Pæretærte med marcipan og mandelmel – den bedste efterårskage

Studiestarten blev skudt igang igår og vi startede hårdt ud med en 9 timers dag på bænken – hjernen er bare ikke helt hurtig efter 2 måneders sommerferie! Vi klarede den dog alle igennem, selvom det kneb lidt med de 3 timers lovgivning i streg. Der er dog masser af spændende ting i vente og det bliver et efterår med fuld fart på.
Heldigvis går det først rigtig løs i næste uge, hvor der er 3x virksomhedsbesøg i det nordjyske, Food festival og et par møder for mit eget vedkommende. Så stay turn, bloggen følger med i det hele på sidelinjen (:

Jeg ville faktisk have skrevet et lille eftermæle til mit debatindlæg om økologi, men jeg er endnu ikke nået igennem alle mails jeg har fået, så det gemmer vi lige til senere på ugen. Og så ikke mere om det, for opskrifter og debat holder jeg helst adskilt herinde.

Well, pæretærten. Den luskede pæretærte, som fik mig kostet en hjernerystelse og en forstuvet finger! Så I får da også kun ét rystet billede “oppe-fra” af den (;

Det er snart pæresæson og jeg har snydt lidt med at købe en tidlig kurv af dem. Jeg er ret vild med pærer, når de altså er hårde. Så snart de bare bliver lidt bløde og modne, så kan jeg simpelthen ikke spise dem! Men så er det godt kage camouflerer den grimme smag.
Den her pærekage/tærte er ret nem. Jeg valgte dog at porchere mine pærer, da de stadig var lidt hårde, men ja, for bløde til min smag. Bruger du ganske almindelige modne pærer, så snup den nemme løsning og brug dem, som de er.
Den skarpe kagekender ser nok, at bunden aka. mørdejen mangler i tærten. Jep, for tærten skulle være nem, så jeg hoppede direkte til mazarinmassen. Men kan du ikke leve uden den sprøde bund, så kan du selvfølgelig sagtens stoppe sådan en i formen.

Så pisk mazarinmasse, prop pærer i og bag. Så er der kage. Nemt, ikke (;