De 10 nye kostråd – kan du huske dem?

Med mindre du har boet i en jordhule eller haft indbrud, hvor de tog laptop og tv, så har du hørt om de nye kostråd. Okay, måske er det gået ind af det ene øre og ud af det andet. Men som sagt, så er Danmark blevet spammet med de nye 10 råd de sidste uger.

Vi er gået fra 7 til 8 til nu 10 råd. For at vi alle er enige, så kommer rådene her

• Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
• Spis frugt og mange grønsager
• Spis mere fisk
• Vælg fuldkorn
• Vælg magert kød og kødpålæg
• Vælg magre mejeriprodukter
• Spis mindre mættet fedt
• Spis mad med mindre salt
• Spise mindre sukker
• Drik vand

 

Kostrådene skal være en anbefaling til den danske befolkning om at hvordan man lever sundt i forhold til mad. Det er da også disse råd du støder på, på alle sundhedsuddannelser, herunder min egen og dem som officielt er de rigtige. Men er de så det?

Jeg syntes personligt, at kostrådene er ganske udmærkede og kan vejlede den gængse forbruger, Men helt ærligt, hvis jeg ikke læste den uddannelse jeg nu gør, ville jeg ikke kunne nævne 5 af rådene. Eller bare 3. Kan du det? Jeg tror de fleste er klar over hvad, som anbefales at spise til hverdag. At det så nogle gange kan være lidt svært at følge, det er det. Men vi ved da, at krydderboller måske ikke er vejen frem.

Har vi så brug for de her officielle kostråd? Langt de fleste lande har dem og de er faktisk allesammen forskellige, da man kan nuancere synet meget forskelligt inden for samme område. F.eks. i Frankring tæller purløg, dild og andet grønt drys med som grøntsager. Andre lande tager kartofler med som grønt. Og sådan forsætter det.

Men hvad er så mest rigtigt? Det hele afhænger jo af landet og kulturen, da den er udgangspunkt for kostrådene.
Men er kostrådene egentlig de rigtige og hvem bruger dem? Kun de sundhedsinteresserede?
Danskernes kostråd går på fødevaregrupper og gram/antal. Kostrådene er lavet endnu mere konkrete end tidligere, men møder de den gængse danske befolkning? De er blevet kritiseret for ikke at være konkrete nok før, hvilket var hovedårsagen til at der blev udviklet nye kostråd. Er de så nemmere at følge nu, hvor de er blevet mere konkrete? Eller er vi blot endnu mere forvirrede? Vender vi bare det døve øre til …fordi vi er træt af dem?

Ser vi på de amerikanske kostråd fra 2010 hedder de bla.

• Enjoy your food, but eat less.
• Avoid oversized portions.
• Make half your plate fruits and vegetables.
• Switch to fat-free or low-fat (1%) milk.
• Compare sodium in foods like soup, bread, and frozen meals – and choose the foods with lower numbers.
• Drink water instead of sugary drinks.
  

 

Personligt er jeg glad for de 3 første råd, da de er den måde jeg tænker om mad. Spot on. Selvfølgelig er de flyvske, men de føles ikke som en løftet pegefinger. Noget de danske, måske kan gøre en smule. De danske er brede, men lægger op til at følge kostrådenes underpunkter. Hvem måler mængder, gram og antal? Kan du huske hvad du spiste sidste uge – fisk i gram? Kød i gram? Salt i gram?

Jeg kan ikke…

Det er umuligt at slå fast, hvilken måde, som er den rigtige at fremføre retninglinjer for befolkningen. Vi er alle forskellige og hvordan vi opfatter de officielle budskaber afhænger af den enkelte. Om de 10 nye kostråd bliver løsningen på danskernes sundhed bliver interessant at følge.

Følger du de 10 kostråd? Hvilken indvirkning har de på din dagligdag?

 

Og hvis du tænkte over hvilke kostråd du kunne nævne, så lad mig gætte de 3 råd, som langt de fleste husker

• Spis fuldkorn
• Spis 6 stykker frugt og grønt
• Spis fisk 2 gange om ugen

Og hvorfor nu det? Det er kørt massive kampagner på disse og de har virket over al forventning. Så noget sniger sig ind på os…