Præsentation: Nigellas Køkken (SAXO)
Nigella Lawson, den britiske husmor som laver mad helt nede på jorden. Hendes nye udgave her, er en ordentlig moppedreng af en kogebog – hele 488 sider.
Bogen er delt i 2 dele. Del 1 består af 6 kapitaler, om går under kategorien: køkkenudfordringer. Det er opskrifter, som er nemme at gå til og som vil gå rent ind hos de fleste børn.
Del 2 er 7 kapitler med køkkenglæder. Her er det mad, som tager lidt længere tid og er rigtig comfort-food. En begreb som Nigellas mad er indbegrebet af.
Som de andre udgivelser af Nigella, er der masser af tekst, både indledningsvis og til hver opskrift. Der er billeder til stort set alle opskrifter, nogle bedre end andre. Hvis du har hendes andre kogebøger, vil du nok opleve at nogle af opskrifterne er gamle kendinge i nye udgaver. Men ellers er det en kogebog, som emmer af Nigellas verden. Og det britiske, moderne køkken.
Er bogen noget for dig?
Nigella deler altid folk – enten kan man lide hende eller ej. Så gør lige op med det, inden du køber bogen, for den er ren Nigella.
Der er masser af tekst og derfor skal man have lyst til at synke helt ind i Nigellas britiske verden. Det er de færreste mennesker, som er hjemmegående og derfor kan hamle op med Nigellas overskud. Men hun er ret god til at få tempoet heeelt ned og få en til at føle sig fyldt med overskud.
Opskrifterne er lettilgængelige, enkle og nemme at gå til for stort set alle. De er langt fra sunde, men er derimod reel, til tider, tung mad. Der er alt fra både kyllingesteg til syndige kager og desserter. Gennemgående for alle opskrifterne er at madlavning skal være nemt og hurtigt, men stadig fuld af kærlighed. Om det er til børn eller en spontan fest – så finder du helt sikkert en opskrift bogen.
Loui&Bearnaisen slet ikke kritiske holdning i dag
Ja, jeg har en bekendelse. Jeg er fuldstændig vild med Nigella og har flere af hendes bøger. Selvom hendes mad ikke er den store revolution, er fyldt med fedt og sukker og til tider en smule mærkelig, smitter hendes madglæde bare sådan. Bogen er dejlig tyk og tung, fyldt med masser af tekst. Jeg savner lidt flere billeder og måske også opskriftstung mad. Det er ikke en bog jeg kommer til at lave meget mad fra, men jeg kommer til at slide den op af læsning.
Det er sådan en kogebog, der giver en good-feeling følelse og som man kan drømme sig lidt væk i. Ja, hun kan være ret irriterende, med alt det overskud. Men når man acceptere det, tager opskrifterne for det de er og ikke forventer store kulinariske udfordringer, så er det en mægtig hyggelig bog.
Jeg vil anbefale den.
De vigtige detajler
Nigellas køkken. Gyldendal, 2011 (SAXO.com)
Vejledende pris lyder på kr. 299,95,-
Kan købes hos SAXO.com
________________________________________________________________________________________________
For god ordens skyld skal det siges at “Anmelder mandag” er sponsorede indlæg, hvor jeg modtager kogebøgerne fra forlag eller web-boghandel. Min anmeldelse er 100% subjektiv og er IKKE påvirket af samarbejdspartnerne.
________________________________________________________________________________________________
Marie Louise Johannsen
Alle hendes bøger er ualmindelig dårligt oversat til dansk. Jeg glemmer det, og hver gang jeg genlæser en af dem, er det det første der slår mig. Det samme gælder Jamie Olivers bøger - særlig de første tre. Jeg forstår ikke, at forlagene ikke prioriterer oversættelse. Det er pinligt, giver en dårlig oplevelse, og man får straks den tanke, at man har valgt en amatør i stedet for en professionel for at spare penge. Men absolut brugbare og dejlige bøger, deres sprog er bare til rotterne og kan ikke sammenlignes med sproget i fx Camilla Plums bøger (eller hendes haveartikler). Dette er bare velskrevet, mundret og gennemarbejdet.
louise
Hvilken en af hendes bøger er bedst? Vil nemlig gerne købe en.
Loui
Uhh, det ved jeg sørme ikke - er ret glad for dem alle :)
M
Glæder mig at jeg ikke er den eneste, der nyder Nigellas verden. For nylig opdagede jeg tilfældigt, at TV3 havde Nigellas marathon, så jeg nød 5-6 afsnit. Ingen jul uden Nigellas Christmas!
karen
Hej og tak for anmeldelsen. Jeg holder også meget af Nigella, desværre synes jeg, at det er en fuldstændig fantastisk dårlig oversættelse af bogen, vi har med at gøre. Jeg kan simpelthed ikke holde ud at læse i den...hendes tone er slet ikke fanget, og oversættelsen virker "skolengelsk-agtig". Tja - det var så min mening :-)