 |
LaGlace, Sportslagkagen og mavepine
Et meget længe ventet besøg blev endelig en realitet i lørdags. Eftermiddagskaffe på LaGlace.
Det startede godt, da vi syntes vi kom i god tid til konditoriet. Det syntes de andre 100 også der stod i kø!
Så med et lidt håbløst udtryk stillede vi os i køen og ventede og masede og ventede og hov, fandt et nummer nogle af smidt i frustration. 10 pladser frem og julelysene i min øjne kunne lyse hele lokalet op.
Selvom konditoriet var fyldt til randen, gik det smertefrit med at få et bord og hvor heldig har man lov at være; lige ud til gaden.
Kagestykkerne blev serveret med en kande chokolade. Jep, en hel kande.
Og det er ikke nogen hemmelighed at jeg i det skjulte har været forelsket i Sportslagkagen. Så selvfølgelig skulle den på min tallerken, og hold nu op et stykke!
Så er det du vil tænke; “Har hun ikke diabetes? Er det ikke forbudt med den kage?”. Dertil kan jeg kun svare; “Nej..” Man må gerne synde og her syndede jeg i bedste stil.
Jeg kan fastslå at Sportslagkagen er gennemført fantastisk og virkelig virkelig ond. Den fik slået mig lige på målstregen, så jeg med tårer i øjnene måtte efterlade det sidste.
La Glace er et gennemført sted der oser af gamle dage og den helt rigtige stemning. Selvom der var masser af mennesker og larm, blev det opvejet af indretningen, servicen, stemningen og kagen.
Priserne er slemme og man skal vist være kage/konditor/historie/mad-elskende for at ville betale.
Jeg gør det gerne igen.
Med en halv kande chokolade tilbage, kagerester og en ja, grum mavepine forlod vi LaClace. Og det er bestemt ikkes sidste gang jeg har smovset der.
Hvad angik mavepinen udviklede den sig til en skøn kvamle, der betød en del pauser gennem Strøget, før vi endte i Tivoli og var sultne igen…
En sportslagkage. Hmm, hvad er der i den ?
Lyder som en rigtig hyggelig tur på trods af mavepinen.
Sportskagen består af knust nougat, flødeskum, makronbund og karamelliserede vandbakkelser – helt fantastisk :)
Det var også en rigtig dejlig tur.