EmediateAd
Loui Bearnaisen

Løgtærte med bacon, timian og ost

 “Løgtærte er noget af det bedste inden for tærter. Den er sød, salt og krydret på samme tid og med den lidt fede smag af ost og sprøde bund, er det simpelthen bare altid et hit.”

Bund

  • 50 g durummel
  • 50 g groft speltmel
  • 100 g hvedemel
  • 50 g olie
  • 50 yoghurt
  • 1/2 dl vand
  • 1 tsk salt

Det hele røres sammen og dejen hviler min. 30 min i køleskabet. Tryk dejen ud i tærteformen og prik den med en gaffel. Forbages ved 200 grader i ca. 20 min.

 

Fyld

  • 150 g bacon
  • 4-5 løg i skiver
  • 3 hakkede hvidløg
  • 1 spsk friskhakket timian
  • 1/2 tsk stødt chili
  • 4 æg
  • 1 dl skummetmælk
  • 1 dl yoghurt
  • 1/2 dl madlavningsfløde
  • Salt
  • Peber
  • Muskat
  •  
  • Revet parmesan
  • Revet ost

Steg baconen sprød og kom den på fedtsugende papir. Hæld lidt af baconenfedtet væk, så der ca. er 1 spsk tilbage på panden. Svits løg og hvidløg på panden ved jævn varme, indtil de bliver bløde og får lidt farve. Panden tages af varmen og timian og chili blandes i løgene.
Æggemassen piskes sammen.
Fordel løgblandingen på tærtebunden. Bræk baconen i mindre stykker ud over og hæld æggemassen på.
Riv frisk parmesan over tærten og bag den 25 min ved 200 grader, indtil den er fast. Den revne ost kommes over og tærten gratineres de sidste 5 min. Når osten er gyldne, er tærten færdig.
Serveres straks.

 
Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. Apr 18, 2013
    10:14 am

    Line

    Hej

    Det er en dejlig blog du har :)

    Vedr. denne tærtedej – hvad gør Durum-melen, og kan den undlades og evt. bruge mere spelt, eller hvede?

    Mvh Line


    • Apr 18, 2013
      12:33 pm

      Loui

      Tusinde tak, Line :)

      Den gør tærtedejen mere sprød, men du kan sagtens erstatte den med andet mel :)

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *