De her billeder taler vist for sig selv. Det er en fødselsdag, som bliver fejret i stor stil! Min Mutter gik all-in med kagebagning, hvilket endte i en helt enorm lagkage. Wauw, den var en bid af himlen og jeg fik da også spist et par stykker eller 4 henover weekenden. Gå til spilde, skulle den bestemt ikke…
Ellers har jeg brugt tiden med smæske mig 5 kg på sidebenene. Ahhh, skøøøn weekend. Jeg hentede Bette bror aka. fødselsdagsbarnet på efterskole i fredags. 4 drenge. På ét værelse. Med sportstøj og sportssko. Det var en lækker dunst (;
Efter 4 uger med sund mad, skulle drengen have kød og menuen stod på klassisk bøf bearnaise. Haps, store røde bøffer, fritter, sauce og hvidløgsflutes – så er man kommet hjem med maner.
Lørdag, var min spæde røst morgenvækning for en træt teenager, efterfulgt af bagerens morgenmenu. Og så var det gæstetid. Hjemmelavet stjerneskud, lagkage, franske vafler og kokosmakroner. Efterfulgt af det store mexicanskebord, is og lidt mere lagkage. Puuuuh, nogle gange er det lidt hårdt, at være en madglad familie.
Bette bror er tilbage på skolen. Lidt ældre. Lidt tungere. Og med en kasse proviant fra mig. Med 5 km til nærmeste kiosk, så skal drengen jo ikke sulte (;
Jeg er tilbage i Århus. Med billeder og opskrifter. Så se med på bloggen, hvor der kommer opskrift på weekendens lækre sager og selvfølgelig lidt andet godt. Jeg har kalenderen fyldt – blandt andet et møde med mit praktiksted, som starter om en uges tid. Uf, det glæder jeg mig til (:
Nu vil jeg kravle under dynen, få set på morgendagens pensum og slå mave oven på den bedste weekend. Orrk, det er tiltrængt. Selv Svesken snorker allerede højlydt henne fra dynen.
Hej Louise – jeg kunne ikke lægge kommentaren op ved det andet indlæg, så gør det lige her, håber det er ok :)
Min yndlings efterårsdag efter en varm sommer er faktisk en regnvejrsdag hvor man må blive på sofaen under tæppet, se romantiske komedier hele dagen og selvfølgelig spise hjemmebagte boller med smør og varm kakao med skumfiduser. Når regnen stilner af hen på eftermiddagen vil jeg gå en tur i skoven og finde svampe og lave en lækker svampe-bygotto- med masser af parmesan! :)
Sikke en heldig lillebror, at have en sød søster, som dig, der sender proviant med ham på efterskole…:)
Har selv sendt ældstebarnet afsted på efterskole – dog uden proviant ;) – men dog med maven fyldt op af hjemmebagt brød og lækre cookies…
Jaa, han skal jo endelig ikke sulte ;) Og da slet ikke på de søde sager…
Årrh, hjemmebag og cookies, så er man godt på vej :)
Lyder som en skøn dag – tillykke med den lille, han blev vist fejret godt :D
– Anne
Tak :) Ja, han blev fejret med stil og fyldt mave – skøn weekend nordpå :)
Kom helt til både at savne mit barndomshjem OG min efterskole….åhh de kære minder er gode at have. Dejligt indlæg :)
Rikke
Næææh altså – stort tillykke med ham søde :) Det ser dejligt ud, og lyder bestemt som om, at du har haft en dejlig dag i det nordjyske :)
Ser hyggeligt og lækkert ud. DE lys på lagkagen ser rigtig sjove ud, ved du hvor man kan købe dem?
Tak, det var det også :) Jamen, skal høre min mor om hvor hun har fået fingre i dem :)