• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Foto-guides
  • Om
  • Kurser
  • Kontakt

E-kogebog med grove tærteopskrifter

grov tærte - ebog - tærteopskriftMin e-kogebog er finpudset, færdig og klar til dig – spækket med forrygende tærteopskrifter. Hold nu op, der er mange gode sager på de 87 sider, den endte på og jeg har smagt mig igennem det hele. Flere gange.

Jeg er t-r-æ-t nu. I de sidste par måneder har jeg levet, tænkt, spist tærter. Fotograferet, testet, skrevet. Det har trukket lidt tænder ud, det indrømmer jeg gerne, men jeg er så også dobbelt så stolt af, at kunne servere jer den her e-bog.
For ja, er du vimmer, jeg er både virkelig stolt og spændt på at dele e-kogebogen med jer. Der er kriller i maven, for jeg har haft fingrene i det hele. Lige fra opskriftsudvikling til fotos til grafisk arbejde og webshop.
Det som skulle være et “lille” projekt er blevet meget mere og selvom det har været hårdt arbejde (og min mave lider en smule), så er jeg tilfreds helt ned i min mætte mave, nu jeg ser det endelige resultat online. Den er lige som den skal være og mere til :)

tærte opskrift - e-bog - grov tærte

Så hvad er e-kogebogen for noget?

Du får 20 af mine bedste opskrifter på tærter inddelt i 5 kapitler og vi taler både grove, klassiske, moderne, smarte og ikke mindst uimodståelig, lækre tærter.
Jeg guider dig til den perfekte grove tærtebund med trin-for-trin billeder, giver tips og tricks og hjælper dig til at lave dine egne tærter helt uden en opskrift.

Jo, den er god nok, vi er hele vejen rundt og dine øjne bliver aldrig trætte af læsning på digital skærm, for e-bogen er spækket med billeder til alle herlighederne indmellem.
Du finder ingen svære opskrifter som tager flere dage, eller bare timer, derudover kan alle råvarer og ingredienser selvfølgelig købes i helt almindelige supermarkeder og til enhver pengepung. Vi skal have tærter til hverdag, det skal være nemt og lækkert – også på en tirsdag kl. 17.21. Til gæstemiddagen. Eller den spontane aften, hvor tøserne kommer forbi.

Læs mere om min e-kogebog her >>

tærte opskrift - e-bog - grov tærte

Hvordan kan jeg så se den?

E-kogebogen er lavet i PDF-format, hvilket gør at den kan læse på de fleste enheder, altså computer, tablets, mobiler. Jeg synes selv det er rarest at have min Ipad med i køkkenet, frem for de andre digitale apparater, så jeg har optimeret e-bogen til visning på Ipad og tablets. Du kan se hvordan den ser ud på Ipad her >>

tærte opskrift - e-bog - grov tærte

Phew, jeg skal lige have et par dages pause fra tærter, men så er jeg også helt klar igen. De tærter, de er altså bare min ultimative yndling (og svaghed) i køkkenet og min drøm om en e-bog kun som hyldest til tærter, den er her nu. Det er lidt vildt :)

Jeg håber sådan at opskrifterne og ikke mindst min guide, tips og tricks kan få dig til at forelske dig ligeså meget i tærter, som jeg er. At de kan give dig masser af lækker aftensmad, redde dig fra tørre rugbrødsmadder, trætte rester i køleskabet og give dig inspiration til gæstemad og spontane middage med gode venner.

 

Previous Post: « Surdejsboller med sej krumme
Next Post: Kirsebærtærte »

Reader Interactions

Comments

  1. Stine

    Spændende. Den bliver jeg da nødt til at købe. Ser rigtig godt ud.

    Svar
  2. Helle

    Wauw, har lige købt din bog og hvor er den bare lækker. Glæder mig til at prøve det hele :) godt gået, du er sej!

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Helle

      Tusinde tak, hvor fedt du har købt bogen, det er jeg bare rigtig glad for :D
      Håber du får nogle rigtig lækre tærter lavet :)

  3. Sara

    Ej, hvor sejt :) den skal jeg have!

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Sara

      Tusinde tak, er også blevet rigtig glad for bogen :) Håber også du bliver det :)

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Gør som over 22.000 andre

Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

guide til fotoudstyr

Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

Januars hitliste var.. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Januars hitliste var..
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
✨ Lunere himmelstrøg med Marrokansk salat, tomatsuppe til snuen og Havregrynsbarer i kaffepausen.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
✨ Endnu mere salat med quinoa (for posen er uendelig), den hurtige laks i grøn karry, et smut til Indien med fuld spark til smagsløgene med Tandoori kylling og kæmpehittet pizzapakker.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
✨ Og så for at slutte helt nemt af efter en liiidt lang og sjasket januar, men alligevel helt på toppen: de der Nutella brownies med kun 3 ingredienser.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvad var din favorit i januar? 😀😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#madinspiration #nemaftensmad #madpakke #kagetid
Nutella brownie med 3 ingredienser! 😃 ⠀⠀⠀ Nutella brownie med 3 ingredienser! 😃
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Yup, det bliver ikke meget nemmere! 

Hiv nutella, æg, mel frem. 

Pisk, vend, bag. 

Og på 20 minutter (inkl. opvask), så har du perfekte brownies 👌

Ikke sådan tandklæbende fudgy. Eller chokoladekage-tør. Niks, men lige med den der helt rigtige konsistens, så de forsvinder i en ruf 😋⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Nap opskriften på brownies ovre på bloggen nu (link i bio og story) 🤎 ..og jep, de er også gode med både hakket chokolade eller nødder vendt i ☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#madinspiration #nutellalovers #kage #brownies #nemkage #snack
Den ultimative Tandoori kylling 🍗 Spækket med Den ultimative Tandoori kylling 🍗

Spækket med smag og genialt match til den hurtige salat fra i går 🙌⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Så nem omgang?
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nææ 😉 Du kommer til at bruge 17 minutter foran krydderihylden i supermarkedet. Du ved, lure og lure – det er altid helt umuligt at skelne krydderierne fra hinanden og finde dem, som man skal bruge!
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nå. Hjem med rovet, tømme et helt skab, så der er plads til duftende dåser, glas og breve. Men så er du også helt klar på indisk paaaarty – resten af året! ..du skal jo igennem dit nye arsenal af krydderier 😄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Du kan selvføjelig også nappe den nemme og købe en bøtte færdig tandoori krydderi-mix - næsten ingen løftede øjenbryn herfra ☺️
Uanset hvad du er på, så krudt op for smagsfesten med Tandoori kyllingen her og måske et hjemmebagt naanbrød? Du finder det hele ovre på bloggen (link i bio og story) 🧡
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#aftensmad #aftensmadinspiration #indiskmat #kylling #lækkermad
Vitaminbomben af en salat spækket med gulerødder Vitaminbomben af en salat spækket med gulerødder, rødbede, spinat og forårsløg. Bobbet op med mættende kikærter og quinoa. Mixet med persille og forårsløg. Og så lige en skarp vinaigrette dressing til at samle hele molevitten 👌
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Knas? Giv salaten et drys ristede græskar eller hakkede, saltede mandler.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Endnu mere? Feta er slet heller ikke dumt, det samme med rest grillet kylling i tern, hvis du kaster salaten i madpakken 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#nemaftensmad #madinspiration #salatbowl #saladrecipe #sundmad
Den ene ting, som mangler i din kaffepause ☺️👆
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Havregrynsbarer med chokolade 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nemt, let og lækkert, - og næsten kunne forveksles med en halvsund myslibar. Det er de ikke. Til gengæld er de et hit til kaffepausen her i ugen: Om du bare er dig. Har andre med på arbejdsholdet slash studieholdet eller en familie, som kigger forbi i weekenden.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Skal der ekstra til? Bob dem op med:
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
✨Smeltet chokolade lige smurt på toppen
✨Ekstra knas med hasselnødder, mandler eller valnødder i 
✨ Tørret frugt, hvis du er på det hold .. rosiner, tranebær, abrikoser
✨ Smag af vanilje, revet appensinskal eller et hiv kanel
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Opskriften dur med det hele (find link i bio og i story)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Tag hvem du vil dele en havregrynsbar med i din kaffepause? 😃👇
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#kageinspiration #kaffeogkage #nemmad #snackideas #kage
Træt af kålsalat? Nap den her 👆
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Sprælsk marrokansk-inspireret salat gulerødder, kikærter og quinoa. Lige vendt med en krydret dressing og så er der lækker, mættende salat og tilbehør til aftensmad og madpakken med 💯
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Den helt nemme? pre-revne gulerødder, kikærter på dåse og forkogte quinoa. Så det næsten bare at blande 😁
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
👉 Find salaten ovre på bloggen (link i bio og direkte link i story) 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#nemaftensmad #sundmad #madinspiration #vegetarianrecipes #madpakke
5 aftensmadsretter på under 30 minutter ⏰
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Okay, jeg overvejede 10, for arkivet bugner af hurtige opskrifter. Men du får 5 🖐️ 

De 5 opskrifter, som er ekstra geniale til januar – og februar med. Både på råvarer, nemhed og (fuld blæs på) smag. For lad os bare være ærlige her; der skal altså sparkes lidt ekstra gang i de lunkne smagsløg i de her måneder 😅
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det gør vi her. Både med laks, kylling, oksekød og vegetarisk 👇
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🔥 Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling i parmesansauce 
🔥 Curry med blomkål, kartofler og kikærter⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🔥 Tunesisk-inspireret gryde med kylling og couscous⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🔥 Laks i grøn karry
🔥 Kartoffel- og porresuppe med bacon

Hvilket hold er du på? 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
(Du finder dem alle pakket og klar ovre på bloggens forside nu - link i bio)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#nemaftensmad #madinspiration #hurtigmad #sundmad #30minutemeals
Hurtig snack til madpakken 👆Og om du…
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
👉 napper den helt nemme løsning med en rulle købt pizzadej
👉 krudter op for den klassiske hjemmelavede dej (måske med lidt groft mel)
👉 eller praler med en flerdags surdejsudgave af en dej
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
..det styrer du. Pizzapakkerne dur med hele og klarer både madpakken, snacken til fredagsrødvinen og “bare fordi” på en søndag ☺️🍕
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Find opskriften i min story nu 📲
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#madinspiration #snackideas #nemmad #madpakke #madpakkeinspiration 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Privacy Manager
Cookie-og privatlivspolitik

Copyright © 2023 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework