Det er seks år siden jeg rykkede teltpælene op og flyttede 180 kilometer sydpå. Til Århus og livet som studerende. Det virker som var det igår, men samtidig føles det som lysår siden. Hvert evig eneste år på den her tid, når svaret på studievalget er faldet, så begynder nyhederne, debatten og ramaskrigene at fylde scenen i Danmark. Boligamangel. Boligjagt. Når man selv har siddet i orkanens øje. Flere gange. Så kan jeg ikke lade være med at have lidt mere end et halvt øre med på det hele. Og jeg forundres. Gang på gang.
Da jeg flyttede første gang, var det i kaos. Jeg stod i netop samme situation, som mange tusinde gør nu. Du har fået studieplads og skal der promte findes et sted at bo. Hellere igår end i dag.
Den gang (ja, udviklingen går hurtig) var Boligportal, Lejebolig-et-eller-andet og studieboligforeningen de eneste stedet, som man kunne finde lejebolig. Bevares netværk og forældrekøb var også med i kampen for mange. Men der var ingen Facebook-grupper, utallige websider, forums og hvad ved jeg. Jeg brugte al min vågne tid med at fortvivle og overvåge Boligportalen og mit nummer på boligforeningen. Sidstnævnte var udelukket med 6 måneders ventetid. Selv i ydreområderne. Og nej, her taler vi ikke Århus Nord. Men langt, langt ude.
Jeg var heldig. Eller det synes jeg selv. Jeg fandt en kælderlejlighed hos en privatudlejer (jo, der findes nogle gode), hvor jeg skulle dele køkken og bad med en anden pige. Men bedst af alt, så lå den 500 meter fra universitet. Så det næste år boede jeg på et værelse i en kælder. Med edderkopper, utallige mangler i beboelsen, roomie og en familie ovenpå. Med baby.
Men ved I hvad, jeg synes jeg var heldig. Det var billigt (efter Århus-standard), tæt på det meste og jeg havde tag over hovedet. Ja, jeg gik på kompromis med alle mine drømme om den perfekte studiebolig. Min familie var skeptisk og er det stadig den dag i dag – over jeg boede der. Men jeg lærte noget vigtigt. Jeg lærte hvordan virkeligheden er, når man selv skal klare sig i en storby. At det er okay at nøjes. At alt ikke behøver være perfekt fra starten. At det er muligt at være på SU, uden at have arbejde, uden at få økonomisk hjælp fra sine forældre og samtidig både kunne bo og leve ganske udmærket.
Så et par råd fra en garvet rotte i flytte- og su-faget ;)
1. Sænk dine forventninger. I de fleste mindre provinsbyer kan du leje et helt hus, for de penge et værelse koster i Århus midtby. Du får en lussing at dimissioner, når du ser priserne. Og det meste kan ikke betales på en SU. Så medmindre du har forældre, som giver et tilskud eller er klar på også at skulle finde et arbejde oveni studiestart, så søg lidt væk fra midtbyen. Ikke uden for bygrænsen, men bare 5-10 minutter.
2. Overvej at flytte sammen med nogen. Ofte finder folk sammen på studiet og finder en lejlighed til deling. Så måske du skal finde en sofa indtil studiestart? Ellers er der rigtig mange som søger bofæller. Og det er faktisk rigtig rart at bo sammen med nogen, når man starter i en ny by. Man får en base og føler sig ikke helt alene i verden. Jeg kendte ikke pigen, som jeg skulle bo med på forhånd, men heldigvis klingede vi og var enige om “hvordan man bor sammen”. Det er altså ret vigtig at få afstemt!
3. Tilmed dig i boligforeningen og søg boliger. Også dem som ligger i udkanten af Århus. Ofte får man et tilbud efter 6 måneders tid. Og det er til at betale.
4. Lad være med at søge efter en bolig, du skal bo i resten af din studietid. Søg efter noget midlertidig. Ofte er det nemmere at finde den gode bolig, når du bor i byen, får et netværk og finder dit yndlingsområde, samt hvor studiet ligger.
5. Tag hvad du kan få. Jep, ikke det råd, som der er nogen, der gider have. Men det er virkeligheden. Du skal selvfølgelig ikke bo i en mørk, fugtig kælder (det gjorde jeg hellere ikke) eller blive snydt af bolighajer, men tag hvad du kan få. Om det så er et usexet kollegieværelse, et 6 kvm stort rum i en lejlighed med 4 andre, du aldrig bliver perlevenner med. En lejlighed 20 kilometer udenfor Århus. Tag hvad du kan få og vigtigst af alt; hvad du har råd til!
Alt for mange studerende sætter sig for hårdt, fordi de vil have det hele. Det handler virkelig om at sænke de forventninger og “jeg vil ha'”-mentalitet. Altan, nyt køkken, nyt badeværelse, højt til loftet, rigtig beliggenhed, stor lejlighed. Det eksisterer ikke for en studerende på SU – uden nogen økonomisk hjælp udefra. For jo, så kan du få. Alt det, du vil have. Tænk over det, når du misunder alle de andre – det er ikke virkelighed for alle og man kan sagtens have det fantastisk i lidt mindre fancy boligforhold. Det er ofte her, de gode fester og hyggelige stunder bliver holdt. Jeg siger det bare ;)
6. Så tænker du måske, jeg kan jo bare arbejde mig til pengene. Det kan du og det er en skide god ide. Men overvej om du skal have et arbejde på første semester. Det er hårdt at starte på en videregående uddannelse, at flytte hjemmefra, at opbygge et netværk, at få styr på et nyt liv. Derudover vil det måske være mere relevant at finde et studierelevant arbejde på 2 semester. Eller få den rigtig gode job gennem dine studiekammerater. Århus er ikke en nem by at finde et godt studiejob, til en ordenlig løn. Det er kamp om dem og jeg kan virkelig ikke anbefale et telemarketing-job (jeg taler af erfaring… ;) ).
7. Det er kun 3 år du skal læse bachelor. Måske med et semester i udlandet. Og derefter måske tage kandidaten i en anden by. Lad være med at gå nedenom og hjem over, at det ikke er din drømmebolig, købe dig fattig i det helt rigtig boliginterør eller være misundelig på alle de studerende med forældrekøb og lækre lejligheder. Der sker så sindssygt meget de år og det er bare at følge med, nyde studietiden og tage tingene som de kommer. Det hele behøver ikke være perfekt. Lige nu. Hyg dig og vær ung. Alt det andet kommer tids nok.
Efter det første år fik jeg en lejlighed midt i Århus. En 1-værelses lejlighed, nyistandsat og med den perfekte beliggenhed. Den kostede, men jeg havde et job til supplering af su’en på daværende tidspunkt. Hvis jeg ikke var blevet syg med en depression, er jeg ikke i tvivl om jeg stadig boede der, den dag i dag. Den var perfekt for mig.
Et halvt år efter endte jeg i en studiebolig i Tilst. 10 kilometer uden for Århus, Det var hvad jeg kunne få på det tidspunkt. Og så var den billig. Gammel, slidt men ualmindelig billig. Jeg skulle kun bo der et par måneder, til jeg fandt nogen andet. Men det endte med jeg boede der 4 år! Jeg blev aldrig nogensinde rigtig glad for at bo der, men den billige husleje gav mig en økonomisk frihed. Og mulighed for at have bil. Noget der opvejede alt for mig. Boligen kunne kun lejes mens jeg var studerende, så om jeg ville det eller ej, så var det altid for en begrænset periode jeg skulle bo der. Og det fandt jeg bare fred med. Du kan se billeder af mit køkken fra den lejlighed, oppe i menuen.
Mit sidste halve år som studerende? Ja, der bor jeg jo med min kæreste, på mit 6 sted. I et lejet rækkehus. Med have. Noget jeg aldrig havde forudset, da jeg flyttede ind i kælderen en regnvåd august-dag i 2008.
Det er altid sjovt at høre om andres bolighistorie :)
Jeg startede med at bo på Vilhelm Kiers Kollegiet i Aarhus i mit første år og flyttede derefter i en stor delelejlighed på Frederiksbjerg – lækker lejlighed, men jeg var, som du beskriver, en af de studerende, der vil have det hele og derfor satte sig lidt for hårdt i det… Men det gik.
Jeg er blevet færdiguddannet og drømmer om rækkehus og have. Hvordan fandt I jeres? Og hvor ligger den henne, af ren og skær nysgerrighed? :)
Ja, synes også det er ret interessant :)
Jamen gennem Århus boligforening, som vi begge har boet i, i flere år. Og så søgte vi ved juletid sidste år, 4 måneder senere var der bonus på rækkehus og have til overkommelig pris :)
Og vi valgte lejebolig indtil jeg er færdig med at studere og har fundet ud af hvor jeg skal være arbejdsmæssigt, selvom det helt sikkert bedst kunne betale sig at købe hus.
Det lægger et stykke udenfor Århus Nord.