10 myter om “Ernæring og sundhed med speciale i ledelse, fødevarer og service”

 

Det var to lange indlæg om min uddannelse i weekenden. Jeg er udmærket klar over det ikke er specielt relevant for alle, samt interessant på en madblog. Men nu jeg har taget tråden op med uddannelsen, da den fylder både min hverdag, fremtid og blødende hjerte. Altså det at guide andre nemt gennem junglen uden at skulle snuble helt så mange gange som jeg.  Ja, så fylder jeg spaltepladsen.

Som afslutning på de to indlæg er her en lille opsamling med “dræb myterne” slas gode råd til uddannelsen. Meget pædagogisk i punktform. Man har vel haft pædagogik og formidling ;) Listen er søbet ind i subjektivitet, så den skal vist bare ses som en måde at se uddannelsen på. Det vil sige; I kan overhovedet ikke hænge mig op på noget af det skrevne ;)

Here we go; 10 populære myter

1. Man kan ikke komme ind i Århus

Det evige spørgsmål om Århus. Har du ikke gennemsnit til at komme ind i Århus, så søg ind på en af de øvrige uddannelsessteder i landet. Efter et år er det muligt, at søge overflytning til Århus. MEN tag forbehold for at de sagtens kan afvise, samt det kræver at de har plads. Derudover er undervisningen ikke ens på de forskellige steder, så overflyttelse kræver noget mere læsning den sidste tid på studiet.

2. En professionsbachelor er ikke særlig svær i forhold til en universitetsuddannelse.

Det faglige niveau? Det er en verden til forskel professions-uddannelsesstederne imellem! Well, det må man selvfølgelig ikke sige, men det er desværre sandheden. Så overvej kraftigt om du bare skal nemt igennem og ud på den anden side – eller der skal kæmpes lidt mere. Uddannelsen er hvad du gør den til.

3. Der er ikke tid til et studiejob eller familie.

Tid? Uddannelsen siger 40 timer+ ugentligt. Det skal tages med et gran salt. Nogle uger er der tryk på – især på speciale-delen og op til eksamen. Andre uger er undervisning og pensum sparsom. Studiet er hvad man gør det til og der er ingen “korrekt” måde. Nogle læser alt, andre er selektive. Nogle bruger en masse tid socialt, andre ikke. Nogle deltager i faglige arrangementer, andre ikke. Nogle vil det ene, andre vil det andet.

4. I Århus laver man ikke så meget gruppearbejde.

Gruppearbejde? Det laves stort set ikke andet! Ikke forstået sådan, at man kan snyde sig nemt uden om. Gruppearbejdet forpligter og måske engang imellem lidt for meget.

5. Det koster helt vildt meget at læse den uddannelse

Bøger? Det skal købes bøger og kompendier til alle moduler. samt 1-2 kostberegningsprogrammer. Især basis-delen er økonomisk tung, herefter bliver det ofte kun til 500,- pr. modul. Køb bøgerne brugt og vær selektiv – ofte bruger man dem ikke ret meget.

6. Er kemi C overhovedet vigtigt at tage? Så svært kan det vel ikke være.

Kemi? Ja! Om du vil det eller ej, så skal det kemi-kursus tages og er det flere år siden du tog det, så genopfrisk det. Kemi-delen går igen hele vejen igennem og den trækker tænder ud for de fleste.

7. Uddannelse – så er der masser af ferie?

Joo, du har sommerferie i 2 måneder. Det var det. Efterårsferie, vinterferie, påskeferie og sågar juleferien er ofte inddraget til opgaveskrivning eller eksamenlæsning.

8. Alle er sundhedsfreak på sådan en uddannelse og spiser ikke kage

Aldrig har jeg oplevet en uddannelse være SÅ kageglad. Jo, der bliver kørt voldsomme mængder af grønt ind til frokost, skyllet ned med grønt te og pudsning af glorien. Men nå klokken når efter frokost kommer sukkeret krybende og kaffeautomaten er velbesøgt ;) Igen det er lige fra den ene yderlighed til den anden. Nogle går meget op i “sundhed” og træning – andre …host host undertegnet..tager mere let på begrebet.

9. Alle kommer lige fra gymnasiet og er meget yngre end jeg.

Alder? En god blandet landhandel, som spænder fra 19-50+.. Men overvægt her midt på uddannelsen er midt/sidst i tyverne.

10. Man bliver sådan en sundhedsekspert.

Fremtid? Alle tror du bliver kostvejleder eller diætist. Punktum. Det er langtfra virkeligheden. Jo, selvfølgelig hvis du snupper den linje. Jobmulighederne er ikke overvældende på klinisk diætist, samt på SFF. Lidt større er de på LFS. MEN da uddannelsen stadig er så ny er der rigtig, rigtig mange som endnu ikke ved, hvad man kan efter endt uddannelse og derfor kræver fodarbejde, netværk og lyst til at promovere sig til et job. Det er masser af muligheder grundet den brede uddannelse og der er bare med at se muligheder.

….og en 11. !. Myten om Louise og evighedsstudenten.

Jeg er færdig om mindre et år. Helt præcist skulle jeg gerne snuppe en praktik her april frem til sommerferien, et valgfag efter ferien og så står den på bachelor. Færdig. Punktum. Jeg har læst lige siden jeg smed studenterhuen på (ja, faktisk lige siden jeg startede i folkeskole..yrk!), så lysten til en kandidat er lig med nul i øjeblikket. Jeg vil bare gerne ud i det virkelig liv. Dog vil jeg ikke udelukke en kandidat  senere hen – hellere end gerne inden for kommunikation; skriftlig, mundtlig og visuelt.  Der skal dog lige gå noget tid ….og en smule opsparing.

 

Og så ikke mere om uddannelse for denne gang. Har du spørgsmål eller bare vil have en pep-talk sidder jeg klar ;)