Lad os snuppe et spekulationsindlæg i dag. De kommer med jævne mellemrum herinde, når mine tanker kører i ekstra højt gear på et emne :) Og lige fortiden er det selvfølgelig madfotos. Faktisk ikke kun lige for tiden, sådan en god del af min arbejdstid og her på bloggen kredser de små grå om madfotos, foodstyling og madfotografering.
Så jeg tænker vi tager en snak om sagen i dag, et af livets helt store spørgsmål. I hvert fald i mit liv – og det som alle andre fødevarevirksomheder, madkommunikatører, forlag også burde gå rundt med;
Hvad er et godt madfoto?
Sådan de sidste 2 år har jeg for alvor fået trykket på kameraknappen og fået skudt tusindevis af billeder. Af mad. Og jeg elsker det. At finde det perfekte lys på dagen, finde på en historie om maden og bygge scenen op. Skabe en stemning, en fortælling. Gå fuldstændig ind i min egen verden og bare lege med maden. Være kreativ. Jeg kan ikke få nok.
Og det kan resten af verden heller ikke, virker det til. Magasiner, kogebøger, blogs, websites, emballage, reklamer, sociale medier – overalt er der billeder af mad. Det sælger mere end bar hud. Vi bliver lokket. Og det er ren slaraffenland for de sultne typer (inklusiv undertegnet her!).
Jeg spiser og køber med øjnene – og læser opskriften eller prisen bagefter..
Med hvad er det ved et madfoto som frister mig? Og hvornår glider det i ét med mængden?
Madbilleder udvikler sig hele tiden, ligesom alt andet. Der er tendenser og de bliver særlige tydelige kogeboghylden bliver bladret igennem. Der er ret langt fra hvordan retterne så ud i de husomdelte kogebøger fra Karolines Køkken i 80’erne til opskrifter i damebladene idag! Gudskelov for det, da.
Jep, prøv lige at hiv sådan en kogebog fra den tid af – jeg tvivler på madbillederne havde virket ligeså mundvandsløbende i dag.
Eller havde de?
Sidste år læste jeg om en ret interessant modreaktion på hele det her madshow med pæne billeder. Madbilleder skulle være ægte – straight fra tallerkenen, som på en helt almindelig tirsdag ved spisebordet. Altså “virkelighed” vs. “styling”.
Well.. Jeg forstår tanken og jeg havde den faktisk selv da jeg startede louiogbearnaisen.dk. Maden skulle se “rigtig” ud. Og i dag kan jeg ikke lade være med at tænke, at det var helt utrolig naivt. Især også fordi mine tæer krymper sig, når jeg finder mine gamle billeder.
Der er bare ingen mave, som rumler. I hvert fald ikke her hos mig. Men måske hos andre?
Når jeg tænker på foodstyling 24-7. Kigger på billeder, tænker billeder, tager billeder. Tænker mad, regi, farver, opbygning, så kan jeg ikke undgå at (over-)spekulere over hele “showet”.
Jeg stræber, som alle andre i branchen, efter det perfekte madfoto. Sådan skal det nu allerhelst være for, at man kan udvikle sig.
Men hvornår er du i mål? Hvornår har du taget det gode madfoto? Og bliver du blind for, hvad tendenserne dikterer? Handler det i virkeligheden kun om selve maden, ikke om fototeknikken og stylingen?
Ret hurtig kan jeg ende op med og have hovedet fuldt af, at “sådan skal et billede se ud”.
Men skal det det?
Hvordan ser det perfekte madbillede egentligt ud?
Det lyder umiddelbart, som en ret nemt spørgsmål.
Det skal jo bare se lækkert ud.
Men hvornår er er madfoto lækkert, hvad skal der til?
Efter en hurtig rundspørge, så har jeg formået at få vidt forskellige svar. Det er ikke så simpelt, det afhænger fuldstændig af hvilken kontekst billedet bruges i og vigtigt af alt, hvem som ser madbilledet.
Altså det kedelige svar; smag og behag.
Den havde vi nok alle gættet.
Madfotografering er ingen “eksakt videnskab”– der findes ingen entydige svar eller sandheder på hvad et godt madbillede er. Jo, der er selvfølgelig de generelle regler for billeder. Design, komposition, farver, lys. Det er essentielt i et godt madfoto. Men skræller vi lige alt det væk for et øjeblik, så handler det om hvem der ser.
Det handler om kommunikation. Visuel kommunikation.
Hvad kommunikerer billedet? Hvad fortæller det? Hvordan påvirker det os? Kryber ned i vores rumlende mave eller sultne sind.
For at kommunikere med din målgruppe ved hjælp af det visuelle medie, madbilledet, så er du nødt til at forstå, hvad du vil fortælle med dit billede, og hvorfor du overhovedet tager netop det billede.
Dengang jeg begyndte at spørge mig selv om det, inden jeg trykkede på knappen på mit kamera, der skete der noget. Jeg begyndte at fotografere og foodstyle på en ny måde. Knips efter knips blev mine billeder bedre. Det handler ikke om “sådan skal et madbillede se ud”, men i stedet om kommunikation, ikke kun formidling.
Men der er en anden faktor, udover kommunikation. Kommunikation er vigtig, essentiel i madfotografering – selv et billede direkte fra tallerkenen, som vi talte om før, kommunikerer på sin måde. Om jeg så er enig eller ej ;)
Men i mit hoved er der faktisk en faktor, som er endnu vigtigere for det gode madbillede.
Okay, 4 faktorer så..
Personlighed. Stil. Kreativitet. Nysgerrighed.
Det gode madbillede er et billede, som fanger mit øje. Ikke kun min mave. Come on, en lækker fotograferet klassisk burger får alle maver til at larme. Højlydt. Og en svampet, blød chokoladekage . Yes, please!
Men madbilleder, som lige har det ekstra – det er fedt. For mig og mine sultne øjne.
Hvad er det gode madbillede for dig?
Og hvordan kan du selv skabe et godt madbillede præcis efter din smag og til din målgruppe. Måske er du til “lige fra gryden”-fotoet. Det er ret nemt. Hiv mobilen frem og knips.
Du tager virkelig de fineste billeder :-) Spændende at følge med!
Tusinde tak, Stinna :)