“Når studiet trækker ud og aftenen bliver taget i brug, kan tankerne godt vandre over i pausespring. Så Claus Meyers bagebog blev endelig taget i brug, efter at have råbt oppe på hylden i lange tider.
Gulerodsbruddene her minder om en opskrift jeg før har lavet. Desværre er Meyer utroligt glad for hvedemel, sukker og smør, så der måtte lige en del justeringer til, da vi ikke er enige om dette.
Dejen er super nem at arbejde med og passer stort set sig selv. Så der blev tid til færdiggørelse af studie i hævetiderne og mens bruddene bagte og spredte en duft, blev computeren slukket´og lukket. Varme, bløde brud med smør og ost skal ikke undervuderes på en sen tirsdag aften.”
Midnat Gulerodsbrud
12 stk.
-
50 g gær
-
5 dl lunken vand
-
600 g hvedemel
-
150 g gramhamsmel
-
2 spsk sukker
-
15 g groft salt
-
50 g blødt smør
-
2 æg
-
100 g solsikkekerner
-
170 g revne gulerødder
Rær gæren ud i den lunkne vand. Kom det grove mel og halvdelen af hvedemelet i og rør det hele godt sammen. Tilsæt sukker og salt og hvedemelet lidt efter lidt. Smørret deles i små stykker og æltes godt ind i dejen. Er nemmest hvis smørret er meget blødt. Bliv ved med at ælte dejen til alt smørret er “opsuget” af dejen og ælt så lidt mere. Drys mel ud på bordfladen og lad dejen hæve der, tildækket, i ca. 1 time.
Lav en fordybning i midten af dejen. I hullet kommes æggene, solsikkekerner og revne gulerødder. Siderne af dejen foldes op over fyldet, så dejen bliver en kugle. Med en stor køkkenkniv hakkes dejen i stykker. Sørg for hele tiden at samle den sammen, så fyldet bliver godt blandet.
Med kniven deles dejen i 12 rustikke stykker og løftes med en spartel over på en bageplade. (evt. 2 bageplader, hvis du ikke vil have de vokser sammen.)
Bruddene efterhæver tildækket i 1 time. Bages ved 220 grader i 15 min, indtil de er gyldne.
Hej Anne :)
Uh, det var en god ide :) overvejede også bare at tage en spartel og hakke i skålen, da jeg så opskriften.
Men havde heldigvis ikke problemer med det flød ud….kun en klistert bordplade :p
Hilsen Louise
De der gulerodsbrud er super lækre. Dog blev jeg så træt af, at skære i dejen som flød ud over det hele OG at gøre køkkenbordet rent bagefter, så nu beholder jeg dejen i en skål og klipper den i stumper og stykker med en stor køkkensaks. Det er meget nemmere, der er ingen rengøring og resultatet bliver lige så godt:-)
Mange hilsner fra
Anne.