EmediateAd
Loui Bearnaisen

Den sunde tærtedej – fyldt med squash, serrano og oregano

Tærtedej eller tærtebund må være et af de ord, som er blevet brugt allermest på bloggen her. Jeg har lavet utallige, storset altid efter samme med metode, hvor olie og yoghurt erstatter smørret. Og ja, her er endnu en – denne gang med rugmel. Det grove mel gør tærten mægtig sprød, mættende og smagfuld. Derudover gør den grove bund, at sådan et tærtestykke, sagtens kan bruges som alternativ frokost.
Her har jeg lavet små portionstærter, som gør det nemt lige, at smide dem i madpakken :)


Grov tærtebund med rug
5 små forme eller 1 stor

 

  • 125 g hvedemel

  • 125 g rugmel

  • 1 tsk salt

  • 60 g rapsolie

  • 70 g yoghurt (max. 0,5 %)

  • Ca. 1 dl vand

Bland alle ingredienserne til bunden sammen, men hold lidt af vandet tilbage. Kom vandet i lidt efter lidt, til dejen har en sammenhængende, lidt våd konsistens.
Pak dejen ind i madfilm og kom den i køleskabet min. 30 minutter.

Fordel dejen i en smurt tærteform og prik bunden med en gaffel. Bag tærtebunden ved 200 grader i ca. 15-20 minutter. (afhængig af størrelse på tærteformen)

_______________________________________________________________________

 

Fyldet, squash, serrano og oregano

 

  • 1 squash i små tern

  • 3 forårsløg, hakket

  • 100 g serranoskinke

  • 3 spsk frisk oregano

  • 3 æg

  • 3,5 dl cremefraiche 9% eller 18%

  • 100 g revet ost

  • Salt

  • peber

  • muskatnød

Steg serranoskinken sprød på en pande og kom den på fedtsugende papir.
Kom squash og forårsløg på panden. Svits det indtil squashen har fået lidt farve og er blevet møre.
Tag panden af varmen og krydr med frisk oregano, salt og peber.

 Kom fyldet på den forbagte tærtebund og fordel serranoskinken ovenpå. Drys med halvdelen af den revne ost.

Pisk æg, cremefraiche, salt, peber og muskatnød sammen. Hæld æggemassen udover fyldet i tærten. Drys med resten af osten.

Bag tærten ved 200 grader i ca. 20 min (små forme) 30 minutter (stor form)
Når tærten er fast og gylden tages den ud og hviler 5 minutter før servering.

Server med en grøn salat.

TIP: Tilsæt evt. 1 spsk grov sennep til æggemassen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Print Friendly
Tilbage

12 kommentarer


  1. Aug 29, 2012
    9:54 pm

    Sofie

    Tror du evt. man kan lave den af ren rugmel?:-)
    Og ved du om bagetiden af tærternedejen er den samme, hvis man benytter andet fyld?:-)


    • Aug 30, 2012
      9:20 am

      Loui

      Hej Sofie

      Jeg tror at bunden vil blive meget hård og bastant, hvis du bruger ren rugmel – så det vil jeg nok ikke anbefale.
      Bagetiden af tærtedejen er stort set den samme, da den er forbagt. Med hensyn til fyldet, kommer det lidt an på antal æg og fedtprocent i dine mælkeprodukter .
      Håber det var til lidt hjælp, eller skriver du bare igen :)

      Mange hilsner
      Louise


      • Aug 30, 2012
        3:00 pm

        Sofie

        Tak for svaret, tror du man kan lave den med fuldkornsmel i stedet for hvedemel? (min mave er bestemt ikke glad for hvedemel, så jeg prøver for alt i verden at undgå det :-) )


        • Aug 30, 2012
          4:17 pm

          Loui

          Jeg har ikke prøvet det, men hvis du øger mængden af olie, yoghurt og vand lidt, tror jeg det kan lade sig gøre :) (det grove mel kræver mere væde, så lav den lidt mere klistret inden du stiller den på køl)

          Mange hilsner

          Louise


          • Aug 30, 2012
            9:32 pm

            Sofie

            Mange tak for svarene!
            Super dejligt du gider tage dig tid til at svare på dine læsers åndssvage spørgsmål ;-)
            jeg må straks i krig!

            hilsen sofie :-)


          • Sep 1, 2012
            9:44 am

            Loui

            Det var så lidt :)
            Du spørger bare en anden gang, jeg vil altid gerne hjælpe :)

            Håber du får en super lækker tærte – er spændt på, at høre hvordan den bliver uden hvedemel.

            God weekend

            Mange hilsner

            Louise


  2. Aug 30, 2012
    11:22 am

    Christina

    Lækkert! Men HVOR har du købt portionsformene?


    • Aug 30, 2012
      11:39 am

      Loui

      Hej Christina

      Tak :) Dem har jeg købt i “Kunst&køkkentøj” her i Århus, men de fåes efterhånden ret mange steder :)

      Mange hilsner

      Louise


      • Aug 31, 2012
        12:54 pm

        Christina

        Nå for sytten. Ja, jeg har bare kun fundet den størrelse i Imerco og der kostede én form 89 kr (og med dessert til 8 mennesker i ovnen) blev jeg en smule for fornæret :-)


        • Sep 1, 2012
          9:39 am

          Loui

          Wow, det var godt nok dyrt. Jeg gav 20 kr. for en med løs bund på 100 mm størrelse!
          Så der burde være råd til alle kan få en dessert ;)

          God weekend

          Mange hilsner

          Louise


  3. May 26, 2013
    1:00 pm

    Anne Marie

    Hej Louise.
    Vil man kunne bruge fromais frais i stedet for yoghurt?? Det har jeg nemlig allerede i køleskabet???

    God Søndag;)


    • May 26, 2013
      5:22 pm

      Loui

      Hej Anne Marie

      Det kan du sagtens bruge :)

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *