EmediateAd
Loui Bearnaisen

Spinatsalat med kerner, estragon og kylling

Endelig er der kommet lidt forår til grøntsagsafdelingerne. Selvfølgelig importeret, men alligevel – jeg får lyst til at springe ud i salater.

Salaten her faldt jeg over i magasinet “Fit Living”. Oprindelig er den lavet med grønne linser, men jeg er ret glad for kerner. De holder godt på marinaden og de var i mit skab. Endnu en fødevare jeg får fra det tyske, da de er nemmere og billigere end dem, som du kan være heldig at finde herhjemme.

Ellers har jeg tilføjet lidt ingredienser til salaten, som var på lager i køleskabet.
Hvis du ikke er vant til estragon, andet end i bearnaisesauce, så vær lidt varsom med mængden. Jeg elsker smagen, men den er altså ret speciel og kraftig.

Jeg gemte resterne til næste dags frokost, hvor den var ligeså lækker.

______________________________________________________________________________________________

 

Spinatsalat med kerner, estragon og kylling
2 pers.

 

  • 1 dl hvedekerner

  • 1 spsk olivenolie

  • 2 spsk balsamico

  • 1 tsk tørret estragon

  • 2 spsk hakket persille

  • Saft af 1/2 lime

  • Salt

  • Peber

  • 3 håndfuld babyspinatblade

  • 150 g afdryppede semidried tomater

  • 3 snittede forårsløg

  • 50 g ærter

  • 2 stk stegte kyllingsbryst (gerne godt krydret)

 

Kog hvedekerner efter anvisningen på pakken. Lad dem køle lidt af. Bland kernerne med olivenolie, balsamico, limesaft, estragon, persille, salt og peber.
Babyspinaten blandes med tomater, ærter og forårsløg. Vend hvedekernerne i salaten.

Server med stegt kylling og evt. godt brød – jeg brugte nogle skiver af dette BRØD, som jeg dryppede med olivenolie, dryssede med groft salt og ristede i ovnen.

 

 

 

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *