Puuh, en hård weekend. Snestorm og slud er simpelthen ikke det optimale flyttevejr. Jeg sidder stadig i flyttekasser op til begge ører og mangler lige den sidste hånd før lejligheden kan låses af. Men vigtigst af alt; kampen om køkkenet begyndt. For nej, jeg har ikke 80 par sko… men monster mange køkkenting!
Okay, måske også en hel del sko… Og 300 bøger.. Og 15 jakker.. ooog ja, lidt flere køkkenting. Skal vi bare sige jeg har fået et hævet øjenbryn eller 5 i løbet af de sidste 48 timer.
Alt er nemlig livsnødvendigt. Altså mine ting. Og kompromis er en by i Rusland. Åhh, vi har det SÅ rart ;) Et godt råd; pas på med at bo alene alt for mange år, det er noget farligt noget..
Well, køkkentingene er blevet lukket ud af de våde, sure papkasser og har endda set køkkenets lys for første gang idag. Nemlig med 3xgange bagning; Grove banan/peanutbutter snurrer, Sennepbrød med indbagte mozzarellakugler og American pecan pie. Halleluja, der er plads til fri leg i stor stil.
Køkkenet er skam også blevet mit fotostudie nu, hvor jeg er blevet begavet med ikke mindre end 4xvindue mod mit tidligere kighul. Om de virker, det har jeg brugt mandagen på at teste. Pssst…se forbi Facebook og Instragram for resultaterne :)
Så mens jeg hygger i rodets skær, får I de lovede 3 gange fuldfede flødeopskrifter fra min rare dag hos Moment Fotografi.
Faktisk er det lidt snyd. Sorry. Opskrifterne er nemlig gengangere fra bloggen – undtagen kagen. Faktisk lød opgaven også på næringsberegning af opskrifterne og det er de skam også blevet. Men jeg tror bare vi gemmer de beregninger godt væk, for de er “lidt” over anbefalet niveau ;)
Efterårs weekendmad til 4 pers. med Arla Foods piskefløde
Forret
Hokkaidosuppe med varme krydderier
Hovedret
Nordisk flødestuvede porrer og pastinakker
Dessert
Æble-clafouti
(Æblekagen sniger sig ind næste weekend)
Velkommen i klubben af kvinder, hvis mænd ikke forstår, at 30.000 fade KAN være en nødvendighed :-)
Mmm, dejlige flødeopskrifter :-)
Haha, præcis ;) Ligesom 50 forskellige tallerkener til foto er utrolig vigtigt og alt skal fyldes på glas og i dåser – ikke noget med original emballage ;)
Ja, det er åbenbart meget hårdt at dele hjem med en madblogger :) Nu har jeg indrettet et “mobilt fotostudie” i et par gamle ølkasser, så hele lejligheden ikke skulle flyde i tallerkener, fade, duge, kameragrej osv. Desværre har vores katte så kastet deres kærlighed på dem og besluttet ved poteoprækning, at det er deres nye senge – så meget for den kreative idé ;)
Hehe, årh de skønne misser – de får altid sneget sig ind de mest uhensigtsmæssige steder, bare nu SKAL de være der ;)
Du må vist have revurderet dit mobile studie, for kælepotterne lyder som om de bliver der ;)
Det tror jeg, du har ret i :-)
Tillykke med flytningen – håber det er gået glat ;)
Tak, Tina :) Stadig kaos, men det lysner :)
Hmm, er du sikker på at flytningen ikke har noget at gøre med de store køkkenvinduer og det lækre køkken, i stedet for den pæne unge mand :D
Haha, ja, køkken vs. mand – den er svær! Meeeen jo vinduerne hjalp da en smule på overbevisningen ;) De opvejer gevaldigt for det 30 år gamle slidte køkken – man kan ikke få det hele ;)