Den røde stikkelsbærmarmelade smager af ren sommer og er perfekt i kakaosnitterne med kokos. som jeg bagte sidste uge.
Da jeg rigtig gerne ville have den syrlige stikkelsbærsmag frem, brugte jeg mindre sukker. Men vil du bare gerne have en sød marmelade til en god nybagt bolle, så brug 200 g syltesukker. Ellers er opskriften jo ligetil, og giver en skøn portion stikkelsbærmarmelade til en kold oktober.
I min iver over den gode marmelade, har jeg planer om en omgang hindbærsnitter bare med stikkelsbær. Men det må vente til weekenden, for lige nu står den på sygdomslære og jura i selskab med varm kaffe…
Når jeg engang har kæmpet mig igennem de ret langhårede emner, trækker jeg en heldig vinder af gavekortet til Føtex (:
Rød stikkelsbærmarmelade
-
300 g røde stikkelsbær
-
130 g syltesukker
-
1 vaniljestang
-
1 spsk atamon
Kom stikkelsbær, syltesukker, vaniljestang og korn i en gryde. Kog det op og lad marmeladen koge igennem i ca. 10-12 minutter. Skum urenhederne væk.
Tag vaniljestangen op og blend marmeladen med en stavblender (kan udelades)
Skold sylteglas og skyl det med atamon. Kom den varme marmelade og vaniljestangen på glasset og luk det straks. Lad det få stuetemperatur inden det stilles på køl.
TIP: Brug stikkelsbærmarmeladen i de her kakaosnitter med kokos
Skriv en kommentar: