• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Foto-guides
  • Om
  • Kurser
  • Kontakt

“For Girls Only” Flæskestegssandwich

Flæskestegssandwich Jep, for selvom sådan en ægte flæskestegssandvich kan være noget af en svulstig fætter, så kan den sagtens serveres til julefrokosten med pigerne. Endda med stil. Og girls, vi kan jo ikke komme uden om, at vi også godt kan lide godt med fedt, kulhydrater og salt – bare engang imellem. Det kan da ikke kun være mig, vel ? (;

Salaten, som jeg smed på bloggen igår, med røbede/rødkål og hytteost, blev speciet lidt op, så den passede skønt til sandwichen. Derudover lavede jeg en rucolasalat, som egentlig sagtens kunne være proppet i sandwichen. Det vil jeg anbefale.

Så er det bare at smide boblerne på køl, riste en omgang græskarkerner, hoppe i stiletterne og invitere på “julerester”. Sladderen kan altid forlænges lidt med mokka-is (:

Flæskestegssandwich

“For Girls Only” Flæskestegssandwich

Print opskrift Pin opskrift

Ingredienser

  • 4 grove, store boller
  • 3-4 spsk mayo
  • 8 stk kold svinekam med svær
  • 200 g rucolasalat

Pink fyld

  • 20-25 skiver syltet rødbede i små tern, eller 2 rødbeder
  • 1/2 æble i fine tern
  • 2-3 store syltede agurker
  • 1/5 dl fintsnittet rødkål, ca. 250 g
  • 1 spsk mayo
  • 2 dl hytteost
  • 1/2 tsk dijonsennep
  • Salt/peber
Opskriften fortsætter efter annoncen

Sådan gør du

  • Rist eller lun brødene. Flæk dem og smør med mayo.
  • Læg 2 skiver svinekam på bunden af brødene.

Pink fyld

  • Bland alle ingredienserne sammen og smag til
  • Fordel rødbede/rødkål-salaten ovenpå
  • Slut af med rucola og server

Del din mad med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen - det bedste er at se en opskrift blive brugt af dig :-)

Så er der jo noget med, at jeg har spist mere end rigelig gris den her december. Faktisk har det været noget af en anstrengelse, for den traditionelle steg siger mig ikke meget. Nææ, så hellere kold som i sandwichen her eller i en salat. Rugbrødsmad er også ganske godt.

Men tilbage til pointen. Jeg skal skrive mini-bachelor her i februar og emnet bliver “markedsføring af økologi”. Så da Økologisk Landsforening tilbød både økologisk svinekam, samt produkter til fremstilling kunne jeg ikke nære mig. Hvad bedre end at starte researchen af markedføringen på egen hjemmebane; I blog-mediet. Og selvfølgelig som forbruger ude i det danske supermarkedsland.
Jeg vil ikke gå ind i debatten omkring konventionel vs. økologisk svineavl og produktion, da det kræver meget mere spalteplads. I stedet vil jeg bringe en objektiv konklusion fra kæresten – jep, mit fokus holder jeg på branding (;

Og til den spændende afgørelse på smag, udseende og ja, bare “god gris”, som kæresten erklærede dysten.
Jeg købte stegene. Nej, faktisk tog det mig hele Århus Nord rundt, at finde en økologisk svinekam i Dansk Supermarked. Sloganet “Økologi til alle” gælder vist ikke i alle Århus bydele (; Well, jeg pakkede dem ud og kæresten stod for tilberedningen, uden at vide at der var forskel.

(1) Økologisk: “Den er godt nok fesen. Skat, tror du den er dårlig? Den har en underlig farve…måske er det en ribbensteg, den har helt vildt meget fedt. Er det sådan en discount en?”

(2) Konventionel: “Orh, den ser god ud. Hvorfor skærer de ikke ordenligt ned i sværerne, det havde den anden?”

(1) Økologisk: “Den er god. Bare lidt træls med det fedt, så er der ikke så meget kød.”

(2) Konventionel: “Mmmmmm….jeg kan ikke gå..jeg er mæt”

Konklusion: “De smagte fint begge to. Den første havde bare lidt for meget fedt i forhold til kød. Jeg kunne slet ikke smage forskel. Jeg elsker flæskesteg, skal vi snart have sådan en test igen? Jeg kan også godt lide stegt flæsk….”

Efter han fik svaret: ” HVAD! De siger da økologisk smager bedre, det har jeg hørt. Nåå…Jeg er mæææt…”

Og så fik vi den svinekam fortæret. Jeg fik samlet min empiri og den er nu gemt godt til opgaven. Om du hopper på den økologiske eller konventionelle gris til juledagene må du helt selv afgøre. Pænt af mig, ikke ? (: Jeg glæder mig bare endnu mere til opgavenskrivningen og kunne gå dybere med markedsføring efter min lille research. Det bliver 4 spændende uger i selskab med min partner in crime; maddetektiv.dk.

Previous Post: « Pinksalat med rødbede/rødkål og hytteost
Next Post: Hjemmelavet Kirsebærsauce »

Reader Interactions

Comments

  1. Fru Kofoeds Køkken

    Hihi, jeg tror også gerne, at min mand så, at vi lavede sådan en test herhjemme engang i mellem :) Tankevækkende, at den økologiske steg ikke var mere imponerende…
    Glædelig jul!

    Svar
    • Loui

      Haha, ja, bare der er gris, så er manden glad ;) Ja, jeg var også noget overrasket, havde forventet mig en hel del mere af den. Tænker jeg er nødt til at have prøvet en anden øko-gris af, kan jo være det bare være netop den jeg prøvede.

      Tak og ilm – Håber du kom godt gennem julen :)

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Gør som over 22.000 andre

Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

guide til fotoudstyr

Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

Tilbehør til aftensmad eller lige den hurtige fro Tilbehør til aftensmad eller lige den hurtige frokostsalat her i de lune (okay, liiidt lunkne) dage? ☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Prøv den her: Salat med asparges, ærter, radiser, nødder og feta.

Den er ret go' ☺️ Sammen med sukkerærter, radiser, agurk og knas, så har du en grøn, mættende salat som går til det meste.

Og laver du et ekstra stykke krydret kylling eller måske en den grillede laks, så der topnem måltidssalat til madpakken, som kommer til at hive lange øjne efter sig i kantinen 😄😉
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nap opskriften ovre på bloggen (link i bio)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ 
⁉️Noo! Ingen asparges i grøntafdelingen? Eller bare ikke vild med de grønne kammerater? Hiv de grønne bønner med hjem. Både friske og frosne dur også perfekt i salaten. 

 

#aftensmadinspiration #nemmad #madinspiration #sundmad #madpakke
Har du været på de første jordbær? 😀 ⠀⠀ Har du været på de første jordbær? 😀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Ellers så nap den første (liiidt syrlige) bakke og kast på den her lækre omgang af en bagt cheesecake med dobbelt op på jordbær! Yup, både i den friske version på toppen og lige serveret med en jordbærsauce også 🍓😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det er rent sommergilde ..måske i weekenden? ☺️☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#kageinspiration #cheesecake #bageglæde #danskejordbær #kage #kagetid
Studenterbrød, jordbærkager og napoleonshatte. K Studenterbrød, jordbærkager og napoleonshatte. Kanelsnegle med gærdej Og horn.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Mine 5 go-to fredagskager, når der bliver provianteret ved bageren (Hvad er du på?).
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og hornene, de ligger altså lunt i svinget når skal vælges. Sådan ræ’tig lunt 😄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Helst bare med remonce og mørk glasur, som et klassisk skagenshorn. Det slår de halvtørre kærnemælkshorn med hindbær, hippe rabarberhorn og dem, hvor du skal lede efter nougaten, med længder 👀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Så yup, vi hopper på hjemmebagte skagenshorn i dag: Bløde, søde, saftige og med rigeligt marcipan-remonce i midten. Ren frås – ingen tørre horn her 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Find kaffen frem, nap opskriften ovre på bloggen og hav en fantastisk fredag herfra 😊☕️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#kageinspiration #bagning #fredagskage #fredagsfeeling #bageglæde #bagværk
Alt i en gryde, 30 minutter og der er fuld smæk p Alt i en gryde, 30 minutter og der er fuld smæk på både duft og smag med den her tunesiske gryde med kylling og couscous 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og det var tiltrængt på den her mandag! For den er altså svær at komme efter sådan en uge med madgilde i Dubai ✨
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Så hurtigt tilbage i arkivet og hive den her sag her frem til aftenmaden. Igen uden autentisk lam, men med kylling fra fryseren. Og lige en bøtte kikærter i også, så der er rester både til tirsdag og onsdag med 🤞
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Sammen med hjemmelavede, fedtede fladbrød (eller en købte i snæver vending, og lige lunet på panden i smør), så er der nem aftensmad med fuld blæs på lune himmelstrøg 😋☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Skal du have en grydefuld med? 😃👋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#madinspiration #nemmad #hurtigmad #aftensmadinspiration #spicyfood #kylling #sundmad
Alt godt i én pande med kylling. 30 minutter. Og Alt godt i én pande med kylling. 30 minutter. Og der er serveret. Genial aftensmad til de der dage, hvor det skal være nemt ☺️☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og den her sag med kylling og kartofler i spinat/parmesansauce er en alt-i-en-favorit, som bare storhitter på bloggen.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Har du prøvet den? 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvis ikke, så sus over på bloggen (link i bio) og kast den på næste uges madplan 📋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#aftensmad #madinspiration #nemmad #kylling #hurtigmad #madplan #onepotmeal
FREDAGSKAGE: Rabarbercrumble 🌸
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Syrlige, søde rabarber. Pakket ind i sprød, lun crumble. Og med 3-4 scoop is …uh, eller lige en omgang cremefraiche rørt med vanilje 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
35 minutter, så kan du dykke ned i herligheden 🥄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det var planen herfra. Den helt store ske, et lunt hjørne på terrassen og en god podcast i ørene. Meeen med udsolgte rabarber og dem i haven, der kun lige kigger op over jorden, så må planen nok justeres ..til en lørdagscrumble, når jeg har været på jagt 😄

Har du til gengæld rabarber på lager, så nap opskriften ovre på bloggen nu (eller smid en 😋, så sender jeg dig det direkte link til rabarbercrumblen ☺️)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
God weekend ☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#fredagskage #kageinspiration #rabarber #bagetid #crumblecake #rabarbercrumble #fredagsfeeling 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Ingen bagning.⁠ Ingen baks.⁠ ⁠ Okay, du skal Ingen bagning.⁠
Ingen baks.⁠
⁠
Okay, du skal lige have gang i 3 skåle og en mellemvask af piskeris til håndmixeren.⁠
⁠
Men altså..⁠
⁠
Næsten ingen baks 😄⁠
⁠
Det er bare “riiitch”, at hive posen til chokolade-påskeæggene op, kaste dem på toppen og håbe på gæsterne ikke spiser hele molevitten af den her..⁠
⁠
Cheesecake med citron - og små påskeæg.⁠
⁠
Den er nemlig også god dagen efter 😋⁠
⁠
Nap opskriften til påskeferien ovre bloggen (smid en 👋, hvis du lige skal have det direkte link) 
⁠
Og husk: i aften kl. 21.00 lukker dørene (og tilbuddet) for Foodstyling Masterclass, så skal du med, så er det oppe over ⏰☺️ Klik på link i bio ⁠
⁠

#cheesecake #kageinspiration #påskekage #bagetid #sødesager #påskeæg #kage 
⁠
⁠
Chokoladekage? Banankage? Bananbrød? Den er lidt Chokoladekage? Banankage? Bananbrød? Den er lidt af den hele. En hybrid. Lad os sige banan-chokoladekage 😀

Svampet, saftig og spækket med chokolade.

Og opskriften er nem; ingen fedteri med piskning af smør og sukker (som altid flyver rundt i hele køkkenet). Det er næsten bare at få fyldt kanden med kaffe og råbe weekend 😊

Og sådan en kunne jeg snildt bruge en halv af på et madbillede for år siden 👀.

Lækker kage, frem med kameraet. Flytte rundt. Tage billeder fra 1, 2, 3, ..7 vinkler. Ny opstilling. Justere kameraet. Om igen. Og igen.

…3 timer, 274 billeder, køkkenet var k-a-o-s og ud af de 274 billeder .. well, der var det måske 3 billeder, som sad i skabet. Eller de lignede egentlig ikke helt de billeder, som jeg havde håbet på. 

Foodstyling endte oftest i halve dage med frustration over ikke, at kunne være kreativ og finde på en smart foodstyling på kommando 🤦‍♀️

Måske har du også prøvet det her med winge den? Prøve dig frem. Eller tro på, at du burde finde på en smart foodstyling på kommando? 

Problemet er bare, at det er virkelig svært. Og det betyder altså ikke, at du er håbløs til foodstyling (det bildte jeg mig selv ind i alt for lang tid). 

I stedet skal du bruge 5 minutter på planlægning. 

For det at være forberedt er det halve af et godt madbillede ✨ 

👉 At vide hvilken baggrund, som du skal bruge. Hvilket props. Komposition. Vinkel, der er bedst. Hvor lyset skal ramme. Hvordan du vil indstille dit kamera. Hvor du skal bruge dit billede og til hvem - alt så du ved præcis, hvilke værktøjer og konkrete metoder, du skal bruge for at komme derhen.

Og sammen med et specifikt workflow, så bliver billederne bliver markant bedre (og du kan fotografere langt hurtigere 🙌 ).

Det kan du nemt lære - lige nu kan du springe med på Foodstyling Masterclass til forårspris (+5 sprøde bonusser). Mit step-by-step online kursus, hvor du lærer at at planlægge, opbygge, style, fotografere og redigere gode madbilleder med enkle metoder og teknikker 📸😀⁠
⁠⁠
Vi er hele vejen rundt, så du ikke skal gætte, håbe på det bedste og tro på du bare ikke har ‘det’. ⁠⁠
⁠⁠
Det har du 💪⁠

Kom med og krudt op for dine madbilleder. Klik på link i bio
Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Privacy Manager
Cookie-og privatlivspolitik

Copyright © 2022 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework