jeg har testet gennem de sidste 6 år i et kursus til dig. Et kursus uden fup og fidus eller pray and hope.
Phew, det var et udsnit af mine mål og planer, som ligger på tegnebrættet. Whiteboardet. Du kan godt se, at jeg kunne bruge den der 4 fløjet tavle, ikke? ;)
Naah, men som sagt, vi er i den spæde opstart på året og inden jeg giver mig i kast med de planlagte projekter tilspørger jeg dig! Meget formelt, jep. Men det er det er nu også ret vigtig for mig, at få din mening på sagerne!
Er der noget, som DU kunne bruge mellem de ovennævnte?
Det vil jo være en smule fjollet, at jeg er den eneste som er brandvarm på en baking bootcamp eller blogklub Det bliver lidt kedeligt så.
Lidt som, at komme til en forelæsning mandag morgen kl. 8.00 og du så er den eneste, sammen med forelæseren, i et auditorie med plads til 250 mennesker. Been there, done that.
Og til dig, der bare tænker; “Nu stopper hun altså med alt det online pjat, jeg vil bare have gratis opskrifter!”
Bare rolig. Du kommer til at vade i dem her på louiogbearnaisen.dk. Sammen med, hvad en ganske almindelig madblog nu engang har på tapetet.
Vi skal jo spise! Det handler om mad.
Jeg synes blogkurset lyder meget spændende! Jeg er vel næsten for gammel til at få succes på n profitabel måde med en blog indenfor et realistisk tidspunkt (bliver 24 til juni), men jeg kan rigtig godt lide at blogge og jeg tænker det kunne være dejligt at vide, hvordan man bl.a. holder motivationen, om man kan lave en lækker blog kun med en telefon, tips og tricks til apps, der kan hjælpe når det kommer til blogging fra bloggerens synspunkt, hvis man bliver sponsoreret, hvad man så skal være opmærksom på osv.
Så det synes jeg klart ud skal holde! :D
Hej Simone
Årh, det er jeg glad for at høre :)
Overhovedet ikke! Kurset vil netop blive målrettet til, at det ikke skal tage 6 år (ligesom for mig), at kunne få en profitabel blog. Selvfølgelig vil det aldrig ske over natten, men det er slet ikke urealistisk – og hey, du er ung :) Tak, fedt med nogle indspark til indhold, det er hermed noteret.
Jeg vil med til det hele:))!!!
Jeg vil super gerne på foto workshop :D Har du planlagt nogle datoer?
Hej Maria
Yea, fedt :D
Den præcise dato for kurset er endnu ikke fastlagt, men det bliver omkring marts.
Jeg vil så gerne på en baking bootcamp! Så hold du endelig det 😁👏🏻💃🏻