Anmelder mandag: Lawson, Nigella: Nigellas køkken. Gyldendal 2011 (SAXO)
Præsentation: Nigellas Køkken (SAXO)
Nigella Lawson, den britiske husmor som laver mad helt nede på jorden. Hendes nye udgave her, er en ordentlig moppedreng af en kogebog – hele 488 sider.
Bogen er delt i 2 dele. Del 1 består af 6 kapitaler, om går under kategorien: køkkenudfordringer. Det er opskrifter, som er nemme at gå til og som vil gå rent ind hos de fleste børn.
Del 2 er 7 kapitler med køkkenglæder. Her er det mad, som tager lidt længere tid og er rigtig comfort-food. En begreb som Nigellas mad er indbegrebet af.
Som de andre udgivelser af Nigella, er der masser af tekst, både indledningsvis og til hver opskrift. Der er billeder til stort set alle opskrifter, nogle bedre end andre. Hvis du har hendes andre kogebøger, vil du nok opleve at nogle af opskrifterne er gamle kendinge i nye udgaver. Men ellers er det en kogebog, som emmer af Nigellas verden. Og det britiske, moderne køkken.
Er bogen noget for dig?
Nigella deler altid folk – enten kan man lide hende eller ej. Så gør lige op med det, inden du køber bogen, for den er ren Nigella.
Der er masser af tekst og derfor skal man have lyst til at synke helt ind i Nigellas britiske verden. Det er de færreste mennesker, som er hjemmegående og derfor kan hamle op med Nigellas overskud. Men hun er ret god til at få tempoet heeelt ned og få en til at føle sig fyldt med overskud.
Opskrifterne er lettilgængelige, enkle og nemme at gå til for stort set alle. De er langt fra sunde, men er derimod reel, til tider, tung mad. Der er alt fra både kyllingesteg til syndige kager og desserter. Gennemgående for alle opskrifterne er at madlavning skal være nemt og hurtigt, men stadig fuld af kærlighed. Om det er til børn eller en spontan fest – så finder du helt sikkert en opskrift bogen.
Loui&Bearnaisen slet ikke kritiske holdning i dag
Ja, jeg har en bekendelse. Jeg er fuldstændig vild med Nigella og har flere af hendes bøger. Selvom hendes mad ikke er den store revolution, er fyldt med fedt og sukker og til tider en smule mærkelig, smitter hendes madglæde bare sådan. Bogen er dejlig tyk og tung, fyldt med masser af tekst. Jeg savner lidt flere billeder og måske også opskriftstung mad. Det er ikke en bog jeg kommer til at lave meget mad fra, men jeg kommer til at slide den op af læsning.
Det er sådan en kogebog, der giver en good-feeling følelse og som man kan drømme sig lidt væk i. Ja, hun kan være ret irriterende, med alt det overskud. Men når man acceptere det, tager opskrifterne for det de er og ikke forventer store kulinariske udfordringer, så er det en mægtig hyggelig bog.
Jeg vil anbefale den.
De vigtige detajler
Nigellas køkken. Gyldendal, 2011 (SAXO.com)
Vejledende pris lyder på kr. 299,95,-
Kan købes hos SAXO.com
________________________________________________________________________________________________
For god ordens skyld skal det siges at “Anmelder mandag” er sponsorede indlæg, hvor jeg modtager kogebøgerne fra forlag eller web-boghandel. Min anmeldelse er 100% subjektiv og er IKKE påvirket af samarbejdspartnerne.
________________________________________________________________________________________________
Tilbage















