Det var været stor ståhej i Frederiskhavns ude-spise-liv den sidste tid. Eller faktisk lidt længere. Det er ret sjældent en ny restuarant klarer sig i byen. Faktisk står det ret slemt til, for heroppe nordpå er man ret vanskelig! Det er de samme steder man spiser og det skal virkelig være godt, hvis vanerne skal brydes.
Men, men lur mig om der ikke er en kommet en cafe/brasserie, som har taget de lokale med storm. I sådan en grad, at jeg faktisk ikke hører om andet end det spisested, når jeg nævner ja, “spisested”. Selvom jeg er ret åben, når det gælder mad, så er det nok ikke helt gældende inden for bygrænsen her. Meeeen nysgerrigheden vandt dog alligevel og med Mutter under armen, trådte jeg ind på ukendt (og lidt ulovlig) grund i fredags (;
Det var egentlig planen, at det skulle have været på Cafeen vi skulle have spist. Men da 2takt lige har åbnet en deli blev take awayen testet.
Vi havde først peget en “Tapas for 2 – to go” ud, men desværre er de ret populære og skal bestilles om morgenen (!)… Så blev jeg tvær, da det er lidt skørt i min verden.
Naah, men mad skulle vi have og vi endte ud med en omgang; Salat med røget laks og små kartofler, tomat, æg, spirer, avocado og rå grønt og Hønsesalat med frisk ananas, bacon, citron og groft rugbrød. Henholdsvis til 95 kr. og 88 kr.
Vi slog os ned i restaurantens sofa, mens vi ventede. For ja, at lure (;
Da stedet jo hedder 2takt er det også bygget op i sådan stil. Og så tænker du måske 2takt? Det er noget så spædende som en motor. Og det har faktisk en historie bag sig, så navnet giver mening til cafeen. Men den historie gemmer jeg til en anden god gang.
Der gik 15-20 minutters tid og så var der mad – to go. Hjem, knappe iskold hvidvin op og frem med lækkerierne.
Ved første øjekast var jeg ikke helt så imponeret, men det blev heldigvis gjort til skamme ved smagen. Jeg fik laksesalaten og med både peberrodscreme og sennepsdressing til den fede laks (der smagte virkelig godt), var det en mægtig god salat. Og jeg blev mæt, så jeg faktisk måtte efterlade. Mit eneste kritikpunkt var de umodne tomater og kedelige gulerødder. Det duer bare ikke i en salat.
Mutter snuppede hønsesalaten. Sprød bacon, friske ananas og marineret salat – det er god stil. Jeg syntes dog godt, der kunne være en anelse mere hønsesalat, men Mutter var mere end tilfreds og blev mæt. Og lækkert smagte det. Skulle jo liiiige have en bid (;
Så alt i alt en positiv oplevelse af 2takt deli. Jeg er begejstret for man endelig kan få lækker take away til rimelig priser i Frederikshavn og jeg glæder mig til, at snuppe en kop kaffe i deres “lænestole-koncept” i nærmeste fremtid. Nåhr ja, og selvfølgelig også deres vældig populære burger. Bare lige for at prøve restauranten også.
Har du spist på 2takt?
Jeg kan godt genkende det du skriver om restauranters kamp for overlevelse i Frederikshavn, og det er noget der har irriteret min kæreste og jeg lidt når vi har besøgt byen. Jeg spiste på Vægteren for et års tid siden, og det var helt vildt lækkert og gennemført, men desværre måtte de lukke, og tvillingebrødrene der havde det sagde selv, at Frederikshavnerne ikke er villige til at betale ekstra for et godt måltid. Og jeg må indrømme at der er ret meget all-you-can-eat, buffet og billige caféer i byen, hvilket ofte går ud og kvaliteten. Heldigvis er der også nogle gode restauranter i byen såsom Karma Sushi, Snerlen og Møllehuset, men i forhold til byens størrelse så er udbuddet faktisk ikke så stort endda. 2 takt ser dog lækkert ud. :)
ååårh elsker vores nordjyske udtryk (for det er det vist?) – at være tvær. Og yup – Hjørring har præcis samme problem som Frederikshavn, men det virker til at byen får lov at beholde Kamii – et af de absolut bedste sushisteder jeg nogensinde har været på.
Jeg har spist der – op til flere gange :-)
Første gang var til min fars 80 års fødselsdag. Super super lækker mad. Ville ønske jeg kunne vedhæfte billeder af maden vi fik, det smagte lige så godt som den så ud, og det var anrettet fantastisk indbydende..
Senere har jeg spist der, som hurtig aftensmad inden en biograftur – også fantastisk mad…
Jeg har ikke prøvet deres take away endnu, men mon ikke jeg også kommer dertil på et tidspunkt :-)
God sommer :-)