“Jeg elsker blomkålsgratin, især når det er sommerudgaven fyldt med smag. Frikadellerne derimod har jeg et lidt anstengt forhold til – undtagen lige mormors udgave, for de har bare det der magic. Og nej, det er ikke muligt at lave dem ligesådan eller finde nogen der kommer i nærheden af dem, jeg har prøvet og jeg har ledt!”
Små blomkålsgratiner
3 stk.
- 1/2-1 blomkål (afhængig af størrelse, sommer eller vinterudgave)
- 2 dl mælk
- 3 spsk hvedemel
- 2 tsk smør
- 2 æggeblommer
- 2 æggehvider
- Salt
- Peber
- Revet muskatnød
- 1 spsk rasp
- 3 spsk rasp eller revet parmesanost
Del blomkålen i mindre buketter og kog dem let møre i vand med salt. Ca. 5 min.
Imens piskes mel og mælk sammen og bringes i kog i en anden gryde. Når det koger og begynder at tykne kommes smøret i.
Gryden tages af varmen og æggeblommerne piskes i, et af gangen. Krydr med salt, peber og muskat.
Blomkålen dryppes af og hældes i massen. Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtig i med en dejskraber.
3 kroketter smøres og drysses med rasp. Massen fordeles heri. Ovenpå drysses med rasp eller revet parmesan
Gratinerne bages i ovnen i ca. 30-40 min ved 180 grader.
Frikadeller
- 500g kalv&flæsk
- 1,5 tsk salt
- 1 æg
- 1 revet løg
- 3 spsk havregryn
- ca. 2 dl mælk
- Peber
Rør kødet sejt med salten først. Når kødet er sejt og sammenhængende kommes løg, æg, gryn, peber og mælk i. Farsen røres grundigt igen. Min. 7-10 min. Hvis farsen er for fast kommes mere mælk i, hvis farsen er for lind, røres der blot mere, da det gør den fast.
Når farsen slipper skeen dækkes den til og hviler i køleskabet 1/2-1 time inden brug.
Kom lidt smør og olie på en pande. Når panden er godt varm, formes frikadellerne med en spiseske og hånden. Den her portion kræver stegning over 2 omgange, for at fedtstoffet ikke skal begynde of koge.
Steg dem ved jævn varme til de er brune og gennemstegte. Tag dem evt. af lige før de er færdige og kom dem i et ildfast fad og ind i ovnen til gratinerne, så de holdes varme.
Skriv en kommentar: