Magstræde 16 (KBH)

Fredag aften stod den på mad hos magstræde 16. Egentlig var det Nyhavn 14 jeg havde planlagt, men da det stod på transport på gå-ben, blev det magstræde som ligger tæt op af Strøget.

De fleste kender kokken Gorm, fra GO’morgen Danmark, hvilket også var grunden til jeg bestilte bord på hans restaurant.

Bordbestilling er nødvendig, da der var fyldt allerede kl. 18 og flere måtte gå forgæves. Selve beliggenheden er så hyggelig som den kan blive. I en lille, smal sidegade, med masser af gamle huse og brosten. Restauranten er i 2 etager – med disk, åbent køkken og siddepladser nedenunder og siddeplader ovenpå.

Vi fik plads ved rustikt træbord i stueetagen og straks var tjeneren klar. Imens kommer Gorm med tophue løbende ind og ud.

Menukortet er kort og overskueligt. Altid et plus hos jeg, da man bare næsten altid er sikker på at maden er frisk og de har kærligheden til retterne.

2 stk. pizza’er med 2 stk. italienske øl. 10 min – hurtig servering. Den bedste pizza jeg nogensinde har fået!

Der er lige tilpas nok fyld der er langt fra det traditionelle, lige tilpas sprød og lækker bund. Lige tilpas varm og hjemmelavet. Kan kun anbefales.

Tjeneren spørger indtil os og er opmærksom – endnu et plus.

Mens vi sidder og ikke kan få nok af mad og stemning kommer der hele tiden nye gæster og mørket sænker sig udenfor. Starinlysene blafre, blandet med det gamle hus, lyden af mennesker, duften af pizza og mørket hart man slet ikke lyst til at gå igen.

Pizzaen er tilpas størrelse, så der lige er tilpas til en dessert – der kan deles!

Da jeg med skam må erkende at jeg aldrig har smag tiramisu, kan jeg nu offentliggøre at det er fortid.

Tiramisu med blodappelsin-sorbet. Og den var lækker, blød, cremet med en skarp smag af espresso. Samspillet med den kolde, friske sorbet gik op i en højere enhed.

Vi forlader Magstræde 16 med et smil og en følelse af at være mæt – men ikke overmæt, som ofte er problemet med restauranter.

Alt i alt en genneført oplevelse; beliggehed, service, mad, stemning, pris.

Det er ikke sidste gang jeg har besøgt Gorm.

(Jeg beklager de manglende billeder af mad og stemning – men det var lige voldsomt nok at hive spejlrefleksen op af tasken.)