Jeg vil gerne klage! Arne Astrup er nu også begyndt, at snige sig ind i min fritid! På mit studie har Astrup en finger med i en HEL del litteratur og de fleste studerende kender ham til hudløshed. Det gælder også med Claus Meyer, som efterhånden har indtaget den danske madscene.
Så da bogen her landede i min postkasse, var jeg ret spændt på en cocktail af de 2 herrers sundhedssyn (;
Det er en lille, lækker bog fyldt med gode sager. Ved første gennemlæsning, tænkte jeg “hmm..det kommer jeg aldrig til at lave noget af.” Det virkede simpelthen lidt for, ja, nordisk ala “lad-os-tage-i-skoven-og-spise-mos.”
Men jeg indrømmer gerne, at jeg tog gevaldigt fejl. Opskrifterne skal have en chance og et åbent sind. Selvom de ser indviklede ud er de faktisk lige til, at gå til.
Mit eneste problemer er, at nogle af råvarerne kræver du bor i storbyen med mange specialbutikker eller gode købmænd. For det er altså de færreste Fakta’er, som har blæretang, skovdue eller vildtkød.
Men heldigvis er det ret nemt, at erstatte mange af råvarerne med dem du lige kan få eller har i køleskabet. Det nordiske mad er jo smart – ret mange af vores råvarer ligner hinanden i smag (:
Indtil videre har en håndfuld af opskrifterne nået mit køkkenbord – senest rosenkålsalaten, der er knasende herlig.
Bogen “Ny nordisk hverdagsmad – spis efter årstiden” (FDB) koster 99,95,-
……Med den, er du klar til en sund, men lækker januar (;
Skriv en kommentar: