Sidste uge var det Basic Props jeg lavede en lille guide til, denne gang kigger jeg på Styling props. Hvis du slår op i den nærmeste kogebog, magasin, madhjemmeside er der masser af lækre billeder af mad. Kigger du lidt nærmere på billedet (udover maden) ser du ofte en del tilbehør.
Det kan være små ting som antikke gafler, servietter eller store helheder, såsom opstilling af middagsborde. Altså styling props.
Styling props er ikke så vigtigt, som basic props, men med dem kan du skabe en stemning, fremhæve maden og skabe et unikt look.
Måske tænker du, at det virker overdrevet og forlorent, sådan at opstille maden sammen med en masse ligegyldige ting. Men helt enkelt, så spiser vi med øjnene og bliver ekstremt påvirket af helhedsindtrykket af et billed.
Basic props er den sikre vej og kan skabe et stærkt billed, ved at komme styling props ind, går du på line. Det kan hurtig blive for meget, så du overskygger selve maden. Less is more her.
Herunder har jeg samlet en lille guide til de basale styling props, men husk kun fantasien sætter grænser!
Styling Props
Tallerkener: Brug hvide eller pastelfarvede tallerkener eller de gamle, med fine kanter. Pas på med de meget kulørte og mønstrede! Og nej, du behøver ikke 12 stk.! Køb 1-2 stk. f.eks. I Ikea og genbrugsbutikker, så du har masser af skifte med.
Bestik: Gå i genbrugsbutikker eller bedstemors skænk - det gamle bestik gør sig ret godt på billeder. Eller gå i den anden retning og smut i Søstrene Grene, Tiger og Netto - her finder du ofte anderledes bestik i træ eller med masser af farver. Og her gælder det samme som med tallerkenerne; du kan sagtens nøjes 1 kniv eller 2 gafler af hver.
Glas: Endnu engang er genbrug og Ikea din ven - du finder massevis af billige glas i alle former og farver.
Fade, forme, skåle, dåser osv.: Ooog ja, genbrug, genbrug, genbrug, Ikea, Søstrene Grene, Netto, mors gemmere, du finder masser af billige props og kan tillade dig, at skifte det ud oftere. Pas på med glas og helt blankt stål, som kan være svært, at fotografere!
Flasker, kander, glas: De populære små mælkeflasker, sodavandsflasker og kander finder du stort set i alle genbrugsbutikker fortiden. Kør lidt udenfor byen, til de små butikker, hvor priserne ikke er blevet vilde endnu. Skal du betale mere end 20-30 kr. for din flaske, bliver du snydt!
Rigtig mange emballageglas kan bruges - rens dem for mærkater og du har fine glas til marmelade og syltning.
Diverse: Servietter, bånd, snore, mærkater, bøger, lys, blomster osv. kig dig omkring, du finder ofte en hel masse i dit hjem, som kan bruges.
Jeg er altid på udkig efter gode props og har det altid i baghovedet når jeg er ude. Det er ofte de mærkeligste steder, du finder de bedste.
Derudover går jeg ofte i genbrugsbutikker og det er ofte ikke her i Århus, jeg finder de bedste ting. Der er simpelthen for mange om buddet og forhandlerne ved godt, at genbrug er populært, hvilet presser prisen ret højt op. Så tag ud fra storbyen og ud til de små byer - de har masser af lækre ting. Eller bedstemors loft, der er guldgruber!
Jeg har også nævnt Ikea nogle gange, da det simpelthen er det bedste sted til tallerkener og glas. Forbered dig på, at du muligvis får lidt mærkelig blikke, når du begynder, at tage 1 tallerken af hver slags ned i vognen... ;)
Deborah
Tak for supergode tips. Jeg er også træt af min egen kedelige mangel på styling, men ofte er jeg for træt (og ikke mindst sulten) til at finde på noget, men der må strammes op, og du har lige givet mig ny inspiration.
Jeg har iøvrigt lige skiftet livssitl, så det er ikke alle dine opskrifter, jeg kan bruge. Men jeg vil klart komme forbi for inspiration til fotograferingen også.
Iøvrigt har vi helt sammen forhold til kogebøger, opskrifter og udklip. Jeg kunne forsyne en mindre landsby med begge også. Måske du kan finde lidt inspiration hos mig også - hvad jeg ikke evner med madfotos, bilder jeg mig ind, jeg kompenserer for, på andre områder.
Og så en sidste ting, hvem har designet din side?
Loui
Er glad for, at høre du kan bruge mine tips :) Arbejder på endnu flere guides i nærmeste fremtid!
Jamen, den har jeg selv designet - kodningen har BlogHQ stået for.
Karen
Flere gode ideer - tak :-) Jeg prøvede i øvrigt at fotografere noget i køkkenet, som jeg havde sat på et blomstret IKEA viskestykke - det blev rigtig fint, og det havde jeg da ikke tænkt på uden dit indlæg i sidste uge.
Mange hilsener, Karen
Loui
Hej Karen
God du kan bruge dem og er gået igang med at få leget med fotograferingen :)
Mange hilsner
Louise