• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Foto-guides
  • Om
  • Kurser
  • Kontakt

Den saftige citronmåne

Den saftige citronmåne

Citronmåne er noget de fleste forbinder med en god, tør kage fra tanken. Og den kan gerne gemmes i et par år eller 3 uden der sker det vilde med den.
Da kæresten havde drengene på besøg, tog jeg kampen op mod deres fortrukne spise.

Opskriften er fra Lagkagehuset, de dog var lige lovlig gavmild med citronsaften, så den blev recuceret. Derudover laver de toppingen med flødeost, men da jeg havde fokus på den traditionelle, skulle der selvfølgelig glasur på.
Kagen blev lækker saftig og blød, med det helt rigtige forhold mellem sødt og surt.

Så hvis du har nogle mænd der skal gøres glade, er løsningen her …og den er næsten hurtigere end at smutte på tanken.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Citronmåne

Lækker og saftig citronmåne
Print opskrift Pin opskrift
Tilb. tid20 minutter
Samlet tid20 minutter
Antal: 1 kage

Ingredienser

  • 150 g blødt smør
  • 50 g marcipan
  • 150 g sukker
  • 4 æg
  • 125 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • Revet skal af 1 citron
  • Saft af 1/3 citron
  • 300 g flormelis
  • Citronsaft
  • Vand
Opskriften fortsætter efter annoncen

Sådan gør du

  • Pisk smør, sukker og marcipan sammen til en jævn masse. Sukkeret skal være pisket helt ud.
  • Tilsæt et æg af gangen og pisk godt mellem hvert for masser af luftighed.
  • Med en dejskraber vendes revet citronskal i, og dernæst sigtes mel og bagepulver i. Vend den rundt i dejen til den er jævn.
  • Smør en springform og kom dejen heri.
  • Bages ca. 20-25 min ved 180 grader i alm ovn.
  • Køl kagen af.
  • Rør flormelis med citronsaft og vand til en tyk konsistens. Fordel glasuren udover kagen og lad den størkne.
  • Server!

Del din mad med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen - det bedste er at se en opskrift blive brugt af dig :-)
BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage – hver gang  Klik her og hent den gratis kageguide
Previous Post: « Risengrød – med kanelsukker og smørklat
Next Post: Peanutbuttercookies med chokolade og crunch »

Reader Interactions

Comments

  1. Louise

    Kan man smage marcipanen?
    Kan man undvære den? Evt erstatte den med noget?

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Louise,

      Nej, det giver blot en mere saftig konsistens til kagen. Jeg har ikke prøvet opskriften med en ertstatning for marcipanen, så vil jeg anbefale dig at finde en anden opskrift uden marcipan, hvis du ikke er så vild med marcipan :-)

      Hav en forrygende dag!

  2. Rabia

    Hvis jeg skal lave den i en bradepande, hvor mange gange ville du gange opskriften op?

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Rabia,

      Jeg tænker ca. 3 gange. Opskriften er ikke testet i så stor portion, så jeg ved ikke, hvordan den klarer at blive ganget op så mange gange.

      Det kan hænde at det påvirker resultatet, men giv det et forsøg og lad os endelig høre om resultatet :-)

      God bagelyst!

  3. Michelle

    Hvordan måler du lige 1/3 citronsaft? :)

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Michelle,

      Du presser hele citronen for saft, og så tager du ca. 1/3 del af saften (rundt regnet) og bruger til kagen :-)

      God bagelyst!

  4. Marie

    Hej Loui,

    Jeg blev lidt forvirret omkring citronsaft i kagen. Der står ikke i selve instruktionerne men er to gange i ingrediens listen. Skal 1/3 i kagen og så ellers citronsaft i glasuren efter smag / behov?

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Marie,

      Revet skal af 1 citron skal i dejen (se punkt 3 under “Sådan gør du” og saft af 1/3 citron skal i glasuren (se punkt 7 under “Sådan gør du”).

      Håber det kan hjælpe dig i gang :-)

      Hav en forrygende dag!

  5. Maria

    Kan man erstatte almindelig sukker med rørsukker? Og hvis ja, gør det forskel i kagen

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Maria,

      Tak for dit spørgsmål til opskriften.

      Du kan sagtens erstatte alm. sukker med rørsukker, der indeholder sirup (derfor den brune farve) og derfor giver en mere karameliseret smag.

      Prøv det ad og lad os høre os resultatet.

      Hav en skøn dag!

  6. Henriette

    Hej.

    Hvilken str form brugte du?

    Mvh Henriette

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Henriette,

      Tak for dit spørgsmål til opskriften.

      Jeg brugte en springform på 24 cm :-)

      Hav en skøn dag!

  7. Christina

    Jeg kan normalt slet ikke lide citronmåne. Men denne her er SÅ lækker at man bliver afhængig. Mums.

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Christina

      Ej, hvor dejligt du kunne lide den – og ja, den er farligt vanedannende ;)

  8. Josephine

    Hej :)
    Jeg kunne godt tænke mig at lave denne saftige kage til en gruppe veninder, men ville gerne lave den med creamcheese i stedet for glasur. Har du opsriften på den creamcheese der oprindeligt hører til? :)
    Vh. Josephine

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Josephine

      Lyder som en god plan :) Nej, desværre, jeg har den ikke lige liggende :/

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Gør som over 22.000 andre

Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.


guide til fotoudstyr

Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

100% garanti for hvidløgsånde 😮‍💨😄 .. 100% garanti for hvidløgsånde 😮‍💨😄 ..med de her små hvidløgsbrød med 2x ost!
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nemmest er det at hive posen med de to færdigbiksede hvidløgsflutes op af køledisken. Men skal du lige prale lidt ekstra henover weekenden, så napper du de her hvidløgsbrød med ikke bare ost..men dobbelt op på ost 🙌 Glem alt om at få den skive brød, hvor Hatting var nærig med smørret. Her er rigelig smør, hvidløg og ost til alle 😁
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Jeg har lavet hvidløgsbrødene i mini-udgave, som en hurtig hapser..snack til 🍷🍺 Er du mere på et hvidløgsbrød til aftensmad, så drop at dele trekanterne og lav i stedet store horn. Nap opskriften herunder.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvidløgshapser med ost 🧄🧀🥐
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
1 rulle croissant-dej (eller hjemmelavet, blød dej, evt. pølsehornsdej)
50 g blødt smør
1 fed hvidløg, presset
1/4 tsk hvidløgspulver
1 spsk friskhakket persille 
6 spsk revet parmesanost
50 g revet mozzarella

Bland smør, hvidløg, hvidløgspulver og persille sammen. 
Fold dejen ud og del i trekanter. Smør hver trekant med hvidløgssmør og drys med parmesan. Del trekanten i to på langs og kom revet ost på den brede ende. Rul hver af de smalle trekanter sammen omkring osten til et horn.
Læg på bageplade med bagepapir. Bag ved 180 grader i ca. 10 minutter til de gyldne og bagte. Server lune.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
📍 Note: Jeps, du kan sagens bruge en pre-made hvidløgssmør, hvis det skal være ræ’tig nemt 😉
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#hvidløgsbrød #madinspiration #appetizers
Cremet pasta med bacon, svampe og parmesansauce 😋 Jeps, vi er ude i alt-i-en-pande, 20 ..23 minutter og så er den helt nemme aftensmad klaret👌
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Er du på endnu mere mæthed? Steg er par kyllingfileter inden, du kaster svampene på panden. Eller hey, måske der er en rest lørdagskylling, som lurer i køleskabet. Den tilsætter du bare sammen med spinaten og får lunet igennem lige inden servering ☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Find den cremede pastaret med flere tips ovre på bloggen nu (link i bio og story) 👉
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#madinspiration #nemaftensmad #lækkermad #pastarecipe #onepanmeal
Nutellafyldte pandekager 🤭🥞 Vild med nutella Nutellafyldte pandekager 🤭🥞 Vild med nutella på pandekager (eller kender du nogen, som er😄)?, så er de her geniale til weekenden! Tykke, amerikanske brunch pandekager med nutella bagt ind i midten 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Sådan laver du pandekagerne:
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
1️⃣ Sæt en stor tsk nutella på et stykke bagepapir og smør ud til 7 cm i diameter.
2️⃣ Kom i fryseren indtil nutellaen er gennemfrossen - ca. 1 time.
3️⃣ Forbered en brunch-pandekagedej 👉find link til opskrift i profil og story (og har du ikke kærnemælk, så brug mælk og udelad natron i opskriften - det har jeg gjort ved dem her).
4️⃣ Kom pandekagedej på en pande. Løsn med en kniv den frosne nutella og kom den straks ovenpå pandekagedejen. Fordel ca. 1
spsk dej på nutellaen, så den er skjult. Bag pandekagen færdig og spis løs ☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og jeps, de kan også sagtens fryses og nemt lunes 🙌
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#brunch #brunchideas #pandekager #madtilbørn #nutella #morgenmad
Cremet one pot pasta på 20 minutter ⏱️ Og så Cremet one pot pasta på 20 minutter ⏱️ Og så er det bare at hive panden på bordet, finde gaflen frem og dykke ned i en forrygende omgang one pot pasta med chorizo, tomat og ost, som klarer selv den hårdeste mandag ☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Find opskriften ovre på bloggen med guide til sagen (link i profil og story) 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#nemmad #onepotpasta #onepotmeal #madinspiration #nemaftensmad #aftensmad
Nutella-roser til fredagen og weekenden med 🌹☺️ Jeps, de kræver lidt fingerfærdighed, men så har du også de fineste små “happere” til kaffen fyldt med Nutella ..marcipanremonce, vaniljecreme eller den gode marmelade - du bestemmer 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nutellaroser (12 stk)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
10 g gær
1 dl mælk
1 æg
2 spsk sukker
1 nip salt
100 g blødt smør
Ca. 250 g hvedemel
Nutella 
1 æg , til pensling
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
1️⃣ Rør gæren ud i mælken og rør ægget i.Tilsæt sukker, salt, halvdelen af melet og rør det hele godt sammen.
2️⃣ Tilsæt det bløde smør og ælt det i dejen – tilsæt mel lidt efter lidt.
3️⃣ Dæk skålen med madfilm og lad dejen hæve i 1 time.
4️⃣ Del dejen i 12 stykker og form til kugler. Rul en kugle ud til en cirkel. Lav 4 snit 3/4 del ind mod midten på hver side af cirklen.
5️⃣ Læg en stor tsk nutella på midten og fold siderne skiftevis op omkring nutellaen. Fold dejsnipperne rigtig godt(!) ind under bunden, så de ikke bobber op under bagning. 
6️⃣ Læg roserne på en bageplade med bagepapir og pensl med sammenpisket æg. 
Bag ved 200 grader (alm. ovn) eller 175 grader (varmluft) i ca. 15 minutter til de er gyldne. 
7️⃣ Tag nutellaroserne ud og lad dem afkøle på en bagerist.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#fredagskage #nutella #kageinspiration #bageglæde #nutellacake
Annonce @visit.dubai Forårets bedste tilbehør ti Annonce @visit.dubai Forårets bedste tilbehør til aftensmad ☺️ For den klassiske tabbouleh har fået ekstra bid med gode, mættende kerner i stedet for bulgur. Og lige til et stykke kylling, så er der toplækkert tilbehør, som giver baghjul til både pastasalat og de klassiske kartofler i ovnen 😊
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Fuld blæs på feriestemningen? ☀️ Server med krydrede oksespyd og grillet halloumisalat og så er det bare at spæde op med hjemmebagte (eller bragte) naanbrød og du sidder næsten under palmen i Dubai med bukserne ‘brattet’ godt op over de blege vinterankler 🌴😄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Find opskriften på hele molevitten i den nye, gratis kogebog nu (link i bio og story) 👋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#visitdubai #dubaicookbookdenmark #madinspiration #tabbouleh #nemmad #aftensmad #sundmad #lækkermad
5 ekstra-gode sandwich til madpakken, weekendturen 5 ekstra-gode sandwich til madpakken, weekendturen (eller hvis det er rugbrødsdag på madplanen, den ikke rigtig rykker i smagsløgene og du liiige skal have den spiffet lidt op 😄)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hiv det gode grydebrød, heftige surdejsbrød eller hjemmebagte rugboller op af fryseren - eller sus forbi favoritbageren.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og fyld løs:
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🌟Bagels med Avocado/kikærte-spread med pistacienødder og basilikum
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🌟Grydebrød med steak-rester, bacon og løgmarmelade (eller syltede rødløg)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🌟Rugboller med hjemmelavet hønsesalat
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🌟Surdejsbrød med æggesalat
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🌟Baguettes med hønsesalat på græsk yoghurt
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det er bare at mixe og matche i dit brød - om du er på kylling, æg, vegerarsagen eller måske har en rest lørdagssteak i køleskabet 😋 Hvad siger du, hvad er du på? 😃🥪
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Find alle de nemme sandwich-opskrifter ovre på bloggen under “frokost og madpakke” (link i bio)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#madpakke #madinspiration #sandwich #nemmad
Hurtige butterdejssnacks med pesto, ost og skinke Hurtige butterdejssnacks med pesto, ost og skinke 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nemme, sprøde og knasende perfekte til weekenden - om det er til det gode glas rødvin, lækre mocktail eller bare som en hurtig happer, når du lige skal prale lidt over for gæsterne, mens de venter på den indbagte mørbrad.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
👉 Nap opskriften ovre på bloggen (link i profil og story nu)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#appetizers #snacks #butterdej #nemmad #puffpastry
Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Privacy Manager
Cookie-og privatlivspolitik

Copyright © 2023 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework