Efteråret er lig med æblegrød og æblekage for mig. Når de sidste æbler bliver lidt triste i frugtskuffen sidst på ugen er de perfekte til en omgang weekendforkælelse af den sunde slags. Jeg elsker når æblegrøden er syrlig, så jeg kommer aldrig sukker i grøden. Da jeg desværre ikke er til makroner og æblekagerasp, måtte lagene revuderes, hvis der også skulle være plads til flødetoppen.
De knasende, sprøde gryn og nødder giver lækkert modspil til den bløde grød. Kom evt. et pit kanel i grynene har til jul.”

Ingredienser
- 4-5 skrællede æbler i tern
- 1/2 dl vand
- 1 vaniljestang
- 2 dl gryn
- 1/2 dl mandler
- 1/2 dl hasselnødder
- 1 spsk smør
- 1 spsk rørsukker
Sådan gør du
- Kom æbletern, vand og vaniljekorn + stang + evt. tomme stænger i en kasserolle og lad det simre over svag varme. Rør indimellem, indtil æblerne er kogt ud. Smag til og krydr evt. med sukker, hvis æblerne er for syrlige. Grøden kommes i en skål og afkøles.
- Imens opvarmes smør og sukker på en pande. Nødderne hakkes groft og kommes sammen med grynene på panden. Rist det hele, indtil det er gyldenbrunt. Pas på det ikke brænder på, der skal hele tiden røres.
- Blandingen tages af varmen og bredes ud på et stykke bagepapir og afkøles.
- I et højt glas kommes først et lag æblegrød, dernæst gryn, æblegrød, gryn og afsluttende æblegrød.
- Letpisket flødeskum kommes på toppen.
Find også opskriften i min app!Download Louiogbearnaisens opskrifts-app
Der mangler chokolade på toppen
Hej Len,
Det lyder absolut som en rigtig god ide – uhm :-)
Hav en fortsat god dag.