Jeg skrev et indlæg om min uddannelsehistoire for noget der føles som igår. Ja tak, mit eneste nytårsønske er flere timer i døgnet, for det her år er vitterlig forsvundet. Som dug for solen. Well, men jeg får stadig kommentarer og mails vedrørende mit førnævnte indlæg og derfor kommer en lille opfølger her.
På min første videregående uddannelse, statskundskab, stoppede jeg efter første semester. Det sluttede sidst i januar og hele december gik jeg med overvejelser om at stoppe. Alene. Jeg tog eksamen på første semester og stoppede herefter. Den bedste beslutning jeg kunne tage. Jeg vil til hver en tid synes statskundskab er noget af det mest spændende, at uddanne sig indenfor. Faktisk mere interessant end min nuværende uddannelse. Men det er jo ikke kun uddannelse det kommer an på, det er også livet efter. Og der kunne jeg bare ikke se mig selv.
Og hvorfor lige det her indlæg nu? Lige om lidt er der semester-eksamener på de fleste uddannelser og en ny optagelsesproces for kvote 2 og for den sags skyld også kvote 1, vinter.
Er du begyndt på drømmestudiet her i efteråret (eller kender nogen)? Så ved du godt nu om det føles rigtig i maven. Både på det faglige, det sociale og det fremtidige område. Hvis bare ét af de område føles forkert, så er det måske ikke studiet? Måske benægter du det? Måske tænker du at det går over? Er det bare dig, som er forkert?
Man kan lære at leve med det, men fortjener du ikke mere? Det rigtige? Det er bestemt ikke nogen skam, at have valgt “forkert”. Da du valgte var det, det helt rigtige og måske din drøm. Men ingen kan se ud i fremtiden. Det er prøvet af, givet en chance og du har udviklet dig som menneske. Ja, det kan føles som en fiasko. Især hvis du har kæmpet for snittet til uddannelsen. Men at kunne sige fra, tage sig selv alvorligt – det er stort og en sejr. For det er nemlig sværere end at opnå en karaktersnit. At se sig selv i øjnene, indrømme virkeligheden og se indad. Det er noget af det sværeste i livet. Men det er også en tjeneste for gøre sig selv.
Så er du på den rigtige uddannelse? Hvis ja, så er det bare fantastisk og nyd det helt ned i maven.
Hvis ikke? Så er du ikke alene! Mange, mange skifter uddannelse – faktisk de fleste. Du er ikke alene og du har ikke tabt. Du har bare taget dig selv seriøst. Måske omverdenene prøver at tale dig fra det. Det gjorde min. Hør på dem. Men mærk efter i dig selv. Er det bare fordi eksamen er lige forud eller semesteret er kedeligt. Eller er det bare ikke rigtigt. Hvis sidstnævnte, så er du ikke i tvivl! Stå fast over for dine omgivelser, også selvom de er uforstående. Det er ikke deres liv, det er dit.
Og hvad så? Gør semestret færdig. Selvom det virker irriterende og som tidsspilde, så gør semestret færdig. Få afsluttet dine fag og din uddannelse. Det ser både bedst ud på cv’et, hos fremtidige arbejdsgivere men også i forhold til fremtidig uddannelse. Rigtig mange fag på de første semestre går igen mellem uddannelserne og deraf kan der søges merit. Plus du får prøvet en videregående eksamen, uden pres.
Herefter, hvis du ikke allerede har gjort det, så fortæl dine medstuderende om din beslutning. 1 eller 2 på din årgang har nok truffet den samme som dig. Få sagt ordenlig farvel og på gensyn – for studerer du i samme by, så ses i helt sikkert igen. Få meldt dig ud af uddannelsen, ud af SU (vigtigt) og hvad der ellers er.
Så er verden ret tom og man føler sig alene. Fortabt. Søg arbejde – hvis du ikke allerede tager en uddannelse fra februar af. Tag måske en måneds fri og find ud af dig selv. Tag på højskole. Bare gør hvad du har lyst til. Det er hårdere end man lige tror, at stoppe på en uddannelse, så giv dig selv lidt tid. Gør hvad du har lyst til og glem omverdenens forventninger lidt. Giv dig selv et klap på skulderen. Spis et par liter is, hav lidt selvmedlidenhed og svælg i valget. Men hey, giv dig selv lidt credit.
Og så er det sværeste kommet! Den nye uddannelse. Måske finder du det rigtige i første hug, måske gør du ligesom mig og snupper et par gange mere i uddannelses-cirklen. Bare husk at være tro mod dig selv. Og husk, det er ikke nogen skam. Du får så meget med i baggagen.
Mange tak for det her indlæg. Jeg sidder nu i starten af 2. semester og føler virkelig ikke det er noget for mig. Jeg har det meget svært med at indrømme overfor mig selv, men ikke mindst bekendte, at jeg tog fejl i hvad jeg vil i fremtiden. Jeg har gået og været panisk og grædt de sidste dage uden nogen jeg rigtig har følt jeg kunne tale med om det, men dette opslag har hjulpet meget. Jeg er allerede ret sikker på hvad jeg vil søge ind på.
Tusind tak.
Hej Anonym,
Jeg er rigtig glad for at høre, at indlægget har kunne hjælpe dig til at finde mere ro i din beslutning.
Held og lykke fremover – ikke mindst med drømmestudiet, når du når dertil 😊
Hvad gør man, hvis man er virkelig i tvivl, om man bør droppe ud? Du virker som om, at du var meget sikker? Jeg synes ikke, at mine fag er særlig spændende og jeg er meget i tvivl om, om jeg så vil synes at det efterfølgende arbejdsliv er kedeligt. Dog er der for mit studie stor forskel på studie og arbejdsliv – så reelt ved jeg det slet ikke… Det er virkelig svært synes jeg.
Hej Frederikke,
Tak for din kommentar.
Jeg kan godt forstå, du synes, det er svært, og at det er en stor beslutning, som kræver en del overvejelse. Jeg vidste bare, at det ikke var den vej, jeg skulle – den berømte mavefornemmelse, som man siger :-)
At sammenligne studie med arbejdsliv er svært, for der ofte er en kæmpe forskel på de to ting. Måske du skulle prøve at bruge sommerferien på at undersøge, hvordan arbejdet reelt er. Ringe til nogen som har det job, du drømmer om, evt. tage fat i tidligere studerende og høre hvor de er, eller hvis du har mulighed for praktik, så gør det. Jeg tror, det vil kunne give dig noget mere afklaring omkring, hvordan det er på “den anden side”, så du kan tage den rigtige beslutning for dig.
Al held og lykke fremover!
Hej
Jeg står præcis i samme situation nu. Jeg regner også med at droppe ud af studiet efter mit 1. Semester. (efter december) det har taget hårdt på mig.
Men er dog lidt bange for, om man skal betale SU tilbage? Jeg har lavet alle de ting der skulle laves, og dukkede op til alle timerne.
Vi har ikke eksamer på 1. Semester. Først på 2.semester.
Mvh B
Hej B,
Tak for din kommentar og for at dele din historie med os.
Jeg er ked af at høre, at det tager hårdt på dig, men det er godt, at du lytter til dig selv og gør det der er rigtigt for dig.
Hvorvidt du skal betale SU tilbage, ved jeg ikke – jeg vil råde dig til evt. at tale mmed din studievejleder om det.
Jeg ønsker dig al held og lykke, og håber at du finder ud af det!
Rigtig god weekend!
Hej.
Dejligt opslag :)
Ville ønske at jeg også kunne droppe ud. Mine forældre bakker mig dog ikke op, Det gør det endnu værre, og lige nu er jeg fanget i min uddannelse. Jeg er ved at uddanne mig som kok, og jeg kan bare mærke at det virkelig IKKE er det jeg skal. Har gjort det meste for at komme ud, men mine forældre bliver derimod sure hvis jeg bringer det på banen, og jeg er så småt begyndt at hade det, hvilket jeg jo ikke burde, hvad skal jeg gøre?
Knus
Anne Sofie :)
Kære Anne Sofie,
Tusinde tak for din kommentar -dejligt at du kunne bruge indlægget 🙂
Årh, det er jeg rigtig ked af at høre – det er så en svær situation. Nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men selvom jeg var flyttet hjemmefra, så var mine forældre også meget bekymrede over mit valg og havde svært ved at forstå det i starten.
Dine forældre vil dig helt sikkert det bedste, så mit bedste råd må være, at I sætter jer ned og snakker om det, og du får fortalt, hvordan du virkelig har det, og du hører samtidig deres side. Har du en konkret videre plan efter at være droppet ud, så vil det helt sikkert være en hjælp.
Du skal bestemt ikke hade din uddannelse og føle at den er forkert. Men jeg kan desværre ikke sige, hvad du skal gøre fremover. Det er kun dig der kan tage det valg.
Alt det bedste og jeg håber sådan, du finder ud af det.
Hav en skøn dag.
Mange tak for dit indlæg
Min datter har fået angst og går på en uddanelse som ødelægger hende men
Hun kan ikke finde løsningen på at stoppe
Da man jo ikke kan gå fra SU til dagpenge el sygepenge hjælp hvis du ved hvad hun kan gøre vi har været i jobcentret fagforeningen
Ingen kan hjælpe
Vh Helle
Hej Helle,
Det er jeg rigtig ked af at høre. Jeg havde samme problem og endte med at flytte hjem, spare alt væk og var så heldig at have en familie, som havde overskud til at hjælpe mig i det halve år, jeg brugte til at komme på benene.
Alt det bedste til din datter. Pas godt på hende og dig selv.
Hold op et dejlig indlæg! Jeg står selv og overvejer at droppe ud, men kan ikke få mig selv til det – da det så vil være nr. 2 uddannelse..
Hej Malou,
Tak for din kommentar.
Det er en rigtig svær beslutning, men én som kun du kan tage. Det vigtigste er, at uanset hvilke beslutning du tager, så skal du stå tilbage med en god følelse i maven bagefter.
Håber du finder svaret på hvad der er bedst for dig :-)
Hav en dejlig weekend.
Simpelthen så fint skrevet!
Jeg er lige ved at være færdig med 3. semester på arkitektskolen og ved efterhånden at det bare ikke er den vej jeg skal. Jeg søgte ind i flere omgange og kom til sidst endelig ind efter utallige, kursusforløb, hjemmeopgaver og optagelsesprøver.
Det føles som verdens største nederlag at indrømme at drømmen ikke føles rigtig mere.
Dit indlæg fik tårerne til at trille, men hvor er jeg dog glad for at jeg læste det. Du fik lige mindet mig om, at jeg ikke mister min identitet bare fordi jeg indrømmer, at jeg har valgt forkert.
Hej Amalie
Tak og jeg er glad for, at indlægget med min historie kan hjælpe bare lidt.
Det er så svær en situation, især når man virkelig har kæmpet for at komme ind og det sværeste er næsten forventningerne til en selv.
Jeg kan her på den anden side af uddannelsessystemet sige, at det bedste jeg gjorde var, at vælge forkert. Også flere gange. Jeg er blevet mere klar over hvilken vej, som passer til netop mig og har fået så meget med i rygsækken.
Både fagligt og personligt.
Jeg håber du finder ud af det og lytter til din mavefornemmelse (den har altid ret :) )
Mange kærlige hilsner
Louise
Jeg kan mærke hvordan tyngden på mine skuldre forsvandt en smule, da jeg læste dit indlæg. Jeg havde, som man nu gør, skrevet “droppe ud” i Googles søgefelt, som led i min daglige ping-pong følelse. Jeg er på 2. Semester på pædagog uddannelsen, og lige siden min praktik for 2 måneder siden, har jeg ikke ville være pædagog. Det er et stort nederlag i et større perspektiv, men egentlig har pædagoguddannelsen ledt mig det rigtige sted hen. Nu hænger jeg desværre i valg af specialisering og praktik i starten af sommerferien, inden jeg kan komme ind på universitetet i september.
Det er ikke det fedeste at stå i og man skal være noget modig og stå ved sine valg.
Hej Isabella
Beklager mit sene svar, men jeg har haft en bacheloraflevering som har råbt højt.
Puuh, det er hårdt at høre du har det sådan, men er glad for mit indlæg kunne hjælpe lidt. Jeg er af den overbevisning af man godt kan være usikker på sin uddannelse gennem forløbet, men inderst inde ved man hvis det helt sikker ikke skal være netop den. Og hvis du har det sådan, så skal du gøre noget ved det. Jeg kan ikke sige hvad du skal gøre, men at stoppe efter endt semester og så arbejde et halvt år inden ny studiestart er en god løsning – i stedet for at bruge uddannelsesklip på noget man ikke rigtig vil. Men ja, jeg ved netop hvad du står i og det handler om at se sig selv i øjnene og mærke efter. Glemme omverdenen, forventninger, kravene, “hvad man burde” og gøre hvad er rigtig for dig.
Jeg håber du finder ud af det.
Al det bedste.
Mange hilsner
Louise
Virkelig et super fantastisk indlæg! :) jeg er selv lige sprunget fra min uddannelse, og har haft så mange tanker omkring det; b.la. om man er en failure fordi man dropper ud og hvad vil ens omverden tænke?
Men nu efter at alt er sket, føler jeg mig meget gladere og min omverden har været meget støttende :)
Mange tak, Trine :) Puuh, så ved du lige præcis hvordan det er og alle de tanker som flyver gennem ens hoved! Dejligt at høre du har fundet “fred” med beslutningen og især omverdenen bare der – det betyder mere end man tror :)
Held og lykke – håber du finder DIN vej.
…og hey, ret sejt du smider en kommentar om din oplevelse, tak :)
Hurra, godt skrevet! Jeg sprang også fra min første videregående uddannelse (teologi) efter første semester, og efter er halvt år med arbejde i hjemmeplejen og god tid til at tænke mig om, spise is osv søgte jeg ind på retorik, og med det samme kunne jeg mærke i maven, at det var noget helt andet – min rette hylde! Det er bare så vigtigt at få truffet det rigtige valg og ikke lade sig manipulere af omverdenens meninger.