• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

En madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Fotografering
  • Om
  • Annoncering
  • Webshop
  • App
  • Kontakt

Fyldt baguette sandwich med krydret salami-fyld

fyldt baguette - sandwich - madpakke - opskrift

Sidste uge var lange arbejdsdage med både nye projekter og helt almindelige opgaver. En god, spændende blanding, men alligevel var jeg ret ramt da weekenden kom før jeg egentlig opdagede vi var nået så langt.

Så da jeg landede med kaffe i koppen og fredagskage foran snudeskaftet, fødderne plantet i de ekstra tykke sokker, der røg planerne om Food Festival senere på fredagen sig et stykke.
Der er Food Festival i Aarhus lige nu, et tilløbsstykke uden lige og helt sikkert et besøg værd. Men i fredags vandt fredagskagen over Food Festival, menneskemængder og mudder til knæene for mit vedkommende.
Hey, jeg fik forresten gnasket blommetærte, de danske blommer er forrygende lige nu – jeg kører det ene kilo ned efter det andet ovenpå min morgenmad.

Også i morges, inden jeg tog hul på en knap så pakket uge. Jeg har i al fald ikke noget svensk filmhold i nakken, ligesom sidste uge, så det i sig selv gør alting lidt mere fredeligt.
Der er god tid til kaffepauser, hængepartier og lækre frokoster.

BONUS: Kom opskriften på din madplan – hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op

Well, der er gået lidt madpakke-cirkus i bloggen, det er vi enige om. Men eftersom jeg ikke selv har madpakke med mere, så har jeg åbenbart fundet al den manglende inspiration fra de sidste 20 år, hvor det egentlig var nødvendigt med den madpakke!
Den her fyldte baguette er ekstra genial. Findes der noget værre end sandwichfyld smurt ud omkring hele brødet, fordi den har lidt for meget tid til at hygge sig i tasken inden frokost. Ork, jeg har spist mig gennem et utal af sjaskede sandwich, gravet snask af både fingre, bord og kinder efter sådan en sandwichfætter.

Det er slut nu!

Udhul brødet og smid fyldet indeni.

Og hvor end jeg gerne tog patent på ideen, så er den inspireret…tyvstjået, fra de ultra seje Soccer Moms i USA. Ingen fedtede børnefingre i minivan’en, næ, de er snedige. Jeg er pjattet med dem!

Well, det er selvfølgelig lidt spild at hive brødfyldet ud, men det kan jo bruges til rasp..
Jeg smed det ud. Så er det sagt. Sorry.
Jeg tænker dog, at alle de rester jeg fik brugt i fyldet, opvejer lidt på madspilds-karmaen. For du behøver selvfølgelig ikke gå striks efter det her fyld. Tøm køleskabet. Eller brug en af de her varianter, de vil også være mægtige gode.

Avocado-kikærtespread

Hjemmelavet hønsesalat på græsk yoghurt

Tun/hytteostsalat 

Æggesalat

Laksesalat med rygeost

 

Fyldt baguette sandwich

Print opskrift Pin opskrift
Forb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 10 minutter
Antal: 1 pers.

Ingredienser

  • 1/2 baguette
  • 100 g flødeost, her Buko Rucola Pesto
  • 50 g græsk yoghurt
  • 1 forårsløg, i tynde skiver
  • 1/2 chili, finthakket
  • 1/2 fed hvidløg, finthakket
  • 6 soltørrede tomater, i fine strimler
  • 2 grillede peberfrugter i glas, i fine strimler
  • 8 skiver krydret stærk salami
  • Salt/peber

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienser sammen og rør det til en jævn masse.
  • Smag fyldet til.
  • Udhul baguetten med en kniv - lad. ca. 0,5 cm af brødet ud til kanten være tilbage.
  • Fyld den udhulede baguette med fyldet. Brug evt. en sprøjtepose - det er nemt.
  • Pak baguetten ind i madfilm og læg den i køleskabet min. 1 time før den skal spises.
  • Spis løs - helt uden fedtede fingre.

Find også opskriften i appDownload louiogbearnaisens opskrifts-app
BONUS: Kom opskriften på din madplan – hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op
Previous Post: « Grove bagels – seje og saftige
Next Post: Vegetarisk curry med blomkål, kartofler og kikærter »

Reader Interactions

Comments

  1. Camilla Kirstine

    Hej Louise!
    Elsker dine opskrifter som kan bruges til madpakke! Jeg er netop startet på skole igen efter mange år med kantine og er derfor desperat efter madpakke-opskrifter :)

    Jeg tænkte på hvordan du får udhulet brødet uden at det går i stykker?

    Tusinde tak for en dejlig blog, smuk æstetik og design og ikke mindst formidable opskrifter (som selv JEG kan overskue og få successer ud af ! )

    Kh
    Camilla Kirstine

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Camilla Kirstine

      Tusinde tak for din kommentar, hvor er det dejligt at høre du kan bruge bloggen og opskirfterne :)
      I forhold til det med at udhule, så brugte jeg en skarp grøntsagskniv og skar hullet ned i brødet. Så var det ret nemt, at tage fyldet ud :)

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er ligetil

Start her | Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
guide til fotoudstyr

Gør som over 13.000 andre

Få nye opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.


Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Copyright © 2019 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework

Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Det' så fintLæs mere