• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Foto-guides
  • Om
  • Kurser
  • Kontakt

Mørbradgryde med paprika, fløde og bacon (Vikingegryde)

Mørbradgryde med bacon, fløde og paprika er en klar favorit herhjemme, som ofte ender på madplanen. Lav gerne en stor portion mørbradgryde og frys ned til travle dage.

Gå til opskrift Udskriv

 

opskrift-mørbradgryde-bacon-vikingegryde (1)

Hvert år i september samles hele svigerfamilien omkring langbordet og spiser vikingegryde – bedre kendt som mørbradgryde eller paprikagryde.

Og der bliver spist indtil, gryden er tom.

Det er den ret hurtigt. Før jeg første gang sad med ved bordet, havde jeg aldrig smagt eller for den sags skyld hørt om vikingegryde. Ej heller fået serveret sådanne en spandfuld klassisk mørbradgryde med ris, kartoffelmos, pomfritter(dem forstår jeg endnu ikke) og brød.

Well, der gik ikke længe så var jeg overbevist om, hvorfor kæresten havde julelys i øjnene, da vi kørte derud.

Hold nu op, mørbradgryden smagte fuldstændig fantastisk.

Hvilket helt sikkert havde noget at gøre med de par liter ren fløde, som var brugt og mængden af bacon. Ej, den er ikke for sarte sjæle – men det er ren livsglæde samlet i en gryde.

Og jeg trillede hjem. Med knappen åben i buksen og ømt maveskind.

BONUS: Kom opskriften på din madplan – hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op

De sidste par måneder har vi eksperimenteret med at lave verdens bedste mørbradgryde Sortegryde, paprikagryde og ja, vikingegryde…så mange navne for herligheden :)

Den er blevet gennemtestet med både kalkun, svinemørbrad og oksekød. Prøvet forskellige bacon-udgaver, fløde-blandinger, krydderier, champignoner.

Vi har været ude i sund mørbradgryde eller okay, en fedtfattig udgave, hvilket ikke var den store succes. Der var også en italiensk mørbradsgryde indenom efter et tip fra en kollega, og den klassiske mørbradgryde fra Karolines Køkken blev da også prøvet.

Jep, vi har spist virkelig uanstændigt meget mørbradgryde i efteråret ;)

Og nu sidder vores helt egen version i skabet, skulle jeg mene.

Mørbradgryde:

Svinemørbraden vandt overlegent. Piskefløden fik selskab af madlavningsfløde og der kom en håndfuld flere krydderier i, for at give modspil den det fede. Ork, den er virkelig god nu!

Og så er det bare at reservere sofaen – for en omgang “slå mave” er obligatorisk ;)

Hvis der lige kan klemmes en bid mere ned, så skal det da være chocolate chip cookies som afslutning.

Kaffe og en cookie –  det sætter prikken over i’et.

BONUS: Kom opskriften på din madplan – hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op

 

Mørbradgryde 101

  • Jep, du kan sagtens skrue lidt ned for fløde, med lidt mælk eller en lettere udgave af madlavningsfløde
  • Har du ikke en vanskelig mand i huset, der ikke mener hverken løg eller svampe hører hjemme i gryden, så anbefaler jeg at tilsætte det – det er lækkert og giver lige lidt ekstra til mørbradsgryden.
  • Yes, du kan godt erstatte cayennepeber med chili i en snæver vending.
  • Server den med ris eller kartoffelmos – ork, sådan en bagt kartoffelmos er lækkert tilbehør til mørbradgryden.
  • Mørbradgryden kan sagtens laves på forhånd – også dagen før og sættes i køleskabet. Det bliver den næsten kun bedre af.
  • Og lav gerne en stor portion og frys ned til travle dage.

 

Mørbradgryde med paprika, fløde og bacon

Verdens bedste vikingegryde
Print opskrift Pin opskrift
Tilb. tid45 minutter

Ingredienser

  • 1 svinemørbrad, afpudset og skåret i 3x3 cm stykker
  • 250 g bacon
  • 150 g cocktailpølser uden skind
  • 1 l madlavningsfløde 18%
  • 2,5 dl piskefløde
  • 2 terninger svinebouillon
  • 1 dåse tomatpure, ca. 5 spsk
  • 1 tsk karry
  • 1,5 tsk løgpulver
  • 1/2 -1 tsk cayennepeber
  • 2 tsk allround-krydderi
  • 2 tsk smoked paprika
  • 5 tsk paprika
  • Salt/peber
Opskriften fortsætter efter annoncen

Sådan gør du

  • Steg bacon sprød på en pande.
  • Brun svinemørbraden på panden.
  • Kom karry i en gryde og "brænd" det af. Tilsæt tomatpure og svits det 1 min.
  • Tilsæt madlavningsfløde, piskefløde og bouillon.
  • Kom til øvrige krydderier, mørbrad, pølser og bacon i.
  • Kog gryden op og lad den simre ved svag varme i ca. 45 minutter.
  • Smag saucen til.
  • Server med ris.

Noter

Mængden af krydderier kan variere - smag dig frem.
Tilsæt evt. løg og svampe.
Del din mad med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen - det bedste er at se en opskrift blive brugt af dig :-)

opskrift-mørbradgryde-bacon-vikingegryde (1)

Previous Post: « Mit skøreste juleminde; Risalamande i gulvspande!
Next Post: Cream of Tartar på dansk »

Reader Interactions

Comments

  1. Martin Purtoft Olsen

    Hej
    Får gæster i morgen og børnene har bestemt sig for mørbradgryde. Denne skal forsøges …

    Hvor mange personer er denne opskrift beregnet til?

    Vh Martin

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Martin,

      Nu ved jeg ikke, om jeg kommer for sent med mit svar, men det er lidt svært at svare på…det kommer helt an på, hvor meget hver person spiser :-)

      Jeg vil mene, at der er til ca. 4 personer :-)

  2. Michael Larsen

    Et aller sidste spørgsmål :)
    Nu har jeg købt cocktailpølser MED skind ind. Er det nødvendigt at købe nogle uden skind……eller kan jeg beholde dem med skind, hvis jeg bare venter med at putte dem i retten til der er 5 min. tilbage ? (Jeg tænker det er fordi, at skindet springer, at du har valgt uden skind i opskriften ? )
    Mvh.
    Michael

    Svar
  3. Michael Larsen

    Hej Louise,
    Tak for info :) Jeg skal lige høre efter lidt mere info……jeg påtænker at lave denne ret til en herretur, hvor vi er 4 mænd voksne mænd der skal mættes. Er der nok føde i din opskrift el. skal jeg gange den med x1,5 el. x2 ?
    Mvh.
    Michael

    Svar
  4. Michael Larsen

    Det bacon du bruger…. er det i skiver? el. i tern?
    Mvh.
    Michael

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Michael,

      Du kan bruge det, du bedst synes om…personligt synes jeg, det er lækkert med baconskiver klippet i tern og stegt på panden, men du kan også sagtens bruge tern :-)

      Prøv det ad og lad os høre om resultatet.

      God weekend

  5. Karen Bitsch

    Mørbradgrydeopskriften : det er vel en fel, at der står 1 LITER madlavningsfløde. Det skulle vel være 1 deciliter ?

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Karen,

      Nope, den er god nok – der skal 1 Liter fløde i (den er ikke for sarte sjæle den her opskrift) Til gengæld lover jeg dig, at den bliver drøngod ☺️

      Du kan dog sagtens skrue lidt ned for fløden, med lidt mælk eller en lettere udgave af madlavningsfløde, hvis du synes det er for meget.

      Hav en fantastisk dag!

  6. Tony

    smager også godt ,hvis man lige smider en sjat heinz kethup oveni til allersidst :)+ lidt rosmarin,og timian..:) og/eller whiskey,hvis man er til den slags..:)

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Tony,

      Ja, den kan vinkles på alle mulige måder denne opskrift alt efter hvad man er til 😀

      Dejligt at høre, at du kunne bruge opskriften!

  7. Katrine

    Hej

    Jeg vi prøve denne mørbradgryde i morgen, men kan du måske anbefale noget at erstattet allround krydderi med?

    Svar
  8. Kasper Høgh

    Halløjsa :)

    Jeg brugt din opskrift som udgangspunkt, dejlig sammensætning af krydderier som giver en dejlig fyldig smag til retten.
    Jeg brugte dog 2 mørbrad til retten og tilføjede en dåse hakkede tomater og løg samt champignoner, da jeg synes det giver en dejlig smag i en gryde.
    Jeg opløste boullion terningerne i En 1/2 liter kogende vand inden jeg tilføjede dem til retten, og brugte samlet 1l. Fløde, en halv 18% og en halv piske. (Jeg måtte jævne med lidt maizena for at få den konsistens jeg ville have den)
    Det blev en dejlig gryde, tak for det:)

    Jeg er hyppig bruger af din opskrift på Chocolate chip cookies, jeg har prøvet at eksperimentere med andre opskrifter, men det er som du skriver “ Du behøver ikke lede længere”

    De bedste hilsner fra Kasper

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Kasper

      Tak for din kommentar og tips og input til opskriften med mørbradgryden :-)

      Dejligt at høre, at du kan bruge opskrifterne på bloggen.

      Hav en fortsat skøn dag!

  9. Merete Poulsen

    Har lige serveret din fantastiske Vikinggryde for 31 personer. Den blev rost til skyerne, perfekt sammensætning af krydderier . Jeg gangede opskriften op med 8, men måtte konstatere, at jeg havde købt alt for meget fløde, Så bruger man opskriften til et større selskab, så kan man bruge mindre fløde :-)
    Tak for en dejlig madoplevelse

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Merete,

      Tusinde tak for din kommentar og skønt at høre at alle mand kunne lide vikingegryden :-)

      Det er rigtigt at man kan nøjes med mindre fløde, når opskriften ganges op.

      Hav en dejlig dag.

  10. Rie

    Hej, din opskrift ser super lækker ud, den skal prøves. Steger du først bacon, og derefter kødet i fedtet? Du skriver put karry i en gryde, er det ned i det fedt der er tilbage? Eller en anden gryde tilsat fedtstof? Tænker der brænder heftigt på, hvis det kommes i en gryde uden andet i? :-) Mvh Rie

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Rie,

      Tak for dine spørgsmål og interesse i opskriften.

      Ja, jeg steger først bacon på panden og derefter bliver mørbraden brunet på samme pande i det overskydende fedt.

      Karry skal bare lige “brændes af” i en gryde (den gryde, som retten samles i) – der skal ikke fedtstof til. Det skal bare lige have 10 sekunder i gryden for at åbne op for smagen og så tilsætter du tomatpure.

      Giver det mening? Ellers siger du bare til, så skal jeg forsøge at hjælpe på bedste vis :-)

      Hav en dejlig dag.

  11. Manda Rej

    Kan man lave Mørbradgryden dagen før .

    Svar
    • Loui

      Hej Manda,

      Tak for dit spørgsmål.

      Det kan du sagtens, bare du husker at opbevare retten i kølsekabet.

      Server med ris, kartoffelmos eller hvad du nu har lyst til :-)

      Hav en dejlig dag og glædelig jul

    • Peter

      Jeg vil skifte svine bouillon ud med kalve bouillon , da den har mere karakter og styrke.

    • Louiogbearnaisen

      Hej Peter,

      Tak for input – man kan bruge begge dele, alt efter hvad man mest er til :-)

      Hav en skøn dag.

  12. Lorraine

    Hejse, mange tak for en dejlig opskrift! Dette bare en hit hos hos. Kan saucen fryses ned?

    Med venlig hilsen,
    L

    Svar
  13. Pablo

    Madlavningsfløde har en ret høj mængde stivelse, hvorfor den vil virke væsentlig tykkere end hvis med alm fløde som man evt selv jævner! Men for alt i verden nej til mælk!

    Svar
  14. Louise

    Hold da op hvor smager det da bare så mega godt. Synes bare der mangler noget sauce da det er noget tykt

    Svar
  15. Pernille

    Kan retten fryses?

    Svar
  16. Britta Ørskov Dam

    Det lyder som en skøn mørbradgryderet med mere smag og mere af alt det gode ;-) så den skal bestemt prøves, måske allerede i weekenden til mine fødselsdagsgæster :-)
    Nu er “en svinemørbrad” jo et vidt begreb, da de nemt varierer i størrelsen og nemt kan veje både en del under et halvt kilo og også nærme sig et helt ;-) Så jeg vil gerne høre, hvilken mængde kød du cirka plejer at anvende til opskriften :-)
    På forhånd mange tak :-)

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Britta

      Det har du helt ret i. Jeg plejer, at bruge en svinemørbrad på ca. 500 g

  17. Jannie

    Den her opskrift ser virkelig god ud, og min søn har bestilt det til sin fødselsdag på torsdag.
    Vi bliver 7 voksne og 2 børn til spisning, og jeg tænker at gange din opskrift op med 2 – tænker du at der vil være passende mængde mad til at alle bliver mætte?
    Og i det tilfælde er der så noget du ikke vil anbefale at jeg ganger op? tænker på fløde og krydderier?

    Tak.

    Mvh
    Jannie

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Jannie

      Jeg tænker en dobbelt portion vil passe. Men afhængig af sultne mandfolk, så kan det være du skal gange den 2.5 gange for :)
      Og nej, det ganger bare opskriften op. Synes du det bliver for meget fløde, så kan du erstatte noget af det med boullion eller mælk og så evt. jævne saucen lidt.

  18. Mette

    Hejsa.
    Jeg er en flittig bruger af dine herlige opskrifter. Jeg har dog aldrig prøvet mørbradgryden. Da vi skal have retten med på skiferie må jeg hellere lige høre om det kan passe der skal 1 liter fløde i, til en enkelt mørbrand “1 l madlavningsfløde 18%”?
    Mange hilsner Mette

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Mette

      Jep, det er en ret heftig gryde det her :)
      Du kan erstattes noget af fløden med bouillion eller en madlavningsfløde med mindre fedt :)

  19. Mette Roth

    Hej

    Jeg vil lave din mørbradgryde her til aften – den lyder rigtig lækker!
    Bruger du alm. tomatpure eller koncentreret tomatpure (den i de små 70 el. 140 g. dåser)?

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Mette

      Jeg bruger normalt koncentreret tomatpure – den helt almindelige i dåse.
      Kan ikke huske, hvor meget der lige er i, i gram- men ca. 5 spsk.

      Men har også brugt tomatpure på flaske (du ved Beauvais eller hvad man kan få), når jeg ikke lige har haft dåser på lageret og det har også fungeret. Smagen bliver lidt sødere her. Jeg kan personligt bedst lige den lidt skarp i smagen og foretrækker koncentrat, men kæresten bedst kan lide alm. tomatpure, så det er en smagssag :)

  20. Kathrine

    Glæder mig til at lave den til tøsemiddag i aften.. :) Tænker dog jeg prøver den med kartoffelmos i stedet.. Har du prøvet det?
    Hvor lang tid er arbejdstiden ca? Fra du starter til du siger “Værs´go” :)

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Kathrine

      Lyder som en drøn hyggeligt plan :) Nej, jeg har faktisk altid spist det med ris, men kartoffelmos vil være rigtig godt – det kan du sagtens gå med.
      Hmm, jeg skyder på 1 time. Det meste af tiden passer den sig selv.

  21. Jesper Brahe

    Det er den bedste mørbradgryde jeg har smagt. Havde ik Cayennepeber men den var kanon.

    Svar
  22. Nina

    Hej
    Blander du bouillonterningerne op med vand, eller tilsættes de “bare” retten som terninger?

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      De kommer bare i retten som terninger, så opløser de sig selv mens retten simrer :)

  23. Cecilie

    Super lækkert. Her hjemme har vi putter løg, champignon og gulerødder i, det kan godt anbefales

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Lækkert – champignon er jeg også vild med deri :)

  24. Mette Andersen

    Uh den opskrift får mundvandet til at løbe :-) To spørgsmål: hvad bruger du af bacon, bacon i tern eller sliced? All-around krydderi, er det den fra Knorr? På forhånd tak :-)

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Jeg bruger bacon sliced og skærer det i mindre stykker. Nej, det er fra Santa Maria, det som jeg bruger – sådan en af de store krydderi-beholdere.
      God weekend :)

  25. rasmus

    Lige en ret for mig og mine piger. Det skal prøves. Men en liter madlavningsfløde alligevel, er det ikke lidt rigeligt

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Er sikker på den bliver et hit :) Fløden koger ret meget ind, så for at der er sauce nok taler vi 1 liter. Men halvdelen kan godt erstattes af fond.

  26. Anne-Marie

    Du er ret tæt på den originale, men jeg kan godt forstå du har lettet den noget. Du kan se originalopskriften inde på vores side. Du kan søge på viking så kommer den.

    Kh.
    Anne-Marie

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Tror hellere ikke der er mange måder at lave den på ;) – men god det er den og en vaske ægte familieklassiker :)

    • Hans-Henrik

      Vrøvl: Denne mørbradgryde er uden smør, mel, mælk, whiskey og andre variationer på krydderihylden og ligger sig ikke tilnærmelsesvis op af jeres “originale” Ydermere har denne udgave korrekt tilført to hovedingredienser til forskel, cocktailpølser og bacon hvor sidstnævnte er livsnødvendig 😜

  27. Stina L.

    Nam, bliver helt sulten. Den skal helt sikkert afprøves herhjemme. Er sikker på at den vil være et hit hos mine tre drenge og min mand (og mig selv selvfølgelig ☺)

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Stina

      Det tror jeg bestemt også den gør – det er virkelig en gennemført herre-ret (som vi damer også sagtens kan være med på) ;)

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Gør som over 22.000 andre

Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

guide til fotoudstyr

Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

Alt godt i én pande med kylling. 30 minutter. Og Alt godt i én pande med kylling. 30 minutter. Og der er serveret. Genial aftensmad til de der dage, hvor det skal være nemt ☺️☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og den her sag med kylling og kartofler i spinat/parmesansauce er en alt-i-en-favorit, som bare storhitter på bloggen.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Har du prøvet den? 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvis ikke, så sus over på bloggen (link i bio) og kast den på næste uges madplan 📋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#aftensmad #madinspiration #nemmad #kylling #hurtigmad #madplan #onepotmeal
FREDAGSKAGE: Rabarbercrumble 🌸
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Syrlige, søde rabarber. Pakket ind i sprød, lun crumble. Og med 3-4 scoop is …uh, eller lige en omgang cremefraiche rørt med vanilje 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
35 minutter, så kan du dykke ned i herligheden 🥄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det var planen herfra. Den helt store ske, et lunt hjørne på terrassen og en god podcast i ørene. Meeen med udsolgte rabarber og dem i haven, der kun lige kigger op over jorden, så må planen nok justeres ..til en lørdagscrumble, når jeg har været på jagt 😄

Har du til gengæld rabarber på lager, så nap opskriften ovre på bloggen nu (eller smid en 😋, så sender jeg dig det direkte link til rabarbercrumblen ☺️)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
God weekend ☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#fredagskage #kageinspiration #rabarber #bagetid #crumblecake #rabarbercrumble #fredagsfeeling 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Ingen bagning.⁠ Ingen baks.⁠ ⁠ Okay, du skal Ingen bagning.⁠
Ingen baks.⁠
⁠
Okay, du skal lige have gang i 3 skåle og en mellemvask af piskeris til håndmixeren.⁠
⁠
Men altså..⁠
⁠
Næsten ingen baks 😄⁠
⁠
Det er bare “riiitch”, at hive posen til chokolade-påskeæggene op, kaste dem på toppen og håbe på gæsterne ikke spiser hele molevitten af den her..⁠
⁠
Cheesecake med citron - og små påskeæg.⁠
⁠
Den er nemlig også god dagen efter 😋⁠
⁠
Nap opskriften til påskeferien ovre bloggen (smid en 👋, hvis du lige skal have det direkte link) 
⁠
Og husk: i aften kl. 21.00 lukker dørene (og tilbuddet) for Foodstyling Masterclass, så skal du med, så er det oppe over ⏰☺️ Klik på link i bio ⁠
⁠

#cheesecake #kageinspiration #påskekage #bagetid #sødesager #påskeæg #kage 
⁠
⁠
Chokoladekage? Banankage? Bananbrød? Den er lidt Chokoladekage? Banankage? Bananbrød? Den er lidt af den hele. En hybrid. Lad os sige banan-chokoladekage 😀

Svampet, saftig og spækket med chokolade.

Og opskriften er nem; ingen fedteri med piskning af smør og sukker (som altid flyver rundt i hele køkkenet). Det er næsten bare at få fyldt kanden med kaffe og råbe weekend 😊

Og sådan en kunne jeg snildt bruge en halv af på et madbillede for år siden 👀.

Lækker kage, frem med kameraet. Flytte rundt. Tage billeder fra 1, 2, 3, ..7 vinkler. Ny opstilling. Justere kameraet. Om igen. Og igen.

…3 timer, 274 billeder, køkkenet var k-a-o-s og ud af de 274 billeder .. well, der var det måske 3 billeder, som sad i skabet. Eller de lignede egentlig ikke helt de billeder, som jeg havde håbet på. 

Foodstyling endte oftest i halve dage med frustration over ikke, at kunne være kreativ og finde på en smart foodstyling på kommando 🤦‍♀️

Måske har du også prøvet det her med winge den? Prøve dig frem. Eller tro på, at du burde finde på en smart foodstyling på kommando? 

Problemet er bare, at det er virkelig svært. Og det betyder altså ikke, at du er håbløs til foodstyling (det bildte jeg mig selv ind i alt for lang tid). 

I stedet skal du bruge 5 minutter på planlægning. 

For det at være forberedt er det halve af et godt madbillede ✨ 

👉 At vide hvilken baggrund, som du skal bruge. Hvilket props. Komposition. Vinkel, der er bedst. Hvor lyset skal ramme. Hvordan du vil indstille dit kamera. Hvor du skal bruge dit billede og til hvem - alt så du ved præcis, hvilke værktøjer og konkrete metoder, du skal bruge for at komme derhen.

Og sammen med et specifikt workflow, så bliver billederne bliver markant bedre (og du kan fotografere langt hurtigere 🙌 ).

Det kan du nemt lære - lige nu kan du springe med på Foodstyling Masterclass til forårspris (+5 sprøde bonusser). Mit step-by-step online kursus, hvor du lærer at at planlægge, opbygge, style, fotografere og redigere gode madbilleder med enkle metoder og teknikker 📸😀⁠
⁠⁠
Vi er hele vejen rundt, så du ikke skal gætte, håbe på det bedste og tro på du bare ikke har ‘det’. ⁠⁠
⁠⁠
Det har du 💪⁠

Kom med og krudt op for dine madbilleder. Klik på link i bio
Saftig, blød krumme. Krydret tomatsauce. Fedtet o Saftig, blød krumme. Krydret tomatsauce. Fedtet ost. Og et hint af oregano og salt. 

Pizzasnurrer! 

Eller det er faktisk lyv.

Vi er mere ude i en jaa…hip pizza-svirvel 😄

Geniale både på madpakken og som lækre madbrød 😋

Både med den helt nemme tomatsauce og lige din favorit ost eller varierer med en af dem her:

👉 Pesto 
👉 hvidløgs- eller kryddersmør
👉 flødeost med smag 

Nap opskriften ovre på louiogbearnaisen.dk (link i bio), dobbelt op og frys ned - så er madpakken klaret helt ind i april ☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#madpakke #madpakkeinspiration #madtilbørn #pizzasnegle #pizzasnurrer #frokosttid #børnikøkkenet #mellemmåltid #madfotograf #bagetid #lunchideas #foodblogfeed #foodphotographyandstyling
Nemme og lækre æggemuffins fyldt med skinke, kar Nemme og lækre æggemuffins fyldt med skinke, kartofler og spinat 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Lige hevet på brunchbordet, måske til påske? Eller bare som nem, mættende snack på madpakken - de er ret geniale.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og endnu bedre, så kan de varieres i det uendelige 😃
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nap listen med de 7 ekstra ideer til fyld og den spritnye opskrift på de forrygende gode æggemuffins ovre på bloggen nu (link i bio og story)☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#æg #æggemuffins #æggekage #brunchideas #morgenmadsinspiration #madpakke #madinspiration #sundmad #proteinrecipes #madfotograf #brunchbuffet #børnikøkkenet #lunchboxideas #frittata #eggmuffins #foodblogfeed #foodphotographyandstyling 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvad siger du til et stykke (eller 3) lige til at Hvad siger du til et stykke (eller 3) lige til at starte ugen på? 😋🫖🍋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#citronkage #bageglæde #kagetid #kageinspiration #madfotograf #mandagsinspo #foodstylish #lemoncake #foodblogfeed #droolclub 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Grønt tilbehør til aftensmaden? 👀 Find det h Grønt tilbehør til aftensmaden? 👀

Find det hele eller halve blomkålshoved nede i grøntsagsskuffen. 

Skær ud i skiver. 

Ind i ovnen. 

Bag 25 minutter. 

Top med grøn pesto og pinjekerner. 

(..saltede mandler er også et hit, hvis du ikke lige her pinjekerner på lager og hey, det samme er et gavmildt drys revet ost på toppen inden bagning 😋)

Og du har lækre, nemme (og top hippe) blomkålssteaks, der dur til det meste 😃🙌

#blomkål #tilbehør #nemaftensmad #vegetarianrecipes #vegetarmad #sundmad #madfotograf #madinspiration #söndagsmiddag #madfotografering #cauliflowerrecipes #cauliflowersteak #madspild #buzzfeedfood #onmytabletoday #foodblogfeed #foodstylingandphotography
Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Privacy Manager
Cookie-og privatlivspolitik

Copyright © 2022 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework