Jeg når det lige på falderebet; Rigtig godt og lykkebringende nytår til Jer alle!
Jeg håber i er sprunget godt ind i det med alt hvad der, der tilhører af god mad og drikke, samt ikke mindst i formidabelt selskab.
Lang tid siden, hva? Et glædeligt jul nåede jeg heller ikke, det har været helt skørt den sidste halve måned og aldrig har jeg vist boet så meget i osteklokken, som i den her tid. Min slutning af 2014 skal vist bare glemmes, pakkes ned i sidste års bagage og så fuld fart derud af i den nye år.
2015 er endnu ikke helt begyndt for mig endnu. Men mandag. Kl. 10.00. Så starter året sådan rigtig og jeg regner med lige at nappe en lur på et par døgn, blive rask fra min 2 uger lange bihule-sygdom(!) og få børstet det grønne mos, som gror bag mine ører, væk.
Klar, parat til et splinternyt år, som bare venter på at blive fyldt. For første gang nogensinde er det helt tomt – intet studie, intet job, ingenting, kun plads til nye mål, græsgange og planer. Det er lidt surrealitisk. Okay, meget. Og skræmmende oveni. Men samtidig den allerbedst tænkelige måde at starte et år på. Jeg er vist fan.
Men jeg ville egentlig bare lige kigge ind, hilse på og se om bloggen kunne ses for støv. Takke Jer alle for at være ualmindelige rare, fordi I har lyst til at kigge forbi og gøre bloggen levende. Tak!
Det lyder som en kliche. Det er det. Men ikke desto mindre er det skam rigtig; uden Jer var der ikke nogen Loui&bearnaisen og jeg sætter uendeligt meget pris på hvert et besøg, en kommentar, mail og et hej i virkeligheden. Det er altså priviligeret og glæder mig kun til 2015, hvis det bliver ligeså fint som 2014 her på bloggen. Tak.
2014 var både det bedste og det dårligste år for bloggen.
Forstået sådan, at jeg udgav færrest indlæg grundet et latterligt travlt studieår, 2 x boligflytning og 1 x blogflytning og livet som selvstændig. Men de indlæg, som kom ud, blev mere gennemarbejdet, jeg startede projekter på baggrund af bloggen, mødte interessante mennesker, samarbejdspartnere og virksomheder, brugte masser af tid på selv-uddannelse i blogrelaterede ting, fandt for alvor glæden (afhængigheden) ved sociale medier, fik mulighed for at komme ud og rejse og allervigtigst fik styr på kulisserne, forventningerne, planer, drømmene, målene med bloggen. Noget jeg aldrig har taget mig tid til. Eller for den sags skyld rigtig tænkt over.
Jeg er svært glad for status’er. Jeg kunne lave liste op og ned i det her indlæg med drømme og mål for 2015 på det personlige og professionelle plan. Men inden jeg får skrevet mig en ny bachelor, med tanke på længden af det her indlæg allerede, så hopper jeg over og bruger de sidste kræfter i mine krogede fingre, hvor neglene er slidt ned af tastning og bogstaverne begynder at forsvinde på tasteturet. Det er i hvert fald ligefør.
Hav et fantastisk nytår – det må man vist godt ønske indtil på mandag.
Jeg glæder mig til at vende tilbage med masser af sund og syndig mad, kaffe, fredagskage og endnu flere ord (jep, det er muligt, de slipper aldrig op..). Jeg kan mærke det bliver en lækkert mad-år, så hold Jer sultne ;)
Skriv en kommentar: