• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Foto-guides
  • Om
  • Kurser
  • Kontakt

Lammeculotte med hvidløg/rosmarin og små kartoffelgratiner

Lammeculotte

Lam er enten en yndlingsspise eller en uldspise. Hos mig er lam, det ypperste stykke kød, der desværre bliver lavet alt, alt for sjældent.
Her er lammet holdt helt enkelt med få krydderier og lavet som en steg i ovnen, med rosa kerne.

Kartoffelgratinerne er en inspiration fra de berømte flødekartofler, der virkelig trængte til et løft. Wauw, de er gode de her. Og sammen med lammet, de bagte hvidløg og en omgang grønsager i ovnen, kan det ikke blive meget bedre og nemmere. Alt i ovn og maksimal duft.

Tip: hvis der kommes tomaterne i ovnen, så blancher dem lige først og flå skindet af – det er en verden til forskel på det færdige resultat.

 

krydrede-kartofler-med-spinat-og-lammestrimler

Lammeculotte med hvidløg og rosmarin

Print opskrift Pin opskrift
Antal: 4 pers.

Ingredienser

  • 2 stk lammeculotte
  • 2-3 spsk olivenolie
  • 1-2 spsk rosmarin
  • 1 fed presset hvidløg
  • salt
  • Peber
  • 1 dl hvidvin
Opskriften fortsætter efter annoncen

Sådan gør du

  • Rids lammeculotterne på fedtsiden, hvis ikke dette er gjort på forhånd. Bland olie med hvidløg og rosmarin og gnid culotterne godt ind i marinaden. Varm en pande og brun kødet på alle sider. Krydr med salt og peber, evt. et drys rosmarin. Kom kødet i et fad, med hvidvin i bunden og smid det i ovnen på 200 grader i ca. 30 min. Brug eventuelt et stegetermometer, for at sikre kernen bliver perfekt.
  • De her blev hevet ud da kernetemperaturen lå på 65 grader, hvilket svarer til en rosa kerne.
  • Dæk kødet til og lad det hvile i ca. 10-15 min, inden kødet skæres ud i tynde skiver.

Del din mad med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen - det bedste er at se en opskrift blive brugt af dig :-)

 

 

krydrede-kartofler-med-spinat-og-lammestrimler

Små kartoffelgratiner

Print opskrift Pin opskrift
Antal: 4 pers.

Ingredienser

  • 4 kartofler
  • 1 stor pastinak
  • 1/2 dl kogevand
  • 1 dl mælk
  • Salt
  • Peber
  • Muskatnød
  • 1 dl piskefløde
  • 1 æggeblomme
  • Salt
  • Peber
  • En håndfuld revet ost
  • 1 tsk tørret timian
Opskriften fortsætter efter annoncen

Sådan gør du

  • Skræl og skær kartofler og pastinak i grove stykker - kog dem møre, men ikke udkogte.
  • Gem lidt kogevand og hæld resten væk. Med et piskeris eller en kartoffelmoser, moses kartofler og pastinak sammen, kom kogevandet og mælk i til en passende konsistens. Mosen skal være rustik - ikke helt most. Krydr til sidst med salt, peber og muskat. Smør 3 små kroketter og kom mosen i.
  • Rør fløde, æggeblomme, salt, peber og revet ost sammen og hæld blandingen over toppen af mosen. Drys med timian og bag kartoffelgratinerne ved 200 grader i ca. 20 min - til de er gyldne og faste.

Del din mad med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen - det bedste er at se en opskrift blive brugt af dig :-)

 

Kartoffelgratin
Kartoffelgratin
Kartoffelgratin

 

Previous Post: « Forårsruller og spicy asiatisk salat med ristede jordnødder
Next Post: Formbrød med sigtemel »

Reader Interactions

Comments

  1. Erik Jonassen

    Hel L&B
    Hvis man, som jeg, har en ovn med interval/impulsgrill og varmluft (de fleste nyere ovne) kan man springe stegepanden over- kødet kan med fordel lægges på en rist i en bradepande så luften kan cirkulere frit.
    Kernetemperatur og lignende er det samme, HUSK: skal være duppet TØRT!!! før tilberedning.
    Maillard effekten, https://fremmedord.dk/Maillard.html, (stegeskorpen) er knapt så udtalt, men man får mere tid til gæsterne;-)
    HIL usminkede madbilleder – hvis man lukker øjnene ved første bid er det jo smagen der tæller, æ ow.
    Super opskrift, overvejer at teste det i sous vide, så skal pande i brug.

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Erik,

      Tak for din kommentar og input.

      Hav en fortsat god dag.

  2. Else godiksen

    Kan man lave kartoflerne færdig dagen før og vente med fløfe og æg?

    Svar
  3. Daniel

    Super opskrift. Tak for den. Det smagte rigtig dejligt.

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Daniel

      Tak :) Skønt at høre, at opskriften kunne bruges.

  4. Bitten

    Tak for en dejlig opskrift som ovenikøbet var super nem at lave :-) Det smagte bare himmelsk, vi fik også coleslaw til, og det passede fint til. Jeg havde ikke hvidvin ved hånden, men en åben flaske Grappa, som jeg brugte i stedet, det gav en fin smag.

    Svar
    • Loui

      Hej Bitten

      Tak, godt du kunne bruge opskriften :)

  5. Ranveig

    Det ser superlækkert ud, og jeg som i øvrigt EEEElsker lam, har aldrig lavet lammeculotte – den skal serveres til påskefrokosten!! Tak for inspiration og opskrift :D

    Svar
    • Loui

      Den er også mægtig god og den skal du helt sikkert prøve :D En af de næste dage kommer en lammekølle på bloggen – den er endnu bedre :)
      Velbekom og tak – fedt du kan bruge det :)

  6. Louise

    Hej Loui
    Det ser mega lækkert ud, og jeg vil bruge den i aften. Hvis opskriften skulle gøres lidt bedre, kunne du vedlægge opskriften på de ovnbagte grøntsager, for det ville jeg også gerne lave.

    Svar
    • Loui

      Hej Louise

      Den er også mægtig god :) Hmm, tror ikke rigtig jeg har nogen opskrift på dem, desværre.. Men skriver det lige bag øret, at få opdateret opskriften :) Håber culotten blev skøn :D

  7. Bruce Lindberg

    Jeg skulle lige se tricket med at få lammeculotterne til at være pæne og brune uden at blive tørre. Det var stegepanden. De små kartoffelgratin’er ser meget elegante ud. Det kan forberedes på forhånd hvis man har travlt med noget lige inden det skal serveres. Jeg laver dog en anden variant i dag, men skriver den bag øret, når jeg vil blære mig for nogen. Jeg kan godt lide den ægthed, der er over din side. Det er ikke modelfotos. Det er sådan, det ser ud i virkeligheden.

    Svar
    • Loui

      Hej Bruce

      Jep, stegepanden er altid vejen frem – næsten ligemeget hvad stege, du har med at gøre :)
      Ja, portionsretter er altid ret lækre – og perfekt til gæster, så dem må du helt sikkert hive ud af ærmet en dag.
      Tak, er rigtig glad for du kan lide min blog :)

  8. Per Frimann

    Hej Loui,

    Først og fremmest er det meget flot blog, du har.

    I aften står den på netop lammeculotte, hvorfor jeg surfer lidt rundt for at blive inspireret til lidt tilbehør.

    Og inspirationen fandt jeg så her!

    Men tillad mig lidt drilleri. Du skriver 4 stk. under titlen på gratinerne, men 3 i opskriften! ;o)

    Fortæt det gode arbejde!

    Mvh

    Per

    Svar

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Gør som over 22.000 andre

Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

guide til fotoudstyr

Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

Alt i en gryde, 30 minutter og der er fuld smæk p Alt i en gryde, 30 minutter og der er fuld smæk på både duft og smag med den her tunesiske gryde med kylling og couscous 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og det var tiltrængt på den her mandag! For den er altså svær at komme efter sådan en uge med madgilde i Dubai ✨
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Så hurtigt tilbage i arkivet og hive den her sag her frem til aftenmaden. Igen uden autentisk lam, men med kylling fra fryseren. Og lige en bøtte kikærter i også, så der er rester både til tirsdag og onsdag med 🤞
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Sammen med hjemmelavede, fedtede fladbrød (eller en købte i snæver vending, og lige lunet på panden i smør), så er der nem aftensmad med fuld blæs på lune himmelstrøg 😋☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Skal du have en grydefuld med? 😃👋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#madinspiration #nemmad #hurtigmad #aftensmadinspiration #spicyfood #kylling #sundmad
Alt godt i én pande med kylling. 30 minutter. Og Alt godt i én pande med kylling. 30 minutter. Og der er serveret. Genial aftensmad til de der dage, hvor det skal være nemt ☺️☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og den her sag med kylling og kartofler i spinat/parmesansauce er en alt-i-en-favorit, som bare storhitter på bloggen.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Har du prøvet den? 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvis ikke, så sus over på bloggen (link i bio) og kast den på næste uges madplan 📋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#aftensmad #madinspiration #nemmad #kylling #hurtigmad #madplan #onepotmeal
FREDAGSKAGE: Rabarbercrumble 🌸
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Syrlige, søde rabarber. Pakket ind i sprød, lun crumble. Og med 3-4 scoop is …uh, eller lige en omgang cremefraiche rørt med vanilje 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
35 minutter, så kan du dykke ned i herligheden 🥄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det var planen herfra. Den helt store ske, et lunt hjørne på terrassen og en god podcast i ørene. Meeen med udsolgte rabarber og dem i haven, der kun lige kigger op over jorden, så må planen nok justeres ..til en lørdagscrumble, når jeg har været på jagt 😄

Har du til gengæld rabarber på lager, så nap opskriften ovre på bloggen nu (eller smid en 😋, så sender jeg dig det direkte link til rabarbercrumblen ☺️)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
God weekend ☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#fredagskage #kageinspiration #rabarber #bagetid #crumblecake #rabarbercrumble #fredagsfeeling 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Ingen bagning.⁠ Ingen baks.⁠ ⁠ Okay, du skal Ingen bagning.⁠
Ingen baks.⁠
⁠
Okay, du skal lige have gang i 3 skåle og en mellemvask af piskeris til håndmixeren.⁠
⁠
Men altså..⁠
⁠
Næsten ingen baks 😄⁠
⁠
Det er bare “riiitch”, at hive posen til chokolade-påskeæggene op, kaste dem på toppen og håbe på gæsterne ikke spiser hele molevitten af den her..⁠
⁠
Cheesecake med citron - og små påskeæg.⁠
⁠
Den er nemlig også god dagen efter 😋⁠
⁠
Nap opskriften til påskeferien ovre bloggen (smid en 👋, hvis du lige skal have det direkte link) 
⁠
Og husk: i aften kl. 21.00 lukker dørene (og tilbuddet) for Foodstyling Masterclass, så skal du med, så er det oppe over ⏰☺️ Klik på link i bio ⁠
⁠

#cheesecake #kageinspiration #påskekage #bagetid #sødesager #påskeæg #kage 
⁠
⁠
Chokoladekage? Banankage? Bananbrød? Den er lidt Chokoladekage? Banankage? Bananbrød? Den er lidt af den hele. En hybrid. Lad os sige banan-chokoladekage 😀

Svampet, saftig og spækket med chokolade.

Og opskriften er nem; ingen fedteri med piskning af smør og sukker (som altid flyver rundt i hele køkkenet). Det er næsten bare at få fyldt kanden med kaffe og råbe weekend 😊

Og sådan en kunne jeg snildt bruge en halv af på et madbillede for år siden 👀.

Lækker kage, frem med kameraet. Flytte rundt. Tage billeder fra 1, 2, 3, ..7 vinkler. Ny opstilling. Justere kameraet. Om igen. Og igen.

…3 timer, 274 billeder, køkkenet var k-a-o-s og ud af de 274 billeder .. well, der var det måske 3 billeder, som sad i skabet. Eller de lignede egentlig ikke helt de billeder, som jeg havde håbet på. 

Foodstyling endte oftest i halve dage med frustration over ikke, at kunne være kreativ og finde på en smart foodstyling på kommando 🤦‍♀️

Måske har du også prøvet det her med winge den? Prøve dig frem. Eller tro på, at du burde finde på en smart foodstyling på kommando? 

Problemet er bare, at det er virkelig svært. Og det betyder altså ikke, at du er håbløs til foodstyling (det bildte jeg mig selv ind i alt for lang tid). 

I stedet skal du bruge 5 minutter på planlægning. 

For det at være forberedt er det halve af et godt madbillede ✨ 

👉 At vide hvilken baggrund, som du skal bruge. Hvilket props. Komposition. Vinkel, der er bedst. Hvor lyset skal ramme. Hvordan du vil indstille dit kamera. Hvor du skal bruge dit billede og til hvem - alt så du ved præcis, hvilke værktøjer og konkrete metoder, du skal bruge for at komme derhen.

Og sammen med et specifikt workflow, så bliver billederne bliver markant bedre (og du kan fotografere langt hurtigere 🙌 ).

Det kan du nemt lære - lige nu kan du springe med på Foodstyling Masterclass til forårspris (+5 sprøde bonusser). Mit step-by-step online kursus, hvor du lærer at at planlægge, opbygge, style, fotografere og redigere gode madbilleder med enkle metoder og teknikker 📸😀⁠
⁠⁠
Vi er hele vejen rundt, så du ikke skal gætte, håbe på det bedste og tro på du bare ikke har ‘det’. ⁠⁠
⁠⁠
Det har du 💪⁠

Kom med og krudt op for dine madbilleder. Klik på link i bio
Saftig, blød krumme. Krydret tomatsauce. Fedtet o Saftig, blød krumme. Krydret tomatsauce. Fedtet ost. Og et hint af oregano og salt. 

Pizzasnurrer! 

Eller det er faktisk lyv.

Vi er mere ude i en jaa…hip pizza-svirvel 😄

Geniale både på madpakken og som lækre madbrød 😋

Både med den helt nemme tomatsauce og lige din favorit ost eller varierer med en af dem her:

👉 Pesto 
👉 hvidløgs- eller kryddersmør
👉 flødeost med smag 

Nap opskriften ovre på louiogbearnaisen.dk (link i bio), dobbelt op og frys ned - så er madpakken klaret helt ind i april ☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#madpakke #madpakkeinspiration #madtilbørn #pizzasnegle #pizzasnurrer #frokosttid #børnikøkkenet #mellemmåltid #madfotograf #bagetid #lunchideas #foodblogfeed #foodphotographyandstyling
Nemme og lækre æggemuffins fyldt med skinke, kar Nemme og lækre æggemuffins fyldt med skinke, kartofler og spinat 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Lige hevet på brunchbordet, måske til påske? Eller bare som nem, mættende snack på madpakken - de er ret geniale.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og endnu bedre, så kan de varieres i det uendelige 😃
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nap listen med de 7 ekstra ideer til fyld og den spritnye opskrift på de forrygende gode æggemuffins ovre på bloggen nu (link i bio og story)☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#æg #æggemuffins #æggekage #brunchideas #morgenmadsinspiration #madpakke #madinspiration #sundmad #proteinrecipes #madfotograf #brunchbuffet #børnikøkkenet #lunchboxideas #frittata #eggmuffins #foodblogfeed #foodphotographyandstyling 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvad siger du til et stykke (eller 3) lige til at Hvad siger du til et stykke (eller 3) lige til at starte ugen på? 😋🫖🍋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#citronkage #bageglæde #kagetid #kageinspiration #madfotograf #mandagsinspo #foodstylish #lemoncake #foodblogfeed #droolclub 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Privacy Manager
Cookie-og privatlivspolitik

Copyright © 2022 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework