• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Foto-guides
  • Om
  • Webshop
  • App
  • Kontakt

Sprød rosenkålsalat med bacon, parmesan og appelsindressing

Opskrift Rosenkålsalat med bacon og appelsindressing - Louiogbearnaisen - nemme opskrifter (1)

December nærmer sig med hastige skridt og det er ved, at være den tid på året hvor rødkålet får sin storhedstid. Et eller andet grønt skal der jo være til alle julens retter, ikke ;)
Meen i år stemmer jeg for, at rødkålet ikke får al opmærksomheden – der skal variation i tilbehøret og jeg har et mægtig godt bud. Vi bliver i kålverdenen. Selvfølgelig. Det er jo den årstid. Rosenkål! Min svaghed den her vinter – for den er virkelig god. Og overset.

Lidt en strid bandit, det kan vi god blive enige om. Men helt fintsnittet, i selskab med bacon, parmesan, lækre nødder og sød appelsin, så viser den sit værd. Haps, det er altså en salat som går særdeles godt til langt de fleste juleretter.

Opskrift Rosenkålsalat med bacon og appelsindressing - Louiogbearnaisen - nemme opskrifter (1)

Så ville jeg jo normalt lige smide en historie om, at jeg skal have den i aften til xxx… Det skal jeg ikke, for den er allerede spist.
I stedet skal jeg have god, oldschool rejecocktail! Ikke noget med fancy salat eller opgraderet dressing. Nææh, iceberg, vinteragurker(!) og helt klassisk, som vi kender den, fuldfed dressing. Jeg glæder mig noget så ustyrlig meget :)

BONUS: Kom opskriften på din madplan – hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op

Men inden da, så skal de første julekort afleveres på posthuset – yeah, hvor er det fedt med så fin en modtagelse, tusinde tusinde tak til Jer :)
Og så råber en smule blogarbejde, lang hunde-tur i blæsevejr og kaffeaftale også på mig. Slet ikke et dårlig bud på en lørdag.

Håber I alle får en lækker en af slagsen :)

Psst…har du ikke set mine julekort på webshoppen endnu, så find dem her: Loui&bearnaisens Julekort med opskrifter

Opskrift Rosenkålsalat med bacon og appelsindressing - Louiogbearnaisen - nemme opskrifter (1)

Sprød rosenkålsalat med bacon, parmesan og appelsindressing

Print opskrift Pin opskrift
Forb. tid10 minutter
Samlet tid10 minutter

Ingredienser

  • 250 g rosenkål
  • 75 g pecannødder
  • 150 g sprødstegt bacon
  • 50 g groftrevet parmesan

Dressing

  • Saft af 1/2 appelsin
  • Saft af 1/2 citron
  • 3 spsk æbleeddike
  • 5-6 spsk olivenolie
  • Salt/peber

Sådan gør du

  • Pisk dressingen sammen - den skal blive en smule tyk. Smag til.
  • Snit rosenkålene på et mandolinjern eller snit dem tyndt med en kniv. Start med toppen og slut af en stykke før bunden af kålet.
  • Rist pecannødderne på en tør pande. Hak dem mellemfint.
  • Bland rosenkål, pecannødder, bacon og parmesan.
  • Kom dressingen i salaten og bland godt.
  • Server straks.

Noter

Smager ret godt til de fede juleretter. And, flæskesteg, frikadeller m.fl.
Find også opskriften i min app!Download Louiogbearnaisens opskrifts-app

 

Previous Post: « Julekort med cookies-opskrifter
Next Post: Mit skøreste juleminde; Risalamande i gulvspande! »

Reader Interactions

Comments

  1. Fru Toft

    Velbekomme

    Svar
  2. Sussi Lem

    Lyder som en mega lækker og anderledes salat.. Kunne godt finde på at lave den til tøsehygge om en måneds tid.. Men hvad går godt dertil?

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Sussi

      Jeg serverede den til kylling, men den vil også gøre sig ret fint til fed fisk, da den er bitter, sød og salt :)

  3. Tove

    Hej Louise

    Vil bare sige at jeg har læst med længe og jeg er meget vild med din skrivemåde. Du et rigtig dygtig og skriver som en forfatter. Håber du en dag udgiver noget for du har talent.

    Kh. Tove

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Tove

      Tusinde tak, hvor er du sød :)

  4. Sabina

    Elsker din blog og opskrifter. Den salat skal jeg lave til mit arbejds julefrokost :)

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Sabrina

      Tak :) Der vil den helt sikkert også vække glæde – hav en formidabel julefrokost!

  5. Mads

    Lækker salat, den kan mænd også spise !

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Haha, ja, med bacon og ost så ryger grøntsagerne også ned ;)

  6. Kristine

    Ja sådan en opskrift og så smukke billede kan da få enhver til at spise de små kålbasser ☺️ personligt elsker jeg dem, og nu elsker jeg dem kun endnu mere ☺️ Glædelig 1 december, søde Louise.

    Svar

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Hent min Opskriftsapp

Gør som over 22.000 andre

Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

guide til fotoudstyr

Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

FOODSTYLINGTIP #8: Hold det enkelt⁠⠀ ⁠⠀ Je FOODSTYLINGTIP #8: Hold det enkelt⁠⠀
⁠⠀
Jeg har en bekendelse. Jeg har en hemmelig mission. En mission om at få manet “foodstyling er lig med props” til jorden 🤭⠀
⁠⠀
Både fordi, at jeg ikke så vild med madbilleder med mange ting. Det betyder ikke, at jeg aldrig tager billeder med mange elementer og props. Eller nåhr ja, har tætpakkede hylder 😅 Min personlige stil (og tålmodighed) er bare svært glad for det enkle udtryk, hvor maden er i fuldt fokus.⁠⠀
⁠⠀
Men mest af alt så er missionen der, fordi props holder alt for mange tilbage i deres madfotografering 😔⠀
⁠⠀
Så inden du får fyldt flere props på hylderne eller mister modet, fordi du ikke føler, du kan finde de samme lækre sager, som du ser i andres madbilleder. Du ved, de der unika keramikskåle, tilpas slidte vintage-sager og helt rigtige bageriste, så spring på udfordringen i weekenden: ⠀
⁠⠀
➡️ Skab et madbillede med kun en baggrund, max. 1-2 props og så maden. Hold det enkelt og brug maden, toppings, råvarer og ikke mindst lyset til at skabe interesse i billeder. #challengeaccepted? 😃
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
De bagte, fyldte aubergine med grønne linser, quinoa og yoghurtdressing her 🌱 - de er lagt på metalbaggrund med struktur og flere farver, som er samme farvenuancer, som vi finder i maden. Det understøtter maden og giver et sammenhængende og harmonisk udtryk, som giver et billede, som føles “helt” og hvor der er fuld fokus på det vigtige; maden! ✨⠀
⁠⠀
Ja da! Props er sjove. Men de skal ikke holde dig tilbage. Vi har så mange teknikker og metoder i foodstyling, som også kan bruges til at opbygge et madbillede - næsten bedre end props kan gøre det 😊⁠⠀
⁠⠀
Har du nogensinde følt, at mangel på de “gode props” har holdt dine madbilleder tilbage?⁠ 🙂⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#21foodstylingtips #roastedveggies #roastedeggplant #aubergine #sundmad #vegetarisk #veganskmad #vegetarianrecipes #nemaftensmad #eatgreen #foodphotography #markedsføringstips #madfotografering #foodstylingprops #canonnordic #moodyphotography
FOODSTYLINGTIP #7: Få fokus⠀ ⠀ Har du prøvet FOODSTYLINGTIP #7: Få fokus⠀
⠀
Har du prøvet det med, at dit kamera bare slet ikke kan stille skarpt, når du tager dine prøve-billeder for fx at indstille dit kamera? 🤨⠀
⠀
Kameraet fokuspunkter arbejder bedst med kontrast. Så hiv fat i dit objektiv og pil kapslen af. Det er din bedste ven, når du skal forberede et madbillede 🙂⠀
⠀
Smid den ind, hvor du ved, du vil have fokus i dit billede (Swipe og se 👉) Så kan du meget nemmere få indstillet din eksponering i dit kamera inden, at du skvulper varm suppe ind… som lynhurtig for det der ærgerlige skind, hvis du bruger for lang tid på at indstille kameraet 😅⠀
⠀
Host, og husk så altid at få hevet kapslen ud igen! Det er noget bøvl at få den rengjort for fx tomatsuppe (been there…) 🙈⠀
⠀
⠀
⠀
⠀
#tomatosoup #soupseason #madfotografering #onmytable #foodphotography #madopskrifter #21foodstylingtips #aftensmad #suppe #tomatsuppe #nemaftensmad #sundmad #vegetarisk
FOODSTYLINGTIP #6: Baggrunden er 50%⠀ ⁠⠀ Swi FOODSTYLINGTIP #6: Baggrunden er 50%⠀
⁠⠀
Swipe til højre: to baggrunde, to udtryk. ⁠⠀
⁠⠀
Jojo, også to stylinger 🙈 Men baggrunden sætter stemningen, Storytellingen, brandingen og er rammen for det gode madbillede ✨ Sat på spidsen, så..⁠⠀
⁠⠀
Er det er det ligegyldigt, hvor godt dit kamera er, hvordan du opbygger dit billede, bruger lys, kameravinkel, indstillinger og hvilke props, du sætter ind, hvis din baggrund ikke passer 👀⠀
⁠⠀
Den er bare en ret stor del af madbilledet. Din baggrund skal fremhæve motivet og elementerne i dit madbillede, ikke overskygge dem 😊⠀
⁠⠀
👉 Tænk på dit brand, den mad du oftest fotograferer og din billedstil – hvilke baggrunde passer ind i dine madbilleder.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvilken baggrund synes du, som matcher bedst til de mexicanske hotdogs med krydrede pølser, grillede majs og tomatsalsa? 🔥😃⁠⠀
⁠⠀
⁠⠀

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#hotdogs #hotdoggourmet #foodphotography #mexicanfood #foodstylish #21foodstylingtips #madfotografering #madinspiration #grillmad #sommermad #foodandwine
FOODSTYLINGTIP 5: Brug samme former⁠ og farver
⁠⠀
Lag, tekstur, placering - vi har været gennem en bunke teknikker til opbygning af dit madbillede, så du får sparket liv og interesse i det 📸😃⁠⠀
⁠⠀
Men skal der altid bare pakkes liv ind i sådan et madbillede?⁠ 🤔⠀
⁠⠀
Niks - ro og balance kan også skabe en stemning, følelse og sammenhæng i et madbillede. 
⁠⠀
Og det er præcis det udtryk, som billedet her med cheesecakes skulle have for at fremhæve dem 😊 Ro og harmoni. En understøttelse til de runde, luftige cheesecakes og sarte forårsblomster 🌸⁠⠀
⁠⠀
Så vi har en blød, lys dug, runde tallerkener i matchende nuancer og former til kagerne og farvetonen er holdt i en blød cremehvid.⠀
⁠⠀
Og yes, selvfølgelig er der 3 af små, lækre citron-cheesecakes med kikse/mandelbund. Du ved, det ulige antal fra sidste uge 😉⁠⠀
⁠⠀
Januars tema #21foodstylingtips suser derudaf - jeg håber du kan bruge dem ☺️⠀
I morgen får du tip til, hvordan du sikrer dit billede kamera altid får stillet skarpt 🎯⠀
⁠⠀
Hæng ved og tag gerne madglade, som du vil dele tipsene med, i kommentarfeltet 🙋‍♀️⠀
⁠⠀
⁠⠀
⠀
⠀
⠀
#cheesecake #bakingtime #cheesecakelover #lemoncake #foodstylingandphotography #droolclub #madfotografering #foodstyleguide #kageinspiration #bageglæde #beautifulcakes #dessert #citronkage #nobakecheesecake
FOODSTYLINGTIP #4: Brug lag⁠⠀ ⁠⠀ Forleden FOODSTYLINGTIP #4: Brug lag⁠⠀
⁠⠀
Forleden drønede vi over struktur og tekstur i madbilleder, for at skabe sammenhæng og dybde. Og det er præcis, hvad lag også gør 😀⁠⠀
⁠⠀
Hvis du bruger dem rigtigt - for de skal helst ikke stikke ud - de skal samle billedet. ⁠⠀
⁠⠀
👉 Swipe for at se billedet med en mørk tallerken fremfor en hvid. ⁠⠀
⁠⠀
Den mørke tallerken, den er slet ikke helt dum her - der er struktur og den er god til skabe fokus og holdepunkt i et ellers lyst billede.⠀
Men den stjæler lidt fokus fra maden og bryder sammenhæng i billedet. ⠀
⁠⠀
Så ind med den hvide tallerken, byg lagene op for dybde og spæd godt op med struktur og tekstur 👉 Så er der påskemiddag med feta-fyldt lam og sprød kerne- og aspargessalat - foråret kan bare komme 😊⁠💚⠀
⁠⠀
⁠⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#easterdinner #nordiccuisine #foodphotography #foodstylingtips #visuelkommunikation #selvstændigekvinder #21foodstylingtips #madfotograf #madinspiration #påskemiddag #lam #salat #gæstemad
FOODSTYLINGTIP #3: Tyvstjæl den her⁠⠀ ⁠⠀ FOODSTYLINGTIP #3: Tyvstjæl den her⁠⠀
⁠⠀
Da jeg sidste år delte det her tip i mit nyhedsbrev, så var der ild i indbakken efterfølgende 🔥⠀
⁠⠀
Fordi tippet er en kompositionsmetode, som ingen taler om - men som tager 1/10 del af et sekund at bruge og er ekstremt virkningsfuld 😃⠀
⁠⠀
Suser du ind i mit feed eller ind på billedarkiv på louiogbearnaisen.dk, vil du se den gå igen og igen #kæmpefavorit⠀
⁠⠀
Kompositionsmetoden er: 'Sæt to af de tre elementer tættere sammen.'⁠ ✨⠀
⁠⠀
Jeps, det er bare det - nemt, huh 😉⠀
⠀
Og den virker. Prøv den af 🙌⠀
⁠⠀
Skal du med på Foodstyling-nyhedsbrevet og have alt med, så smid en “👋“ i kommentarfeltet eller send mig en DM, så sender jeg dig fluks et link 📧⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#foodphotography #foodstyling #markedsføringstips #foodstylingtips #21foodstylingtips #nemaftensmad #laks #sundmad #sundaftensmad #easydinner #salmonrecipe #grillspyd #madinspiration #madfotografing
FOODSTYLINGTIP #2: Brug teksturer⁠⠀ ⁠⠀ Ken FOODSTYLINGTIP #2: Brug teksturer⁠⠀
⁠⠀
Kender du det der med at dit billede kan føles fladt, kedeligt eller usammenhængende? 🤔⁠⠀
⁠⠀
Det er her, du med fordel kan hive tekstur ind, for struktur og tekstur kan skabe dybde og interesse i et billede, samt få et billede til at føles ”helt”. Du ved, det du ikke lige kan sætte fingeren på ☝️🙂⁠⠀
⁠⠀
Så skab tekstur og struktur med baggrunde, papir, stof, metal, træ, props, toppings. Det er præcis, den metode, som er brugt her til at give den ellers noget flade galette med asparges liv 🌱. ⁠⠀
⁠⠀
Der er stof, metal, papir, baggrund med ru overflade og feldsalat på toppen. Alt sammen noget, som sparker liv i madbilledet og giver dybden til tærten 😀.⁠
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⁠⠀
⁠Kender du en som er pjattet med madbilleder eller måske deler lige rigeligt ud af dem i deres feed 😉, så du altid sidder med en rumlende mave, så tag dem i kommentarfeltet og del de #21foodstylingtips med dem 🙌😃⁠⠀
⁠⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#galette #quiche #foodphotography #foodstylingtips #madfotograf #markedsføringstips #madblogger #madfotografering #madinspiration #tærte #nemaftensmad
FOODSTYLINGTIP #1: Brug et ulige antal⁠⠀
⁠⠀
1, 2, 3 burritos fyldt med kylling, ost og avocado - fordi alt ser bedre ud med et ulige antal 🖐️⁠⠀
⁠⠀
Jep, det er simpelthen bare det ☺️ Den nemmeste og en af de meste effektfulde genveje til god opbygning af dit madbillede.⠀
Tallet tre er din bedste kammerat. Og ligeledes er alle de ulige tal for vores øjne 👀⠀
⁠⠀
Udover antal burritos, så lad os suse over opbygningen af billedet og et par fif også:⁠⠀
⁠⠀
Først, så er der lagt et stykke papir mellem spækbræt og burritos for at adskille motivet fra prop’en, da de ellers har samme farve. Det vil betyde, at de kommer til at sjaske lidt sammen for vores øjne, frem for burritoerne får vores fulde opmærksomhed.⁠⠀
⁠⠀
Og det er den, som vi er ude efter. Altså opmærksomheden 🤩 Derfor er billedet er taget en smule nede fra, for at give illusion af mere volume og for at give mere interesse til det ret minimalistisk billede ⠀
⁠⠀
Scroller du ned af i mit feed. Yup, du skal godt nedad 📲 Ned til steak-sandwich vil du se, at den er fotograferet på samme måde; lidt nedefra, for at give volume og styrke i billedet - understrege bunken af herligheden 🥪⁠😋⠀
⁠⠀
⁠Det var tip dag 1 - så er vi bare i gang med med januars #21foodstylingtips 👏 Og hey, hiver du fat i en af de her 21 tips og bruger dem i dit madbillede her i januar, så tag mig 😃🥂⠀
⁠⠀
⁠⠀
⁠⠀
⁠⠀
⁠⠀
⁠⠀
#burritos #avocadolover #lunchtime #frokosttid #madpakke #tortillawrap #markedsføringstips #selvstændigekvinder #kylling #foodstylingandphotography #madfotografering #madfotograf #foodstylingtips #madinspiration
Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Copyright © 2021 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework