Selvom jeg bor i Århus og det vrimler med spisesteder på hvert gadehjørne, er det faktisk ikke meget jeg spiser ude. Den der SU giver ligesom en mindre begrænsning! Men indmellem sker det, at jeg kravler op af sofaen, hopper i de pæne sko og svinger dankortet på et spisested.
For et stykke tid siden, var vi på Brasserie Belli, som er både cafe og restaurant, lige midt i Århus. Måske får navnet Belli nogle klokker til at ringe, for det er nemlig familien Belli, med rødder tilbage cirkusset, som driver stedet. Derfor bærer stedet også præg af det gamle cirkusliv, med masser af atmosfære i hyggelige omgivelser.
HVAD KOMMER PÅ BORDET ?
Du finder et lækkert menukort med både enkelt retter, men også 3 forskellige menuer, hvor forret, hovedret og dessert er inkluderet. Priserne svinger fra 180-220,- for de 3 retter.
Vi snuppede jubilæumsmenuen, som bestod af røget laks med citrussalater, Boeuf Bourguignonne (mums!) og chokoladekage.
Portionerne er lige tilpas og du går mæt derfra uden at være ved at sprække. Maden er meget traditionel og de fleste ville kunne være med på smagen – og til den pris, får du rigtig godt mad. Det er ikke sidste gang, jeg har brugt et par timer her.
ENDNU ET BESØG ? ..OG ET LILLE TIP
JA, Jeg slår hele sikkert et smut forbi Belli igen og næste gang med et Diners Club i clutchen.
Jeg ved ikke om du kender Diners Club? Det er verdens første kreditkort, og efterhånden kan du faktisk bruge kortet over hele verden – også i Danmark. Hvorfor begynder hun nu, at snakke om kreditkort, tænker du nok?
Jo, for Diners club har faktisk en ret god fordel, hvis du ligesom jeg gerne vil spise ude, men samtidig også på et lækkert sted, hvor priserne ofte ligger lidt over restaurant-kædernes.
Ved at benytte Diners Club, får du 10% på hele regningen – ja, som nærig nordjyde, er rabatter, noget jeg med glæde tager imod (;
Nogle af restauranterne hvor du finder rabatten; Malling Kro, Kokkeriet, Wagamama, Propaganda – se flere af Diners Club-stederne her.
Kreditkort eller ej! En lille peptalk fra en samfundsfaglig nørd (host host, ja mig). Vi skal have gang i økonomien igen, før det hele kan blive bedre herhjemme. Så det kræver altså vi bruger nogle penge og hvorfor så ikke bruge dem godt – på selvforkælelse med en lækker middag ude ;)
Skriv en kommentar: